Danske Bryggerier

Dette er listen over danske bryggerier (inkl. færøske) lige nu, men listen forøges om ikke dag for dag, så dog næsten måned for måned.

Se Ole Madsens kort over alle danske bryggerier på Google Maps - her!


Aarhus Bryghus

Gunnar Clausen vej 26
8260 Viby J
Tlf.: 20 40 33 73
URL: www.aarhusbryghus.dk
Mail: nfb(at)remove-this.aarhusbryghus.dk

Bag Aarhus Bryghus står Niels F. Buchwald, som har en længere fortid i Royal Unibrew. Niels Buchwald er uddannet civilingeniør i kemi og brygmester fra Den Skandinaviske Bryggerhøjskole.

Efter uddannelsen fik han ansættelse i det daværende Jyske Bryggerier. Niels Buchwald startede hos Thor i Randers som tapperichef. Efter en årrække på Thor fortsatte Niels Buchwald på Ceres. Undervejs har Niels Buchwald været udstationeret i en to-årig periode som produktionsdirektør hos Cains i England.

Aarhus Bryghus er lavet af komponenter fra forskellige dele af Verden. Hovedanlægget er oprindeligt bygget i Canada, hvorefter det har fungeret en årrække i Texas. Brygstørrelsen er på 1.500 liter færdigt drikkeklart øl. Aarhus Bryghus kan levere 150.000 liter øl på årsbasis. Lancerede sit første øl i efteråret 2005.

Albani

Tværgade 2
5000 Odense C
Tlf.: 65 48 75 00
URL: www.albani.dk
Mail: contact(at)remove-this.royalunibrew.com

Albanis historie begynder i 1859. Langsomt, men sikkert skete der et skift i danskernes foretrukne ølsmag - fra at have drukket det almindelige husholdnings- og hvidtøl begyndte man nu at foretrække bayersk øl. På den baggrund fostrede apoteker, cand.pharm. Gustav Lotze (1825-93) ideen om et egentligt bayersk ølbryggeri i Odense, men det skulle blive hans studiekammerat, cand.pharm. Theodor Schiøtz (1821-1900), der i 1859 førte ideen ud i livet.

Ved århundredeskiftet var de etablerede købstadsbryggerier rundt om i Danmark godt i gang med at opkøbe de mindre landbryggerier, og efterhånden blev bryggeridriften kraftigt koncentreret. Det var også tilfældet på Fyn, hvor en række bryggerier blev en del af Albani Bryggerierne A/S:

1905: Slotsbryggeriet i Odense
1913: Bryggeriet Sydfyn i Faaborg
1923: Bogense Bryggeri
1934: Bryggeriet Odense

Og lidt senere:

1968: Svendborg Bryghus
1972: Bryggeriet Carlsminde

Også uden for Fyn har Albani foretaget opkøb - første gang i 1956, da man overtog Sønderborg Bryghus, og senere, i 1986, Bryggeriet Slotsmøllen i Kolding. I 1996 blev Mineralvandsfabrikken Baldur i Esbjerg erhvervet, og sluttelig blev Maribo Bryghus overtaget i 1997.

I 2000 fusionerede Albani Bryggerierne og Bryggerigruppen, i dag Royal Unibrew, som er Danmarks næststørste bryggerikoncern.

Amager Bryghus

Fuglebækvej 2C, kld.
2770 Kastrup
Tlf.: 32 50 62 00
URL: www.amagerbryghus.dk
Mail: info(at)remove-this.amagerbryghus.dk

Morten Valentin Lundsbak og Jacob Storm har indrettet et gammelt bibellager til Amager Bryghus.

Idéen med at brygge øl tog faktisk sine første spæde skridt på HTX i midten af 90’erne, hvor Morten Valentin Lundsbak og Jacob Storm som studiekammerater udfærdigede en rapport om ølbrygning.

Drømmen om eget bryggeri blev skubbet i baggrunden, mens de læste videre, men i 2002 satte de et hjemmebygget håndbryganlæg op i nogle kælderlokaler, og begyndte at eksperimentere med ølprocesserne. Det blev til omkring 100 bryg, og det gik faktisk så godt, at de på Ølfestivallen i 2005 vandt to sølvmedaljer i DM i Håndbryg.

Efterhånden som flere fik smagt disse to vinderøl samt deres øvrige bryg, blev de inspireret til at sætte øllene i produktion, så i løbet af 2005 blev drømmen atter vakt, og en forretningsplan begyndte at tage form.

Lokalerne på Fuglebækvej overtog de den 15. juni 2006 og den 13. april 2007 åbnede Amager Bryghus officielt.

Planen er at brygge tre faste øl primært til lokal distribution og så løbende eksperimentere med specialbryg, der vil blive afsat lidt bredere.

Baggårdsbryggeriet

Danmarksgade 4, Gården
7500 Holstebro
Tlf.:
URL:
Mail:

Bryggeri i downtown Holstebro etableret i 2004 af brygger Martin Schau. Halvvejs finansieret af lokale folkeaktier.

Baggårdsbryggeri gik i betalingsstandsning marts 2007, men i juni 2007 blev bryggeriet reddet og bryggede videre. Men februar 2009 gik Baggaardsbryggeriet konkurs og i dag er et brand under Nibe Bryghus.

Martin Schau står i dag bag firmaet Malt & Stål og arbejder desuden freelance som brygger på Nibe Bryghus, Mylius-Erichsen Bryghus og Bølling Sø Bryghus.

Baldersbrønde Bryggeri

Baldersbuen 25
2640 Hedehusene
Tlf.: 46 55 04 70
URL: www.balderbryg.dk
Mail: info(at)remove-this.balderbryg.dk

Baldersbrønde Bryggeri, som blev etableret i efteråret 2008, er et nyt fantombryggeri som har adresse i Hedehusene, samme sted som Nørrebro Bryghus' bryggeri. Det "nye" bryggeri lancerer en helt ny serie øl under varemærker Balder. Filosofien bag Balder-mærket er at lancere en række velbryggede, klassiske specialøl med meget bred appel til priser, der også er populære.

Beer Here

Skrænten 2, Strøby Egede
4600 Køge
Tlf.: (+27) 731 61 5572
URL: www.beerhere.dk
Mail: christian(at)remove-this.beerhere.dk

ØLentusiasteN nr. 47, december 2008 skriver bl.a:

Så er Christian Skovdahl Andersen, ex. Ølfabrikken, tilbage i ølverdenen for fuld skrue med fantombryggeriet Beer Here. 10.000 liter øl brygget på henholdsvis Herslev og Svaneke Bryghus er klar til at forkæle kræsne ølentusiasters ganer.

I en mail den 20. november til alle anpartshavere i Ølfabrikken, som blev solgt til GourmetBryggeriet, skriver Christian:

– Siden min konkurrenceklausul over for Ølfabrikkens nye ejere udløb i august har jeg arbejdet intenst på en frisk start for mig selv og jer. I sidste uge kørte jeg de første fade ud med øl fra mit nye bryggeriprojekt: Beer Here. Det er en gylden Jule India Pale Ale krydret med appelsinskal. Selvfølgelig upasteuriseret og ufiltreret.

Senest er Christian Skovdal flyttet til Sydafrikan og etableret Bierwerk (Ølfabrikken på africans). Beer Here forsættes i samarbejde med Søgaards Bryghus, hvor øllet også brygges.


Bierwerk



Tlf.: (+27) 731 61 5572
URL: bierwerk.com
Mail: christian(at)remove-this.bierwerk.com.

Christian Skovdal Andersens, eks.-Ølfabrikken og Beer Here, seneste bryggeraktivitet er fantomprojektet Bierwerk i Sydafrika (Ølfabrikken på Africans).

Øllet, som primært skal tage udgangspunkt i den sydafrikanske natur, vil forventes at komme til Danmark i slutningen af 2010.

Bie’s Bryghus

Adelgade 26
9500 Hobro
Tlf.: 98 52 52 98
URL: www.biesbryghus.dk
Mail: info(at)remove-this.biesbryghus.dk

Der flyder øl fra det gamle Bie's Bryggeri fra 1841 i Hobro. Initiativet kom fra den tidligere Hobro-dreng Michael Jørgensen fra Aalborg. En støtteforening blev stiftet december 2006, og målet er at skaffe kapital til projektet gennem salg af folkeaktier. Formand for støtteforeningen var Hobros afgående borgmester Jørgen Pontoppidan.

Ud over bryggeriet indgår også en restaurant. Bie's Bryghus er indrettet i en del af oprindelige Bie's Bryggeri i Hobro. Bryggeriet blev nedlagt i 1980 og blev fredet i 1986, og bygningerne ejes i dag af Hobro Kommune.


Selvom bryggeriet ikke var etableret, sendte de det første øl på markedet 2008, som var brygget på Raasted Bryghus.

Brygværket er bryganlægget fra Holmegaard Bryghus, der gik konkurs og brygger er Martin Jensen fra Raasted Bryghus.

Restaurant Bie's Bryghus slog dørene op fredag d. 4. juni 2008, og allerede på åbningsdagen kunne restauranten melde om fulde huse, og lørdag den. 19. juni var der officiel åbning af Bie's Bryghus.

Bjert Bryg

Sdr. Bjert Kro, Gl. Bjert 16
6091 Bjert
Tlf.: 76 31 11 30
URL: www.sdrbjertkro.dk
Mail: info(at)remove-this.sdrbjertkro.dk

ØLentusiasteN nr. 33 august 2006 skriver: Torsten ”Brygmand” Reffstrup i Agtrup ved Sdr. Bjert i udkanten af Kolding er gået i samarbejde med Sdr. Bjert Kro. Kroen, som er en hyggelig gammel kro fra 1855, blev sidste år valgt til Koldings bedste spisested.

Sdr. Bjert Kro er kendt for sit køkken, som mestrer den gode danske mad. De laver den gode mad helt fra bunden, alt er hjemmelavet. – Nu skal øllet også være hjemmelavet og håndgjort.

Torsten ”Brygmand”, som er kendt som brygverdenens ”kogekone”, hans egen karakteristik, har hidtil kun brygget på bestilling, hvor han fortrinsvis har brugt humle indsamlet på Koldingegnen.

Værtsparret, islandske Tobba og Odin, havde fået en del efterspørgsel på godt håndgjort øl på kroen, så derfor var det nærliggende at kontakte den lokale ølkogekone Torsten Reffstrup, for at høre om de kunne sælge noget af hans øl. Det var ikke muligt rent lovgivningsmæssigt, så derfor foreslog Brygmand kroen at lave et bryggeri, og nu er Torsten ansat som brygger på kroen.

Det er kroens gamle kontor og en del af køkkenet, som er ombygget til et lille bryggeri. Allerede nu har de gang i fire bryg: En pilsner, en specialpilsner, en brombærøl og en stout.

Øllet bliver indtil videre udelukkende tappet på flaske og vil kun blive solgt på kroen.


I dag brygges hovedparten af Bjerts Brygs øl på Jelling Bryghus, hvor Torsten ”Brygmand” Reffstrup også assisterer.

Black Rooster Brewery

Ellehammervej 17
3600 Frederikssund
Tlf.:
URL: www.blackrooster.dk
Mail: info(at)remove-this.blackrooster.dk

Fantombryggerietet Black Rooster Brewery er resultatet af to mænds langvarige drøm om at brygge øl, der smager himmelsk i mængder, der giver mange mulighed for at smage og glædes.



Bill Endersen er 36 år gammel og har brygget siden 2004. Han mødte Jacob Munk i 2006 hvor de fandt ud af at begge gik og håndbryggede derhjemme. De besluttede at prøve at lave et bryg sammen, og efter glæden ved at arbejde sammen med en meningsfælle, og endog med et rigtig godt resultat – en fyldig IPA der skulle indtages ved Jacob's 40 års fødselsdag, blev brygget og tørhumlet i flere udgaver, og herfra var det sikkert at de havde fundet opskriften på en succes. En af de største beundrere og ivrig nyder af de små bryg, Jacob og Bill har leveret, er Søren Buhl. Da han hørte om drømmen om at lave et lillebitte bryggeri, meldte han sig under fanerne og har lige siden lavet alt muligt andet end lige øllet.



Øllet brygges på Søgårds Bryghus i Aalborg.

BrewPub

Vestergade 29
1456 København K
Tlf.: 33 32 00 60
URL: www.brewpub.dk
Mail: info(at)remove-this.brewpub.dk

Brygværtshus i centrum af København, som åbnede i 2005 med norske Gunnhild Kolvereid som brygmester – flankeret af de prisbelønnede håndbryggere Dan Temple og Jens Mortensen.

I pubben er der 14 fadølshaner, hvor der tappes øl direkte fra lagertankene i bryggeriet. Foruden egne øl finder du også øl fra de nye danske mikrobryggerier samt udenlandsk kvalitetsøl.

I foråret 2007 blev Gunnhild Kolvereid headhuntet som Innovation Manager hos Carlsberg. Ny brygger på BrewPub er Hans-Ole Kraglund. Hans-Ole har tidligere væretbrygger på Ølfabrikken. Han har – som BrewPubs grundlæggere DanTemple og Jens Mortensen – en baggrund som håndbrygger med flere priser i bagagen.

En række af BrewPubs øl fås også på flaske, de kontraktbrygges på Ørbæk Bryggeri

Bryggeri Skovlyst

Skovlystvej 2
3500 Værløse
Tlf.: 44 98 65 45
URL: www.bryggeriskovlyst.dk
Mail: info(at)remove-this.bryggeriskovlyst.dk

Bryggeri Skovlyst, som tidligere var et traktørsted, ligger klods op af Hareskoven, er et værtshusbryggeri, der begyndte at brygge øl i 2005.

Bryggeriet et et 10 hektoliter bryggeri.Generelt vil Bryggeri Skovlyst tage udgangspunkt i omgivelserne og bruge skovens materialer i brygprocessen, herunder hyldeblomst, birkesaft, bøgeflis, samt kildevand fra skovens undergrund.

Bryggede over 200.000 liter øl i 2007, hvor Skovlyst også kom på flasker, som blev tappet på Herslev Bryghus.

Siden foråret 2008 er en række af bryggeriets øl, dem der fås i de store supermarkedskæderskæder, blevet brygget i Polen.

Bryggeriet Apollo

Vesterbrogade 3
1620 København V
Tlf.: 33 12 18 24
URL: www.bryggeriet.dk/apollo
Mail: apollo(at)remove-this.a-h-b.dk

Med Tivoli som ærværdig nabo ligger Bryggeriet Apollo placeret i det mest centrale af København. Oprindelig tilhørte grunden det nu hedengange Apolloteater. Værtshusbryggeriet, som var det første af sin art i Danmark, slog dørene op i 1990.

Bag Bryggeriet Apollo står moderselskabet Aage Damgaard ApS, der også driver Bryggeriet Sct. Clemens i Århus, Bryggeriet Flakhaven i Odense og Bryggeriet Herning samt restaurationskæden A Hereford Beefstouw.

Bryggeriet Djævlebryg

Østerbrogade 156, 3. tv.
2100 København Ø
Tlf.: 29 90 66 67
URL: www.djaevlebryg.dk
Mail: kontakt(at)remove-this.djaevlebryg.dk

Om sig selv fortæller Bryggeriet Djævlebryg:

– I den vestlige kultur har Djævelen gennem tiderne repræsenteret uforbeholden nydelse. Det var derfor et logisk skridt at døbe vores
bryggeri Bryggeriet Djævlebryg, da vi mener, at hvad der kan nydes for så vidt også bør nydes.

– Bryggeriet Djævlebryg drives med passion og professionalisme. Vi lægger stor vægt på at have en rationel indgangsvinkel til såvel brygning, kvalitetssikring som forretning. Når disse ting er i orden, er der størst muligt kreativt frirum til at udvikle endnu flere Satans gode øl!

– Bryggeriet Djævlebryg blev stiftet i foråret 2006. Umiddelbart herefter indgik vi en aftale med Brøckhouse i Hillerød, hvor vi brygger vores øl. Desuden har vi en innovationsenhed samme sted, hvor de nye Djævlebryg udvikles.

– Det er vores filosofi, at jo mere viden man har indenfor et område, jo mere innovativ kan man være. Man har simpelthen flere knapper at skrue på. Ølbrygning er jo anvendt biokemi, og vi møder brygudfordringerne med både de akademiske og de kreative briller på. Det hele skal hænge sammen. Førsteprioritet er naturligvis, at øllene skal være fremragende. Derudover skal æstetikken også være i orden – etiketterne, navnene og historien bag. Det er inspirerende for os at have et helstøbt koncept at arbejde ud fra.

Da Brøckhouse lukkede i foråret 2009, blev brygningen flyttet til Herslev Bryghus.

Bryggeriet Herning

Torvet 3 C
7400 Herning
Tlf.: 97 21 21 42
URL: www.bryggeriet.dk/herning
Mail: herning(at)remove-this.a-h-b.dk

På Torvet i Herning - i Herning Hede og Diskontobanks gamle bygning, åbnede Bryggeriet Herning i 1999 . Det eneste der er tilbage er den topsikrede bankboks fra 1912 leveret af Herning Pengeskabsfabrik.

Bryganlægget i værtshusbryggeriet i Herning er kun halvt så stort som søsterbryggerierne i Århus og København. Det betyder, at bryggeren kun laver omkring 500 liter øl af gangen.

Bag Bryggeriet Herning står moderselskabet Aage Damgaard ApS, der også driver Bryggeriet Apollo ved Tivoli, Bryggeriet Sct. Clemens i Århus og Bryggeriet Flakhaven i Odense samt restaurationskæden A Hereford Beefstouw.

Bryggeriet S.C. Fuglsang

Bryggerivej 2
6100 Haderslev
Tlf.: 73 52 61 00
URL: www.fuglsang.dk
Mail: bryggeriet(at)remove-this.fuglsang.dk

Historien om Bryggeriet S.C. Fuglsang A/S starter helt tilbage i 1864, hvor bryggeriets grundlægger Søren Christian Fuglsang køber en gammel ejendom i Haderslev. Bryggeriet S.C. Fuglsang er et af Danmarks ældste familieejede bryggerier, og er vel nærmest Sønderjyllands nationalbryggeri. Men Fuglsang er faktisk mere maltproduktion end ølproduktion.

Sophus Fuglsang Export-Maltfabrik A/S blev grundlagt i 1879 for at sikre bryggeriet en konstant leverance af bygmalt i høj kvalitet. Men bryggeriet kan ikke bruge al den malt de producerer, så ca. 99% af produktionen sælges videre.

På det seneste er Fuglsang kontaktbrygget for GourmetBryggeriet, ligesom de også tapper på dåse for bl.a. Vestfyen og Thisted Bryghus.

Bryggeriet Sct. Clemens

Kannikegade 10-12
8000 Århus C
Tlf.: 86 13 80 00
URL: www.bryggeriet.dk/sctclemens
Mail: sctclemens(at)remove-this.a-h-b.dk

Bryggeriet Sct. Clemens i Århus, som åbnede i 1991, byder på både dunkel bryggerihygge samt lys og stemningsfyldt restaurantstemning. Midt i det store stueplan breder bar og køkken sig ned mod kældertrappen bagerst i lokalet, hvor værtshusbryggeriets hjerte - selve bryganlægget - står.

Her fremstiller brygmesteren ikke mindre end 10 hektoliter pilsnerøl af gangen.

Bag Bryggeriet Sct. Clemens står moderselskabet Aage Damgaard ApS, der også driver Bryggeriet Apollo ved Tivoli, Bryggeriet Flakhaven i Odense og Bryggeriet Herning samt restaurationskæden A Hereford Beefstouw.

Bryggeriet Skands

Hesselager 21
2605 Brøndby
Tlf.: 43 75 50 25
URL: www.bryggeriet-skands.dk
Mail: info(at)remove-this.bryggeriet-skands.dk

Birthe Skands er nøglepersonen bag øllet. Hun er uddannet brygmester og har brygget øl i mange år, bl.a. hos Carlsberg. Hun har altid næret et brændende ønske om at drive sit eget bryggeri, hvor der er mulighed for at brygge mange forskellige serier og fremstille friskt øl med nye smagsnuancer. I 2003 begyndte Birthe og hendes mand at indrette bryggeriet og afprøve mange ideer på et 50 liter pilotbryggeri. Gennem Ole Foldberg, den lokale købmand på Frederiksberg Allé i København, fik de en overvældende positiv respons fra dedikerede øldrikkere, der har smagt øllet.

Siden er det gået stærkt og Birthe og Morten har taget konsekvensen af de gode erfaringer og installeret et 15 hl (1.500 liter) brygværk i en gammelt autoværksted i Brøndby.

Bryggeriet Skands fik overrakt InitiativPris 2008 af Dansk Industri Hovedstaden torsdag d. 30 oktober. Bl.a. fordi at de var begyndt at levere øl til Det Kongelige Teater og SAS.

Bryggeriet Veile



Tlf.:
URL: www.bryggerietveile.dk
Mail:

Fantombryggeri. Bag Bryggeriet Veile står Jens Rasmussen, der oprindeligt etablerede det ille nanobryggeri Vejle Bryghus, som han siden hen solgte til det Møllegaardens Bryghus i Bryggerigaarden i Vejle, der herefter overtog navnet.

I dag er Jens Rasmussen, der er uddannet procesoperatør og har arbejdet i den kemiske industri i 12 år, diplombrygger og arbejder på Randers Bryghus, hvor Bryggeriet Veile også får brygget sit øl.

Bryggeriet Vestfyen

Fåborgvej 4
5610 Assens
Tlf.: 64 71 10 41
URL: www.bryggerietvestfyen.dk
Mail: vestfyen(at)remove-this.mail.dk

Bryggeriet Vestfyen blev grundlagt i 1885 og er i dag både et discount- og specialsølsbryggeri. På opfordring af bl.a. COOP har Bryggeriet Vestfyen kommet med flere bud på den nye øl-trend, og sendt en række nye, unikke øl på markedet under navnet Willemoes.

Bryggeriet Vestfyen producerer desuden en række andre specialøl (bl.a. for Refsvindinge), der har opnået stor succes, som eksempel kan nævnes Ale No. 16, Mors Stout, Nat-expressen og Pale Ale.

Willemoes Jul 2006 blev i 2007 kåret som Årets Ølnyhed 2006 af Danske Ølentusiaster.

Vestfyen vandt licitationen i 2008 og leverer Pokaløl til Brugsen og Kvickly fra 2009.

Bryghuset Braunstein

Carlsensvej 5
4600 Køge
Tlf.: 70 20 44 68
URL: www.braunstein.dk
Mail: info(at)remove-this.braunstein.dk

Køge Bryggeri måtte desværre lukke i 1941. Men i slutningen af 2005 tog Bryghuset Braunstein arven op. Bag bryggeriet står brødrene Claus og Michael Braunstein Poulsen. Bryggeriet er etableret i et gammelt pakhus på indenhavnen i Køge, og øllet er primært tysk/amerikansk inspireret.

Brygmestre er tyske Kai Ullrich og danmarksmesteren i håndbrygning René Hulgreen.

I 2007 påbegyndte Braunstein også at fremstille gin, snaps og whisky på eget mikrodestilleri.

I 2008 blev iste og cider føjet til porteføljen.

Bryghuset Kragelund

Kragelund Møllevej 4
8600 Silkeborg
Tlf.: 86 85 51 19
URL: bryghusetkragelund.dk
Mail: bryghuset(at)remove-this.bryghusetkragelund.dk

Flere af initiativtagerne til Kragelund Bryghus ved Silkeborg havde hver for sig gennem flere år leget med tanken, men det blev Ejner Husted der op mod jul 2005 samlede Ivan, Frank, Jan og Søren til et første møde. Her enedes vi hurtigt om at føre ideen om at brygge ”den kompromisløse øl” ud i livet og dermed var grundstenen til Bryghuset Kragelund lagt. 

I sommeren 2006 blev fremstillingen af brygværket påbegyndt. Det hører med til historien, at hele konstruktionsarbejdet er er gennemført af Frank og Jan og fremstillet på Franks virksomhed "Lyngdal A/S" som er specialiseret i rustfri procesanlæg. Ligeledes er styringssoftwaren fremstillet af Jan som jo til daglig beskæftiger sig med programmering.

Man troede på at installationen af brygværket kunne være færdiggjort til marts 2007 og den første øl tappet på flasken inden sommerferien. Men det blev oktober 2007 indenjomfrubrygget, Sint Niklaas Juledubbel, blev sat over. Det blev reserveret anpartshaverne og introduceret samt udsolgt den 21. december 2007.

Bryggeriet er opbygget med et 10 hl brygværk bestående af varmvandstank, 10 hl kombineret mæske-/kogekar og et 10 hl sikar. Gærkælderen består af 4 stk 10 hl cylinderkoniske gærings-/lagertanke. I denne konfiguration har bryggeriet en årlig kapacitet på 200 – 400 hl afhængigt af hvilke typer øl der brygges.

Brygmester er Jan Poulsen, som oprindeligt er svagstrømsingeniør og programmør, men han har mange års erfaring som håndbrygger.


Bryghuset Møn

Luffes Gård, Storegade 18
4780 Stege
Tlf.: 55 81 20 00
URL: www.bryghusetmoen.dk
Mail: mail(at)remove-this.bryghusetmoen.dk

Værtshusbryggeri etableret i sensommeren 2005. Møn er den væsentligste råvare i Bryghusets Møn’s produkter og Bryghuset Møn deltager aktivt i udvikling, forædling og produktion af både food og nonfood-varer på Møn. Idégrundlaget er, at Bryghuset Møn’s virksomhed skal bygge på de råvarer, der er resultat af områdets klima, landskaber og vande på Møn/Bogø, med den renhed, friskhed, enkelthed og etik, som de gerne vil forbinde med deres egn.



Brygværket er fra tyske Kaspar Schultz, og har en kapacitet på 1.000 liter ad gangen eller 200.000 på årsplan. Brygger er aktuelt Svend Austel, som stammer fra den tyske Bamberg.

Bryghuset No.5

Nygade 5
4300 Holbæk
Tlf.: 59 44 25 11
URL: www.bryghusetno5.dk
Mail: info(at)remove-this.bryghusetno5.dk

Restauranten Bryghuset No5, hvor Holbæk Bryghus holder til i kælderen, begyndte som kontraktbryggeri i oktober 2009 efter en lang række skærmydsler med Holbæk Bryghus. Samtidig overtog de diplombrygger Elisabeth Gottschalck fra Holbæk Bryghus, der har brygget en rækkekontraktbryg på Ørbæk Bryggeri.

I foråret 2010 købte Bryghuset No5 Rørvig Bryghus, og på sigt er det muligt, at Bryghuset No5 kommer til igen at brygge i kælderen.

Bryghuset Vendia

Markedsgade 9
9800 Hjørring
Tlf.: 98 92 22 29
URL: www.bryghusetvendia.dk
Mail: info(at)remove-this.bryghusetvendia.dk

I oktober 2006 købte en selvbestaltet gruppe ejendommen på Markedsgade 9 med det formål atter at få gang i ølproduktionen i Hjørring. Bryghuset er tænkt som et multifunktionshus med fokus på at brygge specialøl, at lave mad og events af god kvalitet. Bryghuset er nu etableret i funktionelle og hyggelige lokaler, hvor restaurationsdrift, mødeaktivitet og lignende kan finde sted.



Navnet Vendia er det latinske ord for Vendsyssel. Bryggeriet, som blev hjulpet i gang af Michael Knoth og GourmetBryggeriet, har en kapacitet på 8,5 hl pr. bryg. Bryghuset er opbygget så det fungerer efter helt moderne brygprincipper. Der er etableret 6 stk. gærings-/lagertanke på hver 800 liter, men med mulighed for senere etablering af flere.


 Bryghuset, som åbnede af sensommeren 2007, producerer i mindre omfang også flaskeøl ud af huset.

Brøckhouse

Høgevej 6
3400 Hillerød
Tlf.: 48 24 24 60
URL: www.broeckhouse.dk
Mail: kontakt(at)remove-this.broeckhouse.dk

Det startede for mange år siden, da ingeniøren og it-specialisten Allan Poulsen begyndte at brygge på et hjemmelavet 40 liters kobberanlæg hjemme i kælderen. Det var øl brygget i hånden efter gamle traditioner og med brug af de bedste råvarer. Her eksperimenterede han og lærte efterhånden den ædle bryggekunst at kende. I starten var det på hobbyplan, så tog han en ugentlig fridag fra sit job for at brygge, men efterspørgslen efter Brøckhouse-øl blev ved med at stige og til sidst kvittede han helt sit gode it-job for at hellige sig øllet. Det var i 2002.

Brøckhouse flyttede i 2003 til egne lokaler på Høgevej i Hillerød. Mikrobryggeriet beskæftiger i dag 15 personer.

Ved årsskiftet til 2008, sagde Allan farvel som brygger og direktør, og overlod tøjlerne til den unge brygmester Torben Steenholt. Allan Poulsen vil dog fortsat være at finde i Brøckhouses bestyrelse.

Medio december 2008 gik bryggeriet i betalingsstandsning med en gæld på omkring 10 mio. kroner. Stifter Allan Poulsen håber på, at bryggeriet kan videreføres som et mindre lokalt bryggeri.

Brøggeriet

Rådhustorvet 8
6400 Sønderborg
Tlf.: 74 43 10 12
URL:
Mail:

ØLentusiasteN nr. 30 februar 2006 skriver: – Der er lagt op til et sønderjysk øl-mekka på Rådhustorvet i Sønderborg. Allerede i dag satser Kaffariet med 100 forskellige ølmærker stort på ølentusiasterne. Det er i Dupont-Huset, der er under ombygning til en arkade. Hele stueetagen er lejet ud til Michael Kisling fra Kaffariet. Han satser primært på at indrette bryghus med store øltønder fra kælderetagen op i stueetagen.
 
Nyhederneder på ale.dk supplerer marts 2007:

Omkring 1. juli bliver dørene slået op til 600 kvadratmeter kombineret bryghus og restaurant på Rådhustorvet. Men allerede først i maj bliver selve installationen, deriblandt 1000 liters tanken til Sønderborgs nye bryghus leveret fra Bamberg i Bayern, skriver JyskeVestkysten.

Det tager tre uger at bygge anlægget, og tre-seks uger at brygge øllet.

- Vi går efter ordentlig kvalitet fra starten, siger ejeren af Kaffariet, Michael Kisling. Det er ham og hustruen Jette, der står bag bryghuset. De har allieret sig under navnet Sønderborg Bryg sammen med Hans Otto og Claus Ewers, brødrene bag landets største, privatejede grovvareforretning, uden de dog har tænkt sig at levere råstofferne til Sønderborg Bryg.

Det nye bryggeri i Sønderborg mangler dog endnu en brygmester. Til at begynde med får de hjælp fra Tyskland, de håber også at lave et samarbejde med Birthe Skands, fra Bryggeriet Skands. Men med tiden skal Michael Kisling selv lære bryggerkunsten.

Bøgedal Bryghus

Høllundvej 9
7100 Vejle
Tlf.: 20 29 62 68
URL: www.boegedal.com
Mail: vorting(at)remove-this.boegedal.com

Bøgedal Bryghus, som har en årlig produktion på 25.000 flasker á 75 cl, ligger på en firlænget gård fra 1840’erne smukt placeret i Vejle ådal. Der brygges 480 flasker ad gangen og hvert bryg er unikt.

Bøgedal Bryghus, der åbne i slutningen af 2004, er et fritfaldsbryggeri, hvor øllet løber fra kar til kar ved hjælp af hejseværk og niveauforskelle - uden brug af pumper. Urten koges over brændeild, i gårdens gamle gruekedel, mens den skummes for koaguleret protein. Hele processen er langsommelig og arbejdstung. I 2006 er Bøgeda bryghus påbegyndt en særlig produktion af øl lagret på egetræsfade.

Brygger Casper Vorting, er uddannet civilingeniør og var allerede i 2001 med til at starte Danmarks første mikrobryggeri, Brøckhouse. Han er opvokset op på Bøgedal med en madkultur, hvor høj kvalitet og dermed også en stor grad af selvforsyning har været i højsædet.

Bøllingsø Bryghus

Gammel Kongevej 24
7442 Engesvang
Tlf.: 21 91 86 55
URL: boellingsoebryghus.dk
Mail: info(at)remove-this.bbryg.dk

Bøllingsø Bryghus er etableret i den tidligere kro i
Engesvang mellem Silkeborg og Ikast.

C. Wiibroes Mikrobryggeri

Strandgade 91
3000 Helsingør
Tlf.: 33 27 30 54
URL: www.klarerergaardensbryglaug.dk
Mail: peter.t.hansen(at)remove-this.wiibroe.dk

ØLentusiasteN nr. 30, februar 2006, skriver: – Wiibroe åbner mikrobryggeri. Wiibroes nye mikrobryggeri etableres i samarbejde med Skibsklarerergaarden i den gamle bydel i Helsingør. Det er lige ved siden af, hvor Wiibroe i sin tid startede. Udstyret til bryggeriet er købt i England, og det har stået på en restaurant. Der bliver tale om håndværksmæssig produktion, og der kan produceres 500 liter ad gangen.

Skibsklarerergaarden ombygger nu det gamle bindingsværkshus i museets gård, hvor brygningen skal foregå. Huset bliver på 25 kvadratmeter. Udstyret står i øjeblikket i Vassingerød, hvor det første testbryg bliver lavet, inden udstyret kan installeres i Skibsklarerergaarden.
Det første øl kom foråret 2007.

Carlsberg

Vesterfælledvej 100
1799 København V
Tlf.: 33 27 33 27
URL: www.carlsberg.dk
Mail: marketing(at)remove-this.carlsberg.dk

Carlsbergs historie går helt tilbage til midten af 1800-tallet, hvor J. C. Jacobsen (1811-1887) startede sin karriere som brygger i sin faders lille hvidtølsbryggeri i det gamle København bag byens volde.

Carlsberg er verdens femtestørste bryggerigruppe i verden og det altdominerende bryggeri i Danmark. Kontrollerer i Danmark mærkerne Carlsberg, Tuborg og Wiibroe samt ejer Husbryggeriet Jacobsen. Hovedproduktionen ligger i Fredericia og det gamle bryggeri i Valby er på vej mod nedlukning.

Carlsbergs historie

1847
10. november 1847 starter produktionen i det nye bryggeri, Carlsberg i Valby

1881
I 1881 opfører Carl et nyt bryggeri. "Bryggeriet i Valby" der senere skifter navn til Ny Carlsberg.

1902
Gamle og Ny Carlsberg slås administrativt sammen i 1902.  I 1906 får det navnet Carlsberg Bryggerierne.

1964
I 1964 blev Wiibroes Bryggeri datterselskab i Carlsberg. Produktionen på Wiibroe blev i 1998 flyttet til Carlsberg.

1970
I 1970 blev Danmarks to største bryggerier, Carlsberg og Tuborg, lagt sammen og blev herefter kaldt De forenede Bryggerier, som i 1987 ændredes til Carlsberg A/S.

1979
Fredericia Bryggeri indvies

2000
Den 31. maj 2000 blev Carlsberg A/S delt op i tre selvstændige selskaber, Carlsberg Danmark A/S, Carlsberg Breweries A/S og Carlsberg A/S. I 2001 blev Coca-Cola Tapperierne Danmark A/S datterselskab i Carlsberg Danmark.

2005
Husbryggeriet Jacobsen indvies

2006
Beslutningen om at  flytte ølproduktionen til Fredericia træffes.

Ceres

Ceres Alle 1
8000 Århus C
Tlf.: 86 76 65 00
URL: www.ceres.dk
Mail: contact(at)remove-this.royalunibrew.com

I dag en del af bryggerikoncernen Royal Unibrew. Bryggeriet begyndte i 1856, da Århus' seks bryggerier fik konkurrence fra et syvende, opkaldt efter den romerske korn- og frugtbarhedsgudinde Ceres. Ceres blev grundlagt af en købmand og brændevinshandler, M.C. Lottrup, samt to apotekere, N.S. Aagaard og Knud Redelien.
 
Den næste konge på bryggeriet blev Lottrups svigersøn L. Christian Meulengracht. To år før århundredskiftet endte den første æra på Ceres, og en ny begyndte: Meulengracht solgte solgte Ceres til det nystiftede Østjyske Bryggerier A/S, der indbefattede Horsens Bajersk- og Hvidtølsbryggeri (grundlagt i 1859), Bryggeriet  Vejle (grundlagt i 1858) samt det tidligt nedlagte Fæstningsbryggeriet, Fredericia og et fælles malteri i Horsens (grundlagt i 1898).
 
I 1956 ændrede Østjyske Bryggerier A/S navn til Ceres Bryggerierne A/S. Ni år senere blev koncernen udvidet med Bryggeriet  Vendia, som blev omdøbt til Ceres Bryggerierne A/S, Hjørring, som blev afviklet i 1989.
 
I 1974 stoppede koncernen produktionen i Vejle. To år senere fusionerede Ceres Bryggerierne A/S med Thor Bryggerierne A/S i Randers og Ålborg-bryggeriet Urban (lukket i 1986) under navnet Jyske Bryggerier A/S. 13 år senere fusionerde Faxe Bryggeri A/S og Jyske Bryggerier A/S. I 1993 stoppede Ceres Bryggerierne sin produktion i Horsens.
 
I 1996 tog Ceres det nye, prisbelønnede bryghus i anvendelse, som kan producere 6.000 hl øl i døgnet. Ceres-mærket markerer sig specielt stærkt på det italienske marked, hvor Ceres er det største mærke indenfor importeret øl, ligesom maltproduktet Vita Malt, der er et stort mærke i hhv. Caribien og Afrika. Desuden kommer den populære Royal-serie oprindeligt fra det århusianske bryggeri, men idag brygges Royal Eksport også på Ceres' søsterbryggerier, Albani og Faxe.

Lukkes med udgangen af 2008 og forsætter som fantombryggeri.

Den 17. november satte Ceres deres sidste bryg over, inden hele produktionen flyttes til Faxe, hvor Royal Unibrew har hovedsæde. Efter 152 år med ølbrygning i Århus var det slut.

Coisbo Bryghus

Æblehaven 25
5462 Morud
Tlf.: 40 42 95 40
URL: www.coisbo.com
Mail: coisbo(at)remove-this.coisbo.com

Coisbo er et mikrobryggeri, hvor der arbejdes med udviklingen af nye spændende øl. Processen udføres efter gamle traditioner og respekt for håndværket samtidigt med, at vi tilføjer vores øl en ny karakter, fortæller Anders Coisbo, der også arbejder som politibetjent.



Bryggeriet blev startet i begyndelsen af 2010 og ligger i Morud på Fyn. Interessen for ølbrygning har jeg haft længe, og nu har jeg forfulgt min drøm om at starte et mikrobryggeri. I hver eneste bryg er der kælet for detaljen, som kombineret med solidt håndværk er med til at højne kvaliteten af øllet, fortæller Anders Coisbo.

Dagmarbryggeriet

Nørregade 20, baggården
4100 Ringsted
Tlf.: 41 17 55 66
URL: www.dagmarbryggeriet.dk
Mail: info(at)remove-this.dagmarbryggeriet.dk

Dagmarbryggeriet i Ringsted åbnede i sommeren 2006. Bryggeriet brygger på et komplet klassisk engelsk brugt bryganlæg hos ABUK. Brygkedlen, som er fra Oxford, har en kapacitet på 800-1000 liter, og Dagmarbryggeriet satser på at lave tre bryg om måneden, med andre ord knap 30.000 liter om året.

– Det er det, vi skal sælge, for at bryggeriet løber rundt siger bryggeren tørt, mens han kigger ned i mæskekarret på bryggeriet, som ligger i et gammelt kornmagasin i en baggård. Magasinet er en del af en gammel købmandsgård, som er fredet.

Ejerkredsen bag Dagmarbryggeriet er 5 familier der ejer og driver bryggeriet sammen.
Direktionen består af følgende fem direktører:
Claus Hagen Jensen, Søren Sandfeld Vestergaard, Søren Moeslund Larsen, Jens Egebjerg Nielsen og Ida Astrup Rasmussen

Bryggeriet trækker navnemæssigt på middelalderens kongehistorie i Ringsted og omegn. Dronning Dagmar kom til Danmark i 1205 og blev gift med Valdemar Sejr, som var en anerkendt og velanskrevet konge i Europa. Hans far Valdemar d. Store og ærkebiskop Absalon havde fået helgenkåret Valdemars far, Knud Lavard. Dronning Dagmar er i eftertiden blevet en sagnskikkelse som tillægges godhed, en folkevise fortæller om hendes sygdom og død ”udi Ribe” og slutter med ”I Ringsted, der hviler dronning Dagmar”.

Dagmarbryggeriets første bryg blev præsenteret i forbindelse med sommerspillet i Klosterlunden i Ringsted. Her kunne man hver aften købe ”Broder Gregers”, som øllet hedder, og det er faktisk opkaldt efter sommerspillet, der har samme navn.

Broder Gregers var benediktinermunk, og ganske ude af trit med Ringsted Klosters love boltrede han sig lystigt med køkkenpigen Marie, som han bragte i ”ulykke”. Broder Gregers blev bortvist og blev rasende. Det var midt i brydningstiden mellem middelalder og renæssance, hvor den katolske kirke i Norden var i opløsning. Den lystige broder gik til Paven i Rom, hvor han brokkede sig. Af uforklarlige årsager blev han af Paven ansat som opkræver af aflad i Europa.


Danish Interbrew

Faxe Allé 1
4640 Faxe
Tlf.: 56 77 15 00
URL: www.royalunibrew.com
Mail: contact(at)remove-this.royalunibrew.com

Fantombryggeri/salgsselskab for Royal Unibrew, når de brygger discountøl. Meget anonymt, Danish Interbrew optræder kun på etiketterne uden nogen som helt referencer til Royal Unibrew.

De 5 Gaarde

Havnen 1
8700 Horsens
Tlf.: 99 42 38 90
URL: www.de5gaarde.dk
Mail: mail(at)remove-this.de5gaarde.dk

Fantom Bryggeri. De 5 Gaarde består af fem herregårde og slotte som omfatter Constantinsborg, Frijsenborg, Gyllingnæs, Schackenborg og Wedellsborg. Samtlige produkter, der bærer varemærket De 5 Gaarde, er forædlede landbrugsprodukter, der har til formål at tilgodese forbrugernes efterspørgsel på kvalitet og smagsoplevelser.

Blandt produkterne er en ølserie som kun forhandles i Coop. Malten maltes på Fuglsang og øllets brygges på Harboe.

Den Gale Brygger

Hadsundvej 86C 2. th
9000 Aalborg
Tlf.: 21 81 57 21
URL: www.dengalebrygger.dk
Mail: dengale(at)remove-this.dengalebrygger.dk

Den Gale Brygger er Fritz Müller og på sin hjemmeside skriver Fritz:

– Jeg har brygget øl siden 2004. Min øl-historie går dog helt tilbage til min tidlige ungdom og barndom i 80’erne, hvor min belgiske mor tænde en brændende passion for øl i mig ved andægtigt at servere øl fra sit hjemland. Jeg har senere erfaret, at denne passion ganske givet er gået i arv fra min oldefar Jean Mathieu Eerdekens, der frem til første verdenskrig, hvor hans bryggeudstyr blev konfiskeret, var brygger i Belgien.

– Den Gale Brygger laver øl som ingen andre gør det.

– Jeg kan sige det, fordi jeg er den eneste brygger i Danmark, der laver øl udelukkende gæret med vildgær. Det betyder, at alle mine øl enten er spontangæret eller gæret med gær fra tidligere spontangæringer. Spontangæring vil kort og godt sige, at der ikke tilsættes gær. Det er en proces, der stadig bruges i nogle af de mest eftertragtede vinhuse, hvor man udfører gæringen med den gær, der fra naturens side sidder på ydersiden af vindruerne. Jeg bruger en lignende metode, hvor gæringen opstår på baggrund af den gær, der naturligt befinder sig på blandt andet frugt men også i honning og blomsternektar.

– Dette er en meget langsommelig proces og det tager ofte indtil et år før øllen på egetræsfad er færdiggæret og klaret op. Jeg har alligevel valgt denne brygningsmetode, fordi de mest raffinerede og komplekse smage og aromaer har de bedste vilkår i langsommelige og ikke fuldt kontrollerede processer.

– Den langsommelige proces gør det til en ret kostbar affære, at brygge øllene og indtil jeg bliver indehaver af mit eget bryggeri, så laves de i samarbejde med Haandbryggeriet og Martin Rantzau på Gjøl i Nordjylland. Her brygges der i størrelser på maksimum 450 liter pr bryg. Hvilket svarer til cirka 600 flasker á 75 cl.


Det Lille Bryggeri

Egerup 16, Bringstrup
4100 Ringsted
Tlf.: 51 92 03 33
URL: www.detlillebryggeri.dk
Mail: roskildeoel(at)remove-this.hotmail.com

Det Lille Bryggeri er en del af Roskilde Øl, som også er ølimportør og ølforretning.

De lejet mikrobryggeriet Andriks bryganlæg, og etableret Det Lille Bryghus i Bringstrup ved Ringsted.

Ebeltoft Gårdbryggeri

Skovgaarde Bygade 4
8400 Ebeltoft
Tlf.: 86 33 62 46
URL: www.ebeltoftgaardbryggeri.dk
Mail: pederzacho(at)remove-this.hotmail.com

Gårdbryggeriet ligger i Nationalpark Mols Bjerge, smukt placeret i landsbyen Hyllestd Skovgårde med udsigt direkte til Jernhatten og Kattegat.



Ebeltoft Gårdbryggeri brygger både øl og cider, samt producerer sodavand.



Det er muligt, udover at købe øllet på gårdbryggeriet, at nyde i det i gårdens lille café med udsigt til Kattegat.

Esbjerg Mikrobryg


6700 Esbjerg
Tlf.: 29 48 99 04
URL: www.esbjergmikrobryg.dk
Mail: pjull(at)remove-this.mail.tele.dk

Esbjerg Mikrobryg består af Petter Jull, Brian Sørensen samt Ole Haahr. De 3 har brygget på hobby basis gennem flere år, og er nu sprunget ud som Danmarks nyeste fantombryggeri.

Brygningen foregår på Ølgod Bryghus, hvor et helt nyt bryg anlæg danner grundlaget for Esbjerg Mikrobryg I/S i samarbejde med bryghuset.

De 3 herrer er velkendt blandt ølentusiaster i Esbjerg, da de flere gange har leveret øl til de Danske Ølentusiaster i Esbjerg ved deres private arrangementer.

Esbjerg Mikrobryg ønsker ikke at være de største, men at levere spændende kvalitetsøl til et marked i konstant udvikling. Kvalitet frem for kvantitet er nøgleordet, og derfor vil de enkelte øltyper kun være at få i begrænsede mængder. Indtil videre er det er fritidsprojekt, og der er ikke planer om en større produktion.

Der forventes en ny øl hver måned på hanerne hos Dronning Louise i Esbjerg. 

Fanø Bryghus A/S

Strandvejen 5
6720 Fanø
Tlf.: 76 66 01 12
URL: www.fanoebryghus.dk
Mail: bryghus(at)remove-this.fanonet.dk

Mikrobryggeri etableret i det tidligere el-værk på Strandvejen i Nordby. Den tidligere ejer af Fanø mejeri, mejeriingeniør, Kai Holm pulslede med tanken om at åbne et bryggeri. Samtidigt satte advokat Anders Steenstrup i marts 2004 en annonce i Fanø Ugeblad hvor han søgte efter interesserede til at etablere et bryghus på Fanø. Det første møde blev afholdt i de lokaler der for mange år siden husede Fanø Bryggeri, og det viste en stor interesse for at undersøge mulighederne.

Kai Holm blev hurtigt involveret i etableringen af bryghuset og var klar med det første øl sommeren 2006.

Fanø Bryghus’ brygmester er i dag tysk og hedder Jürgen Thon, han har 30 års erfaring med faget.

Men lillejuleaften 2008 skriver Ritzau, at Fanø Bryghus lukker. Selskabets bestyrelse har besluttet at indgive konkursbegæring.
- Vi håber på at rekonstruere bryghuset i et eller andet regi. Vi har nogle gode produkter og et godt navn, så jeg er helt sikker på, at Fanø Bryghus vil bestå, siger Eivind Dam Jensen til Ritzau.

Faxe

Faxe Allé 1
4640 Faxe
Tlf.: 56 77 15 00
URL: www.royalunibrew.com
Mail: contact(at)remove-this.royalunibrew.com

Bryggeriet i Faxe blev grundlagt i 1901 under navnet Fakse Dampbryggeri af ægteparret Nikoline og Conrad Nielsen. Vandmangel. I trediverne blev man nødt til at foretage boringer efter de nødvendige mængder vand. I 80 meters dybde nåede man det koralfiltrerede vand, som Faxe Bryggeri siden baserede sin produktion på.

I 1945 trak Nikoline sig tilbage, og Faxe Bryggeri blev omdannet til et interessentskab ledet af hendes tre sønner. I 1956 blev bryggeriet omdannet til et aktieselskab, og under brødrenes ledelse udviklede bryggeriet sig støt og roligt op til 1960, i hvilken periode de tre brødre døde inden for tre år. I 1960 blev Nikolines barnebarn, Bent Bryde-Nielsen, chef for Faxe Bryggeri. Herefter fulgte en periode med udvidelser, lancering af nye produkter og indførelse af moderne markedsførings- og distributionsprincipper.

I 1989 fusionerede Faxe Bryggeri med Jyske Bryggerier i landets næststørste bryggerivirksomhed, der nu bærer navnet Royal Unibrew.

I dag brygger Faxe Bryggeri hovedparten af Royal Unibrews danske øl, mens Faxe-mærkerne glider mere og mere i baggrunden i Danmark.

Flakhaven, Bryggeriet

Flakhaven 2
5000 Odense C
Tlf.: 66 12 02 99
URL: www.bryggeriet.dk/flakhaven
Mail: flakhaven(at)remove-this.bryggeriet.dk

I januar 2005 åbnede ægteparret Kirsten Redder og Jørgen Pedersen Bryggeriet Flakhaven i gavlen af Rådhuset i Odense centrum. Lagerkælderen har for mange år siden været politistation med fangekældre.

Bag Bryggeriet Flakhaven står moderselskabet Aage Damgaard ApS, der også driver Bryggeriet Apollo ved Tivoli, Bryggeriet Sct. Clemens i Århus og Bryggeriet Herning samt restaurationskæden A Hereford Beefstouw.

Föroya Bjór

Klakksvíksvegur 19
700 Klaksvik
Tlf.: (+298) 475454
URL: www.foroya-bjor.fo
Mail: fb(at)remove-this.foroya-bjor.fo

Föroya Bjór betyder Færøernes øl. Bryggeriet ligger i Klaksvík og er landets største. Bryggeriet blev grundlagt i 1888 af Símun í Vági. Símuns søn Einar Fróvin Waag blev efterfølger, og nu er det hans sønner Einar og Heini som leder firmaet, som er et af Færøernes ældste.

Frederiksodde Haandbryggerlaug



Tlf.:
URL: www.frederiksodde.dk
Mail: frederiksodde(at)remove-this.hotmail.com

ØLentusiasteN nr. 40 skriver bl.a: – Frederiksodde Haandbryggerlaug blev startet af de to arbejdskolleger Bjarke Jørgensen og Per Hansen.

Da de begge er fæstningsdrenge var det helt naturlig at opkalde deres bryggerlaug efter Fredericias oprindelige navn, nemlig Frederiksodde.
Derfor er alle deres øl også opkaldt efter personer, bygninger og  begivenheder der har med Fredericia at gøre, så som Lunding’s Porter, Peter Buhl’s Ale og en stærk øl kaldet Krudttårnet.

Efter mange positive tilbagemeldinger på deres øl, bl.a. fra DM i håndbryg, besluttede de at sende deres øl ud til et større publikum og gik i gang i januar 2007.

Frederiksodde Haandbryggerlaug har ikke deres eget bryganlæg, men lejer sig ind i eksisterende bryggerier, hvor de kan brygge 250-1000 liter af gangen. Frederiksodde Haandbryggerlaug, som selv laver alle opskrifter, brygger øl efter årstiderne. Øllet brygges indtil videre hos Kvajj i Vejle.

Fuglebjerggaard

Hemmingstrupvej 8
3200 Helsinge
Tlf.: 48 39 39 43
URL: www.fuglebjerggaard.dk
Mail: per(at)remove-this.fuglebjerggaard.dk

Per Kølster har i slutningen af 2005 skabt Danmarks første økologiske gårdbryggeri, hvor øllet helt igennem brygges af egen maltbyg maltet på eget malteri og humle fra egen humlegård!

Unikt håndholdt øl. Multibonden Per Kølster tilbyder bl.a. bryggerkurser, ligesom han også er en central figur i nyere dansk humleforskning og -udvikling.

Fur Bryghus

Knudevej 3
7884 Fur
Tlf.: 97 59 30 60
URL: www.furbryghus.dk
Mail: info(at)remove-this.furbryghus.dk

Tre minutters sejlads fra fastlandet ligger limfjordsøen Fur. På øens nordvestlige spids, Knuden ligger Fur Bryghus, som er indrettet i en smuk, rød træbygning fra 1926, nænsomt restaureret med pietetsfølelse for de gamle håndværkstraditioner.

Øllet brygges med omhu og respekt og uden tilsætningsstoffer. Af originale råvarer: malt, humle - og vand fra Fur. Vandet på Fur er forædlet gennem tusinder af år. Langsomt er det sivet ned gennem moler, aflejret på havbunden for mere end 55 millioner år siden. Filtreret gennem 200 lag af vulkansk aske fra Nordatlantens åbning.

Færgekroen Bryghus

Tivoli, Vesterbrogade 3
1630 København V
Tlf.: 33 75 06 80
URL: www.faergekroen.com
Mail: info(at)remove-this.faergekroen.com

Færgekroen Bryghus i Tivoli slog dørene op for publikum 1. maj 2005, efter en gennemgribende renovering samt opbygning af et helt nyt værtshusbryggeri på stedet, der er en kopi af et sønderjysk fiskerleje fra 1934. Færgekroen Bryghus er idyllisk placeret ved selve Tivoli-søen.

Godthaab Bryghus

Nuuk Bymidte, Postboks 49
3900 Nuuk
Tlf.: (299) 34 80 80
URL: www.bryggeriet.dk/godthaab
Mail: bryggeriet(at)remove-this.godthaab.gl

Den 17. august 2006 åbnede Grønlands første brygværtshus, Godthaab Bryghus, Café & Brasserie. Bag bryghuset står restauratørerne Helge Tang og Carl Juhl på Hotel Hans Egede i Nuuk.

De overordnede ideer og tanker bag initiativet har været i kog i adskillige år, men nu er man kommet så langt, at kedler, tanke og selve brygudstyret er istalleret i Nuuk. Projektet har således bevæget sig fra tegnebrættet til håndgribelige tiltag med byggeriet af faciliteterne. Lokalerne begynder at tage form, og henover sommeren indledes et omfattende installationsarbejde, som varetages af håndværkere og specialister fra Grønland, Ungarn, USA og Danmark.

Bag Godthaab Bryghus står moderselskabet Aage Damgaard ApS, der også driver Bryggeriet Apollo ved Tivoli, Bryggeriet Sct. Clemens i Århus, Bryggeriet Flakhaven i Odense og Bryggeriet Herning samt restaurationskæden A Hereford Beefstouw.

GourmetBryggeriet

Bytoften 10
4000 Roskilde
Tlf.: 46 32 60 45
URL: www.gourmetbryggeriet.dk
Mail: mk(at)remove-this.gourmetbryggeriet.dk

Roskilde fik i 2005 igen sit eget bryggeri efter mere end 40 års fravær. Gourmetbryggeriet brygger det første år 200.000 liter kvalitetsøl. Kapaciteten er det tidobbelte. Senest er GourmetBryggeriet gået på Børsen og har udbudt og solgt aktier for over 30 millioner. Planen er at etablere et nyt bryggeri. Til ØLentusiasteN siger brygmester Michael Knoth:

 – Det overordnede formål med børsintroduktionen er at blive i stand til at eksportere til Sverige, Norge og Finland og derved blive Skandinaviens førende mikrobryggeri. I første omgang skal de omkring 30 millioner kroner, som vi håber at kunne rejse gennem børsintroduktionen, dog bruges til en mere intensiv markedsføring og til et nyt og større produktionsanlæg. I det forløbne år har vi produceret cirka 700.000 liter, men det er vores mål at nå 10 millioner liter i løbet af de næste 5 år.

Mikrobryggeriets koncept er samspillet mellem øl, mad og mennesker, leveret af nogle af Danmarks bedste på begge områder, brygmester Michael Knoth og Lars Dietrichsen, restauratør og gourmetkok.

Grauballe Bryghus

Gjermosevej 11, Grauballe
8600 Silkeborg
Tlf.: 86 87 76 84
URL: www.grauballe-bryghus.dk
Mail: ale(at)remove-this.grauballe-bryghus.dk

Grauballe Bryghus er et mikrobryggeri etableret på en nedlagt landejendom udenfor Grauballe ved Silkeborg. En tanke, der længe havde ligget og modnet, blev ganske konkret for brygmester William Frank, da de første fustager Mørk Mosebryg blev solgt i efteråret 2002.
 
Grauballe Bryghus er etableret af William Frank med mange års baggrund fra bryggeribranchen og fødevarebranchen og ægtefællen Else Birk der som bromatolog har arbejdet i og for fødevareindustrien i mange år.
 
I Grauballe fremstilles ufiltreret og upasteuriseret øl på fustage og på flaske. Der er etableret et samarbejde med Thisted Bryghus om færdig brygning og tapning af øl efter Grauballes proces.  

Grauballe Bryghus vandt bryllupsbrygskonkurrencen ved Ølfestivalen 2004 med Honeygold. I samarbejde med Thisted Bryghus vandt Grauballe pilsnerkonkurrencen ved Ølfestivalen 2006.

Grønland Ice Cap Beer

Mikkel Bryggers Gade 1
1460 København K
Tlf.: 33 11 18 00
URL: www.icecapbeer.com
Mail: info(at)remove-this.icecapbeer.com

ØLentusiasteN nr. 46, oktober 2008 skriver:

– Grønland Ice Cap Beer er et grønlandsk bryghus, som har til huse i Ilulissat i Nordgrønland ved Jacobs Havn Isfjord. Bryghuset er grundlagt i 2008 og sælger øl i Danmark. Vi har netop indledt eksporten til Canada, Schweiz og Australien. I Danmark forhandles øllet gennem Premium Beer Import i Kolding, fortæller Morten Kelsen fra Grønland Ice Cap Beer.

– Lagerøllene fra Grønland Ice Cap Beer brygges på licens i det lille og meget anerkendte bryggeri i Estland, Viru Õlu (ejet af Harboe, red.), mens bryghusets ales brygges i Ilulissat på Icefjord Bryghus, siger Kelsen, der også ejer Greenland Icewater, som leverer vandet til øllene.

Til brygningen anvendes smeltevand fra den grønlandske indlandsis, som er op til 180.000 år gammelt, og vandet regnes for det reneste vand i verden. Vi har valgt at lade os inspirere af den storslåede Grønlandske natur da vi skulle finde frem til vore øltyper, siger Morten Kelsen, som har fået konsulenthjælp af Steen Outzen, der har en fortid i Greenland Brewhouse.

Under navnet Spirit of Greenland har Greenland Icewater ved Morten Kelsen og Bryghuset og Destilleriet Braunstein etableret en virksomhed i Ilulissat, der vil kombinere det rene grønlandske vand med sprit.

Gundestrup Mejeri og Bryghus

Åbyvej 49
5762 Vester Skerninge
Tlf.: 62 24 27 60
URL: www.mejeri-bryg.dk
Mail: mail(at)remove-this.mejeri-bryg.dk

Gundestrup Mejeri og Bryghus på Sydøstfyn, som er Danmarks første kombinerede mejeri og bryghus, havde det første øl klar omkring årsskiftet 2007/08.
Bryganlægget er indkøbt i Schweiz og planen er at brygge 200.000 liter øl om året, samtidig med der produceres oste. – Øl og ost er det perfekte makkerpar, siger mejerichef og brygmester Jørgen Hoff.

Halsnæs Bryghus

Ndr. Beddingsvej
3390 Hundested
Tlf.:
URL: www.halsnaesbryghus.dk
Mail: kontakt(at)remove-this.halsnaesbryghus.dk

ØLentusiasteN nr. 42, februar 2008 skriver:

Danske Ølentusiasters nyeste lokalafdeling er Halsnæs, som er en kommune der består af byerne  Frederiksværk og Hundested. Så derfor er det meget symbolsk, at der nu skal åbnes et nyt bryghus på havnen i Hundested.

Bag Halsnæs Bryghus står, foruden brygger Peter Sonne, der har en fortid på Nørrebro Bryghus, ti lokale personer, som har skudt penge i projektet. Blandt de lokale bagmænd er købmand Thomas Ingversen, Købmandsgården i Lynæs, og købmand Jens Henriksen, SuperBest i Hundested. Derudover er det intentionen, at der skal sælges B-aktier til borgerne i Halsnæs.

Først vil man åbne en café/pub i det gamle Frysen på Hundested Havn, hvor der også er plads til bryggeriet, når den tid kommer.

Men den første øl, Røde Ran, er allerede brygget af Peter Sonne på Herslev Bryghus i Roskilde. Det er planen at Røde Ran vil blive fulgt op af tre andre øl og nogle sæson-øl i forbindelse med f.eks. påske, sommer og jul.

Hancock Bryggerierne A/S

Humlevej 32
7800 Skive
Tlf.: 97 52 25 77
URL: www.hancock.dk
Mail: post(at)remove-this.hancock.dk

Danmark mest konservative bryggeri, men de brygger noget knagende godt øl. Hancock er et lille uafhængigt bryggeri. Målsætningen er at brygge det bedste øl uden at gå på kompromis med kvaliteten. Både high gravity brewing samt kunstige enzymer er ukendte fænomener hos Hancock.

Derfor brygger de stadig efter de gamle metoder, hvor det udelukkende er maltens naturlige enzymer der omdanner stivelsen til forgærbare sukkerarter. Alle deres produkter, bortset fra hvidtøl, er gæret med undergær.

Lagringen, som alt efter øltype, varer mellem 7 uger og 1 år foregår lige omkring frysepunktet. Der anvendes udelukkende den tjekkiske Saazer til alle produkter.

Harboes Bryggeri

Spegerborgvej 34
4230 Skælskør
Tlf.: 58 16 88 88
URL: www.harboes-bryggeri.dk
Mail: post(at)remove-this.harboes-bryggeri.dk

Harboes Bryggeri er grundlagt af tre forretningsfolk, bosiddende i Skælskør: brænderiejer og skibsreder Jørgen Harboe, tømmerhandler Adolph Harboe og købmand Jørgen Lotz. Bryggeriets første navn var Harboe & Lotz.

Den 1. maj 1973 ansættes Bernd Griese som teknisk medarbejder ved Harboes Bryggeri. Bernd Griese, som er uddannet elektroingeniør, blev i 1971 gift med en datter af Gunner Harboe, Kirsten Gunnersen Harboe. Bernd Griese blev i 1984 udnævnt til adm. direktør.

I 1989 blev Harboes Bryggeri børsnoteret. Det børsnoterede Harboes Bryggeri A/S er moderselskab i en koncern med 4 datterselskaber: Darguner Brauerei GmbH (Tyskland), AS Viru Ôlu (Estland), Harboe Norge AS (Norge) samt kalkunfarmen Harboefarm.

Bryggeriet er mest kendt for at brygge lavprisøl.

Herslev Bryghus

Kattingevej 8
4000 Roskilde
Tlf.: 46 40 18 07
URL: www.herslevbryghus.dk
Mail: post(at)remove-this.herslevbryghus.dk

Herslev Bryghus er et lille familieejet bryggeri på en gammel gård i idyllisk landsbymiljø nær Roskilde. Bryggeriet ejes og drives af Tore Jørgensen og Mette Kinnerup.

Erfaringen med at brygge øl stammer dels fra Tores baggrund som landmand gennem mange år og dels fra hans ophold i både Tyskland og Skotland med henholdsvis humledyrkning og ølbrygning.

Cirka 4000 liter øl bliver det til om ugen - og dermed kan alt overvåges i detaljer. Sådan skal det være. Tid til øllet og en snak med kunderne, som kommer forbi gården, hvor bryggeriet er opført.

Holbæk Bryg

Lillevang 7 a
4300 Holbæk
Tlf.: 21 77 01 46
URL: www.holbeer.dk
Mail: post(at)remove-this.holbeer.dk

Den enes død, den anden brød. Holbæk Bryg, der har til huse i een gammel garagehal i industrikvarteret i Holbæk, har overtaget Jensens Bryghus’ gamle brygudstyr. Det var på auktion ved Retrade Surplus Management. Sælger var Sydleasing. Jensens Bryghus – beliggende i Rårup mellem Juelsminde og Horsens – gik konkurs for over halvandet år siden i februar 2009. Hvor meget Holbæk Bryg har givet for det brugte bryggeri vil de ikke afsløre, men startbuddet på 800.000 kr. blev aldrig overbudt.

Holbæk Bryg er stiftet af Vagn Høybye Hansen sammen med fem investorer, primært familie, som har brugt deres opsparing. Vagn har en fortid ved Holbæk Bryghus, hvor han var sidste mand tilbage i bestyrelsen, efter bestyrelsesformand og de øvrige bestyrelsesmedlemmer havde trukket sig.

Inden brygværket blev opstillet i den praktiske garagehal i Lillevang kontraktbryggede Holbæk Bryg øl på GourmetBryggeriet i Roskilde med assistance fra brygger Mike Murphy, inden han forlod bryggeriet til fordel for et job i Norge. Men Holbæk Brygs brygger Thomas Wulff, der oprindelig er uddannet tømrer, nåede at være volontør en måned på GourmetBryggeriet inden Mike smuttede.

Hornbeer

Hornsherredvej 463
4070 Kirke Hyllinge
Tlf.: 40 42 57 24
URL: www.hornbeer.dk
Mail:

Hornbeer fortæller på deres egen hjemmeside:

– Hornbeer er eet af Danmarks mindre mikrobryggerier. Vi er placeret i det smukke Hornsherred – deraf navnet !

– Vi har indrettet bryggeriet i een af længerne til vores gård. Det er den der ses øverst på denne side.

– Bryggeriet åbner officielt i juni måned, men vi er i gang med at brygge. Vi var med på ølfestivallen i Århus 16-18 maj. Og det var en fantastisk god oplevelse for os. Vi har jo aldrig før præsenteret vores øl. Det var hyggeligt at snakke med de mange mennesker og få ris og ros.

– Vores "Fødselsdagsbryg" blev nummer tre i konkurrencen om at brygge den bedste øl i anledning af Danske Ølentusiasters 10 års fødselsdag. Det er vi meget glade for.

– Vores bryganlæg er helt manuelt betjent – her er altså tale om ægte håndbryg !
 
– Vi vil gerne lave markant øl – men ikke så markant at folk ikke kan li’ det !
– Vi vil gerne udvikle nye typer, eksperimentere og finde på.

– I løbet af sommeren 2008 åbner vi vores gårdbutik. Her sælger vi selvfølgelig øl, men senere regner vi med at udvide sortimentet. Du er også velkommen til at besøge gunhilds-galleri, som er placeret i vores kælder. Gunhild har malet samtlige etiketter til vore øl.

Husbryggeriet Jacobsen

Gamle Carlsberg Vej 11
2500 Valby
Tlf.: 33 27 13 14
URL: www.jacobsenbryg.dk
Mail: jens.eiken(at)remove-this.carlsberg.dk

Carlsberg svar til ølrevolutionen i Danmark. Inspireret af succésen med specialøllene i Semper Ardens-serien, åbnede Carlsberg den 1. juni 2005. Husbryggeriet Jacobsen er en del af Carlsbergs besøgscenter, der i samme forbindelse er blevet ombygget.

Husbryggeriet Jacobsen skal fremover brygge sine egne unikke specialøl og øl fra Semper Ardens-serien. Overlever Carlsbergs lukning i Valby.

Icefiord Bryghus

Box 458
3952 Ilulissat
Tlf.: +299 94 44 80
URL: www.hotelicefiord.gl
Mail: hotel.icefiord(at)remove-this.greennet.gl

ØLentusiasteN nr. 39, august 2007 skriver bl.a.: – Ilulissat Bryghus (Jakobshavn) er absolut ikke verdens største bryghus, ej heller det mest nordligt beliggende (knap 300 km. nord for polarcirklen), men uden tvivl bryghuset med verdens bedste udsigt.

Med sin udsigt til UNESCO-fredede Kangia (Ilulissat Isfjord), der er den nordlige halvkugles mest aktive isbræ med ca. 70 mio. tons is i døgnet der ’sejler’ lige forbi bryghuset i form af kæmpemæssige isbjerge, indtager Ilulissat Bryghus suverænt 1.-pladsen når det gælder formidabel udsigt.

Intet var derfor mere naturligt da bryghuset blev projekteret, end at isen fra bræen skulle indgå som element i brygningen.


Ilulissat Bryghus er en del af Hotel Icefiord, og bryghusets projektering startede tilbage i 2006, hvor Ole Busk Sørensen tog på research blandt danske mikrobryggerier for at finde velegnet udstyr til bryghuset. Valget faldt på et traditionelt engelsk 400 ltr. single infusionssystem leveret af ABUK, der først tog rejsen til Danmark for at blive pakket ultrakompakt i en 20 fods container sammen med de første råvarer, for dernæst at blive sejlet fra Danmark til Ilulissat med det sidste skib inden isen lukkede farvandene omkring Diskobugten.
Haandbryggeriet konsulent
Henover vinteren/foråret blev brygværket monteret i de nyopførte lokaler sideløbende med, at de første forsøg med at udvikle brygrecepter blev udført i hotellets køkken, på ægte håndbryggermanér.

Første uge i maj blev ugen hvor brygudstyret skulle indkøres og de første bryg brygges således, at der kunne være øl i hanerne til den officielle indvielse af bryghuset d. 18. juni.

Indslev Bryggeri

Store Landevej 13
5580 Nørre Aaby
Tlf.: 64 44 15 07
URL: www.indslevbryggeri.dk
Mail: kontakt(at)remove-this.indslevbryggeri.dk

Anders Busse Rasmussen, som er 12. generation i en lokal landmandsfamilie, er manden bag genopstandelsen af bryggeriet i 2006. 27-årige Anders Busse Rasmussen er ved at uddanne sig til jordbrugsøkonom på Landbohøjskolen, og det var hans oldefars bror, der grundlagde Indslev bryggeri i 1897.

Men er ikke klassisk fynsk stakitøl, der brygges, det er hvedeøl. Idéen er, at Indslev bryggeri skal være et hvedeølsbryggeri. Brygmester er tyske Stefan Stadler, som har en fortid hos Paulaner i München og senest Harboe i Skælskør.

Jelling Bryggeri


7300 Jelling
Tlf.:
URL: www.jellingbryggeri.dk
Mail: post(at)remove-this.jellingbryggeri.dk

Jelling bryggeri er inspireret af Ølgod Bryghus og opererer med et budget på godt 2 mill. kr. Det kommende bryghus læner sig op ad fremtidens byudvikling i Jelling.
Kulturhus.

”Der skal gang i midtbyen” er parolen. Bryggeriet skal etableres i det kommende kulturhus med udsigt til Gorms Torv. Bryggeriet skal være en del af cafe-miljøet i huset, idet det er planen, at øllet skal brygges i kobberbeklædte brygkedler, et 250 liter anlæg fra Kaspar Schulz, som bliver placeret i cafeen i kulturhuset.

Der skal brygges 2–3 øltyper, samt specielle øl til højtider og til særlige lejligheder.
Jelling Bryggeri bliver et selvstændigt aktieselskab, som lejer ca.
40 m2 i det nye kulturhus, der i øvrigt kommer til at indeholde: Musikcafe, biograf, galleri, bibliotek. og borgerservice. Endvidere er det planen at kulturhuset skal lægge lokaler til det lokale bryggerlaug. Det forventes, at kulturhuset, bliver taget i brug ved årsskiftet 2008-2009.

Indtil bryggeriet er etableret brygges der på kontrakt hos Raasted Bryghus.

Jelling Bryghus

Jernbanevej 1B
7300 Jelling
Tlf.: 35 14 55 64
URL: www.jellingbryghus.dk
Mail: jellingbryghus(at)remove-this.jellingbryghus.dk

Jelling Bryghus, som åbnede i 2007, er etableret i det gamle posthus klods op af et pizzeria. Brygmester er Torsten”Brygmand” Reffstrup, som også brygger på Sdr. Bjert Kro. Den årlige kapacitet bliver på 50.000 liter, og øllet, 1000 års historie på flasker, afsættes primært lokalt.



– Jellings rige historie og natur giver både inspiration til navnene på øllene, men også til de ingredienser, som giver øllene de mange stærke smags- og synsindtryk.Vi ønsker også at bruge historien og naturen til at være innovative - det giver os inspiration til nye special øl, som vi brygger via husets store bryg-erfaring og kompetence.Udstyret er indkøbt og tilvirket, og det er dimensioneret efter en forventet kapacitet på brygning af op til 50.000 liter om året, Jelling Bryghus på bryghusets hjemmeside.

Jerrys Bryghus

Amaliegade 2
9900 Frederikshavn
Tlf.: 98 42 86 00
URL: www.jerrys.dk
Mail: info(at)remove-this.jerrys.dk

Der åbner et pub-bryggeri i Frederikshavn til sommer. Det er spisestedet Jerry’s, som er kendt for deres hjemmelavede amerikanske burgere, som udvider aktiviteterne og fremover vil tilbyde sine kunder nybrygget øl.

Bag projektet står Jerry⁄s ejer Erik Hauch og Henning Jensen, som har allieret sig med Martin Rantzau fra Haandbryggeriet i Gjøl.

Kerteminde Bryghus

Bregnør Bygade 24
5300 Kerteminde
Tlf.: 65 32 16 05
URL: www.tornoeshotel.dk
Mail: tornoes(at)remove-this.tornoeshotel.dk

Kerteminde Bryghus er et gårdbryggeri beliggende i den lille hyggelige landsby Bregnør få kilometer fra Tornøes Hotel, som ejer bryghuset.

Bryggeriet er indrettet i en gammel hestestald på gården, hvor ejerne Charlotte Frandsen og Morten Birkerod bor. Bryggeriet blev officielt indviet den 22. marts 2006. Bryganlægget er på 800 liter indkøbt i England.

Bryghusets øl sælges bl.a. fra gårdbutikken, som holder åben hver torsdag fra 16.00-19.00

Klosterbryggeriet

Bolskovvej 11, Vitved
8660 Skanderborg
Tlf.: 28 20 20 20
URL:
Mail: info(at)remove-this.klosterbryggeriet.dk

Klosterbryggeriet debuterede ved Ølfestivalen i Århus maj 2008. Om sig selv fortæller Klosterbryggeriet i festivalguiden:

– Med familiens mere end 35 år i ølbranchen følte vi det naturligt at deltage i den rivende udvikling mikrobrygøllet har taget. Det har været en spændende tid med at få udviklet øltyper, som vi gerne vil dele med andre.

– Indslev Bryggeri og Brygmester Stefan Stadler har lagt brygkapacitet til.

– Det er på nuværende blevet til tre undergærende typer, der hver især er en forfriskende oplevelse at smage og nyde. Øllet findes på flasker og fad.
Vi vil udvikle nye og friske øltyper der smager af grundelementerne i øl, malt og humle.

– Øm Kloster, Skanderborg Museum og Kulturarvstyrelsen har velvilliget givet os mulighed for at tage den gode historie op om øl, der er foregået på Øm Kloster. Historien har givet navne til de tre første øl fra Klosterbryggeriet, Svende-, Års- og Hamborgøl.

– Et register over Øm Klosters ejendele fra 1554 fortæller, at der i kældrene var store mængder mad og drikke, bl.a. 22.000 liter øl lagret på fade og tønder.



Kolding Bryglaug

Slotsgade 15
6000 Kolding
Tlf.:
URL: www.koldingbryglaug.dk
Mail:

Da Kolding Bryghus blev skilt pubben You'll Never Walk Alone i Kolding midtby, rykkede Kolding Bryglaug ind i lokalerne. Lauget har påbegyndt samarbejde med Torben Mathews på pubben You'll Never Walk Alone. Her vil de producere en række øl, som udelukkende sælges på pubben.

De fleste af deres bryg vil være at finde på fad, men enkelte vil komme på flasker. De brygger meget små mængder (20 - 90 liter) ad gangen, så de har mulighed for at eksperimentere lidt med deres bryg.

Senest har Kolding Bryglaug har investeret i lidt større udstyr. De har indkøbt et 200 liter setup, som de er ved at tilrette. Lauget regner med at være klar med det nye udstyr, når brygningen går i gang til efteråret 2008.

Kongens Bryghus

Vesterfælledvej 100
1799 København V
Tlf.: 33 27 33 33
URL: www.kongensbryghus.dk
Mail: info(at)remove-this.kongensbryghus.dk

Bryggeriet Kongens Bryghus er Danmarks ældste bryggeri og omtales første gang  i 1443  – og indtil den sidste del af 1800-tallet også det største. I de første par hundrede år havde Kongens Bryghus flere forskellige placeringer, bl.a. ved Kgs. Nytorv. Fra 1600-tallet lå det i dét, der i dag kaldes Chr. d. IV's Bryghus (som i dag huser bl.a. Tøjhusmuseet) beliggende ud imod Frederiksholms Kanal og Christians Brygge.

I 1860-64 opføres Dampbryggeriet Rahbeks Allé. I 1891 stiftes De Forenede Bryggerier af 11 små bryggerier, heriblandt bryggeriet Rahbeks Allé og Kongens Bryghus som det største bryggeri. I 1923 overtager bryggerierne på Vodroffsvej og Rahbeks Allé navnet Kongens Bryghus.

I 1970  fusionerer De Forenede Bryggerier og Carlsberg. Produktionen stopper og ejendommen bruges af Carlsberg til heste, oplagsplads og uddannelsescenter.
I foråret 2007 genoplives Kongens Bryghus som fantombryggeri af Carlsbergs datterselskab House of Beer.
På Hendes Majestæt Dronning Margrethes fødselsdag relanceres Kongens Bryghus. De første tre øl Taffeløl, Langfartsøl og Gaase Hvid er alle overgærede øltyper med solidt fodfæste i bryghusets historiske kildemateriale. Bag øllet står den prisvindende brygmester Morten Ibsen, der i udviklingen af øllets moderne udtryk har været i tæt samarbejde med ølhistorisk konsulent Bjarke Bundgaard.

Krenkerup Bryghus

Krenkerupvej 33
4990 Sakskøbing
Tlf.: 54 70 66 39
URL: www.krenkerup.dk
Mail: cp(at)remove-this.krenkerup.dk

ØLentusiasteN nr. 43, april 2008 skriver:

– Patrick Reventlow-Grinling fra Krenkerup Gods har en drøm. Han vil udvide forretningen, men ikke ved at øge fårebestanden. Han vil sælge den gode historie.

– Det er øl fra jord til bord – det er egne råvarer, egen humle, eget vand, egen byg, fortæller Patrick Reventlow-Grinling, som på Krenkerup Gods ved Sakskøbing er i gang med at etablere et mikrobryggeri.

Krenkerup Bryghus skal indrettes i en af Krenkerups sidebygninger, et gammelt kornmagasin, som også har været brugt til vandmølle. Det topmoderne bryganlæg kommer fra tyske Kaspar Schulz og tappelinjen fra Krones.

Det er planen, at bryghuset i begyndelsen skal brygge 2.100 hektoliter om året, hvilket svarer til 420.000 halvliters flasker. Fuld kapacitet vil blive 10.000 hektoliter pr. år.

I første omgang vil Krenkerup Bryghus producere flaskeøl og fadøl, men på længere sigt er det muligt at udvide produktionen med kildevand, cider og destilleri til whisky-produktion.

Bryggeren er ansat, og de har netop søgt efter en brygmedhjælper, så det varer nok ikke så længe, før vi ser noget øl fra Krenkerup Bryghus.


KVAJJ

Ibæk Strandvej 11E
7100 Vejle
Tlf.: 28 43 92 68
URL: www.kvajj.dk
Mail: ke(at)remove-this.kvajj.dk

Det usædvanlige navn afspejler ånden i bryggeriet, der åbnede for et års tid siden. Det skal være sjovt og uhøjtideligt – og så skal det selvfølgelig smage godt. Det iørefaldende bryggerinavn Kvajj er i øvrigt forbogstaverne på de fem personer, som står bag familievirksomheden. Nemlig Klaus, Viktor, Anja, Jonna og Jesper. Klaus og Anja er søskende, Jesper er gift med Anja, Jonna er gift med Viktor, og hun er mor til Anja og Klaus.

Bryggeriet ligger på samme adresse som håndbryggerforretningen Brygladen. Årsagen er enkel: Klaus, Anja og Jesper, der har Brygladen, er også med i bryggeriet. Kvajj kan lave 900 liter pr. bryg, og har allerede en stribe forskellige bryg på samvittigheden.

Læsø Bryghus

Bogøgårdvej 9
9940 Læsø
Tlf.: 98 49 91 99
URL: www.laesoe-bryghus.dk
Mail: lb(at)remove-this.laesoe-bryghus.dk

ØLentusiasteN nr. 33, august 2006 skriver: Efter 52 år brygges der igen på Læsø. Det lokale Læsø Bryghus på Bogøgård åbnede her i sommer uden større bevågenhed.

Bag bryggeriet står Erik Schollert, som ikke gør alverden ud af at markedsføre det lille bryghus, der kun kan brygge 500 liter af gangen. Foreløbig er der sendt fire øl på markedet og de sælges kun fra fad i bryggeriet og et par restauranter på øen.

Fra stalddøren er det muligt at smage på de to mørke amerikanske ale, Læsø Ale 14 og Læsø Ale 16, den brune bi – Læsø Honning Ale 24 og den lyse hvedeøl Læsø Hvede 20.

Der har tidligere været bryggeri på Læsø. Bryggeriet Læsø, Byrum Bryggeri eller Læsø Bryggeri eksisterede fra 1893 til 1954. – Dog kun som hvidtølsbryggeri.

Løkken Bryghus

Kjelgaards Plads 5
9480 Løkken
Tlf.: 98 99 13 68
URL: www.loekkenbryghus.dk
Mail: lb(at)remove-this.loekkenbryghus.dk

Brygværtshus i Smørkræmmerens Pakhus. Løkken Bryghus åbnede planmæssigt Sankt Hans 2006 i Danmarks badeby nummer et. Brygværket er fra tyske Kaspar Schulz. Derudover har Beritech i Pandrup leveret fire  1000-liter gærtanke, ligesom der er investeret i seks stk. 1000-liter lagertanke.

Der brygges tre forskellige øl: Løkken Bryghus Pilsner, Løkken Bryghus Classic og Løkken Bryghus Mørk Kutterøl.

Øl til detailhandelen vil i så vidt muligt omfang blive tappet i huset, men ved meget stor efterspørgsel, er der indgået aftale med Søgaards Bryghus i Aalborg om flasketapning.

Maribo Bryghus

Faxe Allé 1
4640 Faxe
Tlf.: 56 77 15 00
URL: www.royalunibrew.com
Mail: contact(at)remove-this.royalunibrew.com

Maribo Pilsner er med en markedsandel på 50% i detailhandelen på Lolland-Falster den absolut mest solgte øl i landsdelen. Maribo Pilsner er også en af de mest solgte lavprisøl i Danmark.

Maribo Bryghus' historie indledes, da hvidtølsbrygger Chr. Jørgensen i 1885 rejste fra Køge til Maribo, hvor han forpagtede et eksisterende bryggeri. 1895 oprettede han sit eget bryggeri, Thor. Det blev siden til Maribo Bryghus.

I 1993 blev det da 82 år gamle Marrebæk Bryggeri på Falster overtaget. I 1997 blev Maribo Bryghus solgt til Albani Bryggerierne, og er i dag en del af Royal Unibrew, for hvem de brygger en stor del af koncernens discountøl.


Lukkede ved udgangen af 2007 og er i dag et fantombryggeri under Royal Unibrew.

Medicibeers Aps

Højtoften 27
5631 Ebberup
Tlf.:
URL: www.medicibeers.dk
Mail: post(at)remove-this.medicibeers.dk

Medicibeers ApS er et nyt firma, der brygger og forhandler øl. Selskabet er stiftet den 15. juli 2008 af Jacob Medici, der har mange års erfaring i bryggeribranchen.

JACOB MEDICI er 38 år gammel. I 18 år har Jacob arbejdet på Bryggeriet Vestfyen i Assens. Der er stort set ikke den opgave, Jacob ikke har været med til at løse i forbindelse med produktion og distribution af Vestfyens produkter.
 
Det er altså en særdeles erfaren brygger, der nu efter aftale med sin arbejdsgiver Vestfyen og i samarbejde med Bryggeriet Refsvindinge præsenterer nogle spændende nyskabelser på ølmarkedet.

Midtfyns Bryghus

Marsk Billesvej 24, Brobyværk
5672 Broby
Tlf.: 63 90 88 80
URL: www.midtfyns-bryghus.dk
Mail: info(at)remove-this.midtfyns-bryghus.dk

Bag etaberingen af Midtfyns Bryghus stod de to fynboer Søren G. Andersen og Michael Hansen. Midtfyns Bryghus bryggede i begyndelsen skotsk inspirerede ”Moulin Real Ales”.

Moulin er et gammelt gælisk navn, som betyder ”bløde bakker”, så de ”bløde bakker” på Fyn var et godt og passende hjemsted for nye bryghus, som åbnede i foråret 2005.

Sidst i 2006 solgte Søren G. Andersen sin aktiemajoritet af Midtfyn Bryghus til amerikaneren Eddie Szweda. Han overtog bryggeriet for i november. Dermed er ingen af stifterne af Midtfyn Bryghus involveret mere.

Bryghuset ændrede radikalt stil, droppede de skotske øltyper, og deres Imperial Stout blev af Danske Ølentusiaster medlemmer kåret som årets ølnyhed 2007.

Mikkeller

Slien 2
1766 København V
Tlf.: 41 62 34 89
URL: www.mikkeller.dk
Mail: info(at)remove-this.mikkeller.dk

Mikkeller er historien om to unge hjemmebryggere, der på få år gik fra hobby-brygning i køkkenet til national og international anerkendelse. Allerede i Mikkellers første leveår (2006) blev de to bagmænd, Mikkel Borg Bjergsø og Kristian Klarup Keller, kåret som årets danske bryggeri og verdens femte bedste bryggeri, uden at have et bryggeri.
 
Herhjemme var det foreningen af Danske Ølentusiasters mere end 11.000 medlemmer, der præmierede Mikkeller som det bedste danske bryggeri, mens det var den internationale ølhjemmeside RateBeer.com, der placerede Mikkeller i den absolutte verdenselite på den årlige RateBeer Best liste fra januar 2007.
 
Siden da har tingene ændret sig for det lille bryggeri. Kristian Klarup Keller, der er uddannet journalist, fik et attraktivt tilbud om at blive redaktør på musikbladet Soundvenue, og valgte efter grundige overvejelser at tage imod jobbet, hvilket samtidig betød et farvel til Mikkeller. Fra august 2007 har Mikkel Borg Bjergsø kørt Mikkeller videre alene.

Mikkeller kontraktbrygger aktuelt hos Ørbæk på Fyn og Prof Brouwerij i Belgien. Derudover har Mikkel Bjergsø været gæstebrygger på adskillige bryggerier i ind- og udland.

Berømmelsen er nået vidt, bryggeriet eksporterer øl til USA, Finland, Sverige, Canada og Italien.

Mikrobryggeriet Andrik

Højvangsvej 5, Lunderød
4340 Tølløse
Tlf.: 46 32 52 21
URL: www.andrikoel.dk
Mail: andersm73(at)remove-this.mail.tele.dk

For brygmester Anders Marcussen, der er farmaceut og uddannet brygmester på Den Skandinaviske Bryggerhøjskole, var det en drøm at blive herre i eget bryggeri og derfor har han etableret Andrik Mikrobryggeri. Øllet bliver brygget af lyst og på foranledning af festlige lejligheder blandt familie og venner.

Konceptet er at lave en ny øltype hver måned hvor der eksperimenteres med forskellige malt typer, humlesorter og gærstammer. For optimal smagskvalitet er øllet hverken filtreret eller pasteuriseret.

Begrænset kapacitet. Åbnet 2004.

Har fra 2007 lejet brygværket ud til Roskilde Øl, som lejlighedsvis vil brygge øl for Andrik.

Miracle Breweries A/S

Strandvejen 44
5882 Vejstrup
Tlf.: 62 28 29 28
URL: www.miraclebreweries.dk
Mail: lch(at)remove-this.miracleas.dk

Miracle Breweries er et internt firmabryggeri. Miracle er et IT-firma i hovedstaden med over 400 ansatte. Og bryggeriet ligger på en gård på Sydfyn.Inspirationen til bryggeriet kommer fra, ifølge brygmester og direktør Lasse Christensen, et besøg i San Francisco, hvor IT-dagligdagen for en stund blev afbrudt med et besøg på San Franciscos berømte bryggeri Anchor, som bl.a. har et vidunderligt udskænkningssted i et nedlagt kaffelager ved havnen.

Tanken kom hurtigt – sådan noget må vi også have. Fra efteråret 2004 gik det stærkt med at få bygningerne sat i stand. Lasse tog til England for at snuse nærmere til ølbrygning, og efterfølgende blev der besøgt bryggerier og udskænkningssteder i Sydtyskland og Østrig. Det førte til indkøb af et anlæg fra Østrig.

Bryggeriet startede produktionen i foråret 2005. Forinden var gået mere end et år med projektering, udvælgelse af leverandører og en større renovering af stalden. For ikke at tale om indhentelse af div. godkendelser fra myndighederne.

I maj 2005 var der den officiel indvigelse af bryggeriet med mere 200 gæster, der var taget til Vejstrup for at fejre dagen.

Mylius-Erichsen Bryghus A/S

Nygade 26
6950 Ringkøbing
Tlf.: 61 69 03 84
URL: www.mylius-erichsen-bryghus.dk
Mail: info(at)remove-this.mylius-erichsen-bryghus.dk

Mylius-Erichsen Bryghus, som åbnede den 24. maj 2007, er beliggende i en af de gamle bygninger i Ringkøbing, bygget i ca.1870. I bygningen har der været amtstue/systue/øjenlæge/vintapning/maler osv. Nu er der både en restaurant og et bryghus.

– Navnet er valgt for at mindes en af byens kendte mænd. Ludvig Mylius-Erichsen var byens store Grønlandsfarer, han drog ud på Danmark Ekspeditionen 1906-1908 for at kortlægge den Nordøst-Grønlandske kyst, som stadig var et uudforsket område for vesterlændinge. Der er så mange, som kalder deres bryghuse noget med bynavnet, f.eks. Viborg Bryghus eller Thisted Bryghus. Vi ville være lidt mere originale, fortæller brygger Søren Svingel.

Øllet fås også på flaske udenfor bryghuset, det øl kontraktbrygges på Ørbæk.

Nibe Bryghus A/S

Bryggen 80C
9240 Nibe
Tlf.: 96 41 12 19
URL: www.nibebryghus.dk
Mail: info(at)remove-this.nibebryghus.dk

Nibe Bryghus, som åbnede 1. juni 2007, ligger yderst på havnen i Nibe, få meter fra Limfjorden. Det er indrettet i en nyopført svenskrød træbygning, og de tre kobbertanke, der udgør hjertet i bryggeriet, står indrammet af glas ovenover de rustfri lager- og gærtanke. Bryggeriet, som er tjekkisk, har været på gæstevisit i USA og er fundet på et lager i England hos bryggerigrossisten ABUK. Den planlagte kapacitet er 160.000 liter øl om året.

– Vi har købt et kvalitetsbryggeri til halv pris. Det er et tjekkisk producerede 1.000 liters brygværk, komplet med gærtanke og lagringskapacitet til 12.000 liter færdig bryg. Vi fandt bryggeriet i en lagerhal i England, hvor det var endt, efter at have været en tur i USA. Udstyret var købt hjem til et amerikansk pub-bryggeri, men det blev aldrig installeret, fortæller brygger Antoni Madsen i ØLentusiasteN nr. 38, juni 2007. Antoni Madsen har fået fremstillet en helt ny og tidssvarende mikroprocessorbaseret styring, som gør at han f.eks. kan starte brygningen op hjemme fra privaten.

Nørrebro Bryghus

Ryesgade 3
2200 København N
Tlf.: 35 30 05 30
URL: www.noerrebrobryghus.dk
Mail: info(at)remove-this.noerrebrobryghus.dk

Nørrebro Bryghus har til huse i en tidligere metalvarefabrik fra 1857 i Ryesgade på Nørrebro, og den klassicistiske bygning danner i dag en rustik ramme om et af Københavns allerbedste bedste ølsteder, hvor mad og øl går op i en unik højere kvalitet. Et af de ypperligste brygværtshuse, også internationalt.

Huset er indrettet i to etager med restaurant på 1. sal til 90 gæster. Ølbaren ligger i den lyse kælder med plads til 50 siddende gæster, og om sommeren kan der sidde yderligere 50 gæster i gårdhaven.

Bryghuset tilbyder rundvisninger og specielle arrangementer om øl. Brygmester, køkkenchef og restaurantchef står også til rådighed for gæster, som ønsker et tilbud på særlige menuer og arrangementer.

Okkara

Uppi á Heiðum 1
176 Velbastadur
Tlf.: 31 10 30
URL:
Mail:

ØLentusiasteN nr. 57, august 2010, skriver bl.a:

Det nye færøske bryggeri Okkara, som havde forpremiere på ølfestivalen i maj, har sendt de første øl på markedet på Færøerne i begyndelse af juli. Gull, Klassik og Pilsnari kan købes som dåseøl, men kommer også senere som flaskeøl.

Bryggeriet er etableret af firmaet P/F A/S Thorshavns Mælkeforsyning og Margarinefabrik. Bryggeridirektør er Wilhelm Eyoinsson Petersen, som er tidligere direktør i det færøske olieselskab Atlantic Petroleum. I bestyrelsen sidder bl.a. Peter Klemensen bedre kendt fra Thisted Bryghus. Brygger er Bjarne Olsen, der også tidligere var ved Thisted Bryghus.

Efter planen skal det nye bryggeri (bestående af Brøckhouses gamle anlæg) komme op på at brygge omkring 600.000 liter øl om året. Bryggeriet vil have et sortiment med flere forskellige øltyper. Der vil selvfølgelig blive fokuseret på hjemmemarkedet og konkurreret med det andet færøske bryggeri Föroya Bjór, som siden efteråret 2007 har haft monopol på Færøerne inden for kommerciel ølbrygning.

Men der vil også i høj grad fokuseres på eksport til specielt Danmark i begyndelsen, men senere også til andre lande såsom Island (Færøerne og Island har en frihandelsaftale). Endvidere vil det nye bryggeri ihærdigt arbejde på at få ændret den færøske lovgivning hvad angår brygningen af øl på ikke stærkere end 5,8 procent.

Men hvad mon Carlsberg vil sige, hvis bryggeriet blive en stor succes. Okkara betyder vores og andre registrerede navne under Okkara er ”Okkara Bryggjarí”, ”Okkara Bryggjihús”, ”Ydun”, ”Okkara Bjór” (Vores Øl).

Ordrup Bryggeri

Skovvangen 28, Ordrup
2920 Charlottenlund
Tlf.: 41 28 90 30
URL: www.ordrupbryggeri.dk/
Mail: Kontakt(at)remove-this.OrdrupBryggeri.dk

Ordrup Bryggeri er et fantombryggeri. Først bryggede de deres øl på Brøckhouse i Hillerød. I dag brygger de hos Amager Bryghus.



– Ordrup Bryggeri består af en række erfarne og passionerede ølbryggere. Bryggerteamet repræsenterer mere end 50 års bryggerierfaring, og der er dybe kompetancer indenfor specielt de stærke og kraftfulde øltyper ud fra devisen "Ordentligt øl skal smage", introducerer bryggeriet sig selv på bryggeriets hjemmeside.



For hver solgt øl lægger Ordrup Bryggeri 1 krone tilside til Julemærke Fonden.

Raasted Bryghus

Hobrovej 358, Råsted
8900 Randers C
Tlf.: 86 43 22 34
URL: www.raasted-bryghus.dk
Mail: mail(at)remove-this.raastedbryghus.dk

Raasted Bryghus er startet i foråret 2005 af den daværende kun 24-årige jurastuderende Martin Jensen fra Randers. Bryghuset er beliggende i den lille by Råsted få kilometer udenfor Randers i et gammelt mejeri.

For 117 år siden begyndte produktionen af mælk, smør og ost, men Martin Jensen mente at lokalerne kunne bruges til noget mere fornuftigt, så han arbejdede ihærdigt på at få sin drøm om eget bryghus opfyldt, og 6. oktober 2005 kunne de første to øl præsenteres.

Alt øl er upasteuriseret, ufiltreret og eftergæret på flasken.

Raasted Bryghus brygger ca. 1500 l øl om ugen afhængig af type, og eksperiementerer meget med øllet. Nogle af eksperimenterne vil kunne fås i handlen, mens andre kun kan købes fra bryghuset.

Randers Bryghus

Langelandsvej 4
8900 Randers C
Tlf.:
URL: www.randersbryghus.dk
Mail:

Randers Bryghus er ved at blive etableret i industrikvarteret i Randers. Det er Stefan Kappel som sammen med Niels Møller og Kristian Kappel står bag det kommende bryghus, som får en brygkedel på 1.000 liter.

Refsvindinge Bryggeri og Maltgøreri I/S

Nyborgvej 80, Refsvindinge
5853 Ørbæk
Tlf.: 65 33 10 40
URL: www.bryggerietrefsvindinge.dk
Mail: refsvindingebryg(at)remove-this.hotmail.com

Bryggeriet Refsvindinge blev stiftet af Hans Poul Rasmussen den 15. april 1885. Den 1. januar 2001 overtog John Juul Rasmussen det lille bryggeri som fjerde generation.

Bryggeriet Refsvindinge er specielt kendt for deres Ale nr. 16, og i 2003 blev Mors Stout kåret som årets ølnyhed af Danske Ølenusiasters medlemmer.

Bryggeriet Refsvindinge er det eneste bryggeri i Danmark der producerer skibsøl, og har bibeholdt stakitøllet fra gammel tid.

Restaurant Bryggen

Sydhavnsvej 9
7700 Thisted
Tlf.: 97 92 30 90
URL: www.bryggen.eu
Mail: info(at)remove-this.bryggen.eu

Thisteds nye bryggeri, Bryggen, som er åbnet 2006 på Sydhavnsvej, ligger lige ud til vandet. Udover eget øl, er Restaurant Bryggens varemærke møre grillede bøffer, og spændende forretter og desserter. Alle råvarerne er fra lokale leverandører.

Kvalitetsbevidstheden ligger lige under huden hos den slagteruddannede Jan Kristensen og kokken Henrik Sørensen, der står bag det nye øl- og spisested. I tilknytning til restauranten findes baren, hvor de to øltyper, India Pale Ale og Brown Ale skænkes fra et fadølsanlæg, der har direkte rørforbindelse til mikrobryggeriet i samme bygning. I øvrigt vil der også blive serveret øl fra Thisted Bryghus.

Ribe Bryghus

Skolegade 4b, gården
6760 Ribe
Tlf.: 40 43 17 12
URL: www.ribebryghus.dk
Mail: mail(at)remove-this.ribebryghus.dk

ØLentusiasteN nr. 32 fortæller: – I en baggård små hundrede meter fra Ribe Domkirke er de første bryg i Ribe Bryghus forlængst brygget. Men trods en tom storkerede på taget og beliggenheden, har bryggeriet valgt at markedsføre øllet uden romantik og lokalhistorie. – Men et nyt bryggeri er født med eller uden stork.

Det er tre mænd i deres bedste alder, Søren Andersen, Lars Nielsen og Mark Vind, der har etableret Ribe Bryghus som et anpartsselskab financieret af deres sparepenge og bankens velvilje.  Deres hobby skal nu være forretning.

Gutterne, som er naboer, startede med at brygge hjemme for godt to et halvt år siden, først i en stor suppegryde, men sidenhen i fem gruekedler. Øllet blev præsenteret på Lille Ølhus i Ribe og de første rygter om et kommende mikrobryggeri opstod på Øllets Dag for to år siden. Men det er først for et år siden planerne tog fart.

De har købt bryggeriet i England hos et bageri, der ikke længere havde tid til at brygge. Lars og Mark tog til Birmingham i England og pillede bryggeriet ned og fik herefter fragtet bryggeriet fra 1996-97 til Ribe. Med Marks tekniske baggrund var det en stor fordel, nu kender han hver en stump i bryggeriet. Undervejs i opstarten har Ribe Bryghus også fået gode råd fra Martin Schau fra Baggårdsbryggeriet i Holstebro. De to bryggerier kan minde lidt om hinanden.

Der satses på tre forskellige ale-typer og bryggeriet regner med at kunne producere 25.000 til 30.000 liter øl om året. Egentligt havde de tre planer om, at de første øl skulle være klar til Tulipanfesten, den lokale byfest, i maj.

– Men der kom hele tiden overraskelser til, og der var flere detaljer, vi manglede, inden vi kunne sætte den første produktion i gang. Men det er sket nu, fortæller Søren Andersen, nu er øllet klar og den 24. juni åbnede Ribe Bryghus for offentligheden første gang.

Rise Bryggeri - Ærø Brewery A/S

Vandværksvej 5
5970 Ærøskøbing
Tlf.: 62 52 11 22
URL: www.risebryggeri.dk
Mail: risebryggeri(at)remove-this.risebryggeri.dk

Efter flere års tiløb er Rise Bryggeri på Ærø ultimo 2005 genopstået. Rise Bryggeri er et lille, lokalt bryggeri og har ikke ambitioner, der rækker meget ud over Ærø og Sydfyn. "Vi vil brygge til lokalområdet og være den lokale øl," fortæller Christopher Seidenfader, der er grundlægger og formand for Rise Bryggeri.

Bryggeriet købte han i 2003, men først sent dette efterår fik bryggeriet kedler, tanke og hvad dertil hører. Hele 99 investorer med Christopher Seidenfaden i spidsen står bag arbejdet på at skabe det lokale bryggeri på Ærø. Christopher Seidenfaden er også investor i Nørrebro Bryghus.Brygmester på bryggeriet er Stig Anker Andersen, der ejer og til dagligt brygger på Stonehenge Ales uden for London.

Bryggeanlægget er et 20 hl. bryghus og gæringstankenes kapacitet er på 24.000 liter.

Royal Unibrew A/S

Faxe Allé 1
4640 Faxe
Tlf.: 56 77 15 00
URL: www.royalunibrew.com
Mail: contact(at)remove-this.royalunibrew.com

Royal Unibrew A/S, tidligere Bryggerigruppen, er Danmarks næststørste bryggerikoncern, som omfatter  de danske bryggerier Faxe, Ceres, Albani og Maribo Bryghus samt mærket Thor. Ejer derforuden mere eller mindre bryggerier i bl.a. Norge, Polen, Letland og Litauen. Samarbejder også tæt med svenske Spendrups og hollandske Heineken.

Siden 2002 er verdens største ølmærke, Heineken, blevet tappet, distribueret og markedsført i Danmark af Royal Unibrew.

Rækker Mølle Bryghus

Søvejen 4
6900 Skjern
Tlf.:
URL:
Mail:

ØLentusiasteN nr. 32, juni 2006, skriver: – Omfanget af af den stiftende generalforsamlingen i Rækker Mølle Bryghus oversteg langt alles forventninger.  Mere end 1.400 feststemte aktionærer dukkede op i teltet på stadion i Rækker Mølle. Der var af flere gange klapsalver under formanden Kjeld Askjærs orientering. Specielt da han fortalte, at øllet fra Rækker Mølle Bryghus er klar til påske 2007.

Med den lokale svinebaron i spidsen, Kjeld Askjær, er et overbevisende bryghus-koncept skruet sammen. Man har gået meget proffesionelt til værks og solgt aktier for 10 millioner kroner. Flere tusinde lokale indbyggere har investeret i projektet, men 27 virksomheder har også skudt penge i bryghusprojektet. Bryggeriet skal etableres i den tidligere foderstofforretning og mølle. I centrum af Rækker Mølle har der siden 1600-tallet ligget en vandmølle.

– Vi genetablerer den oprindelige vandmølle i samarbejde med Skjern-Egvad museum, fortæller næstformand Ejnar Tylvad og forsætter om fremtiden: – Det bliver muligt at følge med i brygningen, mens man nyder bryggeriets eget, velskænkede øl, ligesom der også vil være mulighed for at nyde vestjyske egnsretter lavet af lokalt fremstillede råvarer.

Men ak, ikke lang tid efter åbningen kuldsejlede hele projektet med et kæmpe underskud og efterfølgende konkurs. Bestyrelse og direktør havde totalt forregnet sig.

Netop nu, maj 2008, står det flotte bryggeri ubenyttet hen, men kreditorerne skulle efter sigende  ikke have opgivet at sælge bryggeriet. Aktuelt er der ingen kontaktoplysninger til bryggeriet.

Samsø Bryghus

Nordby Hovedgade 9
8305 Samsø
Tlf.: 86 59 68 98
URL: www.samsoe-bryghus.dk
Mail: kimvest(at)remove-this.mail.dk

Samsø Bryghus ligger i en gammel gård i Nordby og er bygget i midten af 1600 tallet. Bryghuset fik tilladelse til opstart den 22. februar 2006.

Ejer Kim Vestergård købte i år 2000 en ejendom på nordøen og lagde driften om til økologi. Han har længe har gået og puslet med planerne om igen at brygge øl på Samsø. Kim er noget af en tusindkunstner. Oprindelig var Kim typograf og i dag er han økologisk landmand med sidegesjæfter som f.eks. økologisk gårdbutik, web-design og nu øl.

Kim, der har brygget øl siden slutningen af 70-erne, har været et smut i Norge for at købe selve bryggeriet, og det er en ingeniør, Leif Starna, som har taget patent på et bryggeri, der blandt andet er bygget op af en gammel mælketank. Størstedelen af brygprocessen foregår i samme kar, og i teorien kan øllet også gære i mælkekarret. Bryganlægget er på 350 liter og der er lagerkapacitet til 2.000 liter.

Skagen Bryghus

Kirkevej 10
9990 Skagen
Tlf.: 98 45 00 50
URL: www.skagenbryghus.dk
Mail: brygmester(at)remove-this.skagenbryghus.dk

Mikrobryggeri i Skagen, som åbnede oktober 2006. I spidsen står René Diget Søgaard Sørensen, men bryghuset er finansieret via erhvers- og folkeaktier.

Selve brygværket er et 10 hl. Kaspar Schulz anlæg. Der tappes på flasker, keg og fade som sælges til restaurationer og detailhandel i hele Danmark.

I tilknytning til bryggeriet er der etableret en cafe/anretterkøkken, hvor det er muligt for besøgende at smage de forskellige øl samt nyde små kolde anretninger, tilberedt af lokale råvarer.

Skælskør Bryghus

Spegerborgvej 34
4230 Skælskør
Tlf.: 58 16 88 88
URL: www.harboes-bryggeri.dk
Mail: post(at)remove-this.harboes-bryggeri.dk

Fantombryggeri. Reelt er det Harboe Bryggeri. ØLentusiasteN nr. 41 skriver: – Dansk Supermarked og Harboe har ladet sig inspirere af Coop og Vestfyen.

Deres svar på Willemoes-serien er tilsyneladende Skælskør Bryghus, som har brygget fire forskellige øl, der sælges til 15,95 kr. flasken i Dansk Supermarked.

Slagelse Bryghus

Kongstedvej 9
4200 Slagelse
Tlf.: 55 77 99 00
URL: www.slagelsebryghus.dk
Mail: info(at)remove-this.slagelsebryghus.dk

Slagelse Bryghus startede i 2005 hjemme i et lille skur i John Serritslevs baghave. Men nu har der været solgt anparter til Slagelse Bryghus og bryggeriet flyttede i starten af 2006 til større lokaler.

Slotsmøllen, Bryggeriet

Faxe Alle 1
4640 Faxe
Tlf.: 56 77 15 00
URL: www.royalunibrew.com
Mail: contact(at)remove-this.royalunibrew.com

Bryggeriet Slotsmøllen er et ikke eksisterende bryggeri i Royal Unibrew-gruppen, som heller ikke længere  vedkender sig mærket, til trods at det især lever som discountpilsnermærke og grænseøl.

Selve Slotsmøllen stammer fra 1570 grundlagt af Christian IIIs dronning, Dorothea, som mølle og malteri ved Koldinghus Slot.

I 1852 blev der påbegyndt hvidtølsproduktion. Den første bayerske øl blev brygget af A.C.G. Mazanti på Slotsmøllen i 1882.

I 1986 køber Albani Bryggerierne Bryggeriet Slotsmøllen, og i 1999 vælger Albani at lukke Slotsmøllen.

Staarup

Staarupgårdvej 1, Staarup
7840 Højslev
Tlf.: 30 16 33 33
URL: www.staarup.dk
Mail: brygger(at)remove-this.staarup.dk

STAARUP er et lille haandbryggeri med fokus på den gode kvalitet, små mængder og det personlige præg. Haandbryggeriet ligger tæt på Skive, 10 minutters gang fra Limfjorden og med udsigt til mark og eng.



- Det begyndte i 2004 i køkkenet ligesom for så mange andre ølbryggerentusiaster, men i dag er den gamle stald blevet gennemrenoveret og sat i stand til at kunne rumme et lille bryggeri, der skal producere 25.000 til 30.000 flasker øl om året - eller hvad der svarer til mellem 12.500 og 15.000 liter, skriver Skive Folkeblad, der fortsætter:



- Manden bag er John Smith, og hans bryggeri, Staarup Haandbryggeri, ligger i Staarup. Han deler navn med et stort engelsk ølmærke, John Smith's, men har ingen ambitioner om at få så stor en forretning. Han brygger 80 liter af gangen, og derfor kan produktionen heller ikke blive voldsomt stor.

Stensbogaard Bryghus

Sdr. Hørupvejen 39A, Pederstrup
5750 Ringe
Tlf.: 60 75 18 11
URL: www.stensbogaardbryghus.dk
Mail: mail(at)remove-this.stensbogaardbryghus.dk

Stensbogaard Bryghus er et familieejet bryggeri opkaldt efter den gård ejerne bor på. Selve bryggeriet, som er etableret iefteråret 2006, er placeret i det gamle mejeri som er nabo til gården.

Bryggeriet ligger på Midtfyn . Brygkapaciteten er 1000 liter, og der brygges foreløbig kun i week-enden. Hensigten er at brygge 4 faste øl og forhåbentlig en masse andre øl alt efter lyst og inspiration.

Stevns bryghus

Tingvej 4, Varpelev
4652 Hårlev
Tlf.: 56 26 61 83
URL: www.stevnsbryghus.dk
Mail: info(at)remove-this.stevnsbryghus.dk

I slutningen af 2005 åbnede, tidligere vinder i DM i håndbryg, Kim Vaabengaard Stevns Bryghus. I Varpelev, eller nærmere lige øst for bygrænsen, ligger et erhvervskompleks, der i mange år har huset den gammelkendte Varpelev Løgfabrik. Med drømmen om at starte et lokalt bryggeri faldt det naturligt at fjerne G’et, flytte lidt rundt på bogstaverne og ende med 'ølfabrik'.

En ølfabrik er det dog ikke, men et bryghus beliggende med hvad der kan være den pæneste udsigt fra et bryghus’s vinduer. Med udsigt ud over åbne marker hvor årstidernes skiften kan følges. Her er så meget natur, at selv naboens kalv har været forbi bryghuset for at se, om alt var vel.

Bryggeriets motto er: Brygget med nænsom hånd.

Svaneke Bryghus

Svaneke Torv
3740 Svaneke
Tlf.: 56 49 73 21
URL: www.bryghuset-svaneke.dk
Mail: mail(at)remove-this.bryghuset-svaneke.dk

Svaneke Bryghus var det fjerde brygværtshus i  Danmark og åbnede ved påsken år 2000 under stor bevågenhed.

Svaneke Bryghus er beliggende i en af de gamle købmandsgårde der er kendetegnende for Svaneke by, - Danmarks østligste købstad. Den firelængede gård er fra 1750 og ligger direkte ved torvet i Svaneke på Bornholm. Bryggeriet og restauranten er indrettet i længerne og i gården imellem, er der plads til udendørs servering.

Svaneke Bryghus har på det seneste oprustet, bl.a. med ansættelse af en ung tysk brygmester, Jan Paul, og nu kan deres øl fås over hele Danmark.

Svaneke Bryghus II

Svanevang 10
3740 Svaneke
Tlf.: 56 44 56 56
URL: www.bryghuset-svaneke.dk
Mail: mail(at)remove-this.bryghuset-svaneke.dk

Nyt bryghus er opført i sommeren 2007 og her foregår den hovedsaglige produktion, mens brygningen til restaurantens forbrug og eksperimentelle bryg foregår på det oprindelige anlæg.

Søbogaard

Kimmerslevvej 11
4140 Borup
Tlf.: 57 52 60 60
URL: www.snn.dk
Mail: soebogaard(at)remove-this.snn.dk

Søbogaard er ikke noget bryggeri, men en økologisk drikkevaredistributør. I 30 år har de holdt økofanen højt og producerer selv bl.a. safter og sodavand. Men deres populære Æselpilsner er en etiketvariant af Thisted Bryghus’ økologiske pilsner. Til gengæld får Søbogaard eksklusivt brygget en serie økologiske øl på Musikbryggeriet DaCapo, hvor Guld Svinet på 8% er flagskibet.

Søgaards Bryghus

C.W.Obels Plads 1A
9000 Aalborg
Tlf.: 98 16 11 14
URL: www.soegaardsbryghus.dk
Mail: mail(at)remove-this.soegaardsbryghus.dk

Søgaards bryghus, som slå dørene op i  2004, ligger lige i ”hjertet” af  Aalborg, nemlig på  C.W.Obels Plads, det hyggelige lille torv ved Budolfi kirke.

Personerne bag ”Søgaards Bryghus” er Lisa & Claus Søgaard, som begge har en fortid i hotel & restaurations branchen. De startede sammen i 1990 på Roslev Kro på Salling, var der i 7 år og søgte så nye udfordringer på Mors, hvor de fik det nedkørte Hotel Pakhuset op at køre på sit højeste.

Øllet fra Søgaaards Bryghus fås over hele Danmark på flaske, Søggard har etableret et tapperieri, som også gerne løntapper for andre bryggerier.

Søkildegård Bryggeri I/S

Ågerupvej 78
4390 Vipperød
Tlf.: 59 18 10 40
URL: www.soekildegaard.dk
Mail: Bettina(at)remove-this.soekildegaard.dk

På Søkildegaard i Ågerup åbnede gårdbutikken fuld af lækre sager og specialiteter den 15. oktober 2006.
 
Tirsdag den 28. november fik de den sidste godkendelse på plads. Selv Dansk Retursystem har de overlevet, så derfor kom det første øl fra Søkildegaard Mikrobryggeri til salg.

I gårdens mikrobryggeri, eller som de selv betegner det ”mikrobe bryggeriet”, kan du se hvordan øl bliver til på en simpel måde. Selve anlægget består af 3 brygtanke og 3 gæringstanke på hver 200 liter.

Der brygges både de lyse og de mørke overgærede øl.

Thisted Bryghus

Bryggerivej 10
7700 Thisted
Tlf.: 97 92 23 22
URL: www.thisted-bryghus.dk
Mail: info(at)remove-this.thisted-bryghus.dk

Thisted Bryghus er grundlagt på basis af det fallerede Thisted Aktiebryggeri 1902. Der er tre nøgleord for Thisted Bryghus: Direktør og brygmester Peter Klemensen, Porseguld og Limfjordsporter.

Med den karismatiske brygmester Peter Klemensen i spidsen laver Thisted Bryghus noget unikt øl, samtidigt med at Klemensen til stadighed eksperimenterer.

Økologisk Thy Pilsner lanceres i 1995 som den første økologiske øl i Danmark. Siden har Thisted Bryghus lanceret mange økologiske varianter og er et af Danmarks få økologiske bryggerier.

Øllene fra Thisted Bryghus har høstet meget hæder, bl.a. Limfjordsporteren, som er med i den officielle ølkanon. Endvidere var brygmester Peter Klemensen den første modtager af Danske Ølentusiasters ølpris i 2002.

Thor

Thorsgade 25
8900 Randers C
Tlf.: 87 12 45 00
URL: www.thor.dk
Mail: contact(at)remove-this.royalunibrew.com

I 1850 kom en svensk eventyrer, der kaldte sig Johan Peter Lindahl, til Randers. Ud over at være glad for at rejse var han også meget glad for øl og ølbrygning. Så glad, at han besluttede sig til at bygge et bryggeri i den kronjyske hovedstad.

Bryggeriet blev købt af Christian Emil Synnestvedt. Det endelige skøde blev udfærdiget den 12. juli 1856, og denne dato regnes i dag for bryggeriet Thors fødsel. – Og datoen for Royal Unibrews grundlæggelse.
 
I oktober 1976 fusionerede Thor Bryggerierne A/S med Ceres Bryggerierne A/S og det nu nedlagte Aalborg bryggeri "Urban" i Jyske Bryggerier A/S.
 
I 1989 fusionerede Jyske Bryggerier A/S med Faxe Bryggeri A/S i Bryggerierne Faxe Jyske AS - senere Bryggerigruppen (i dag Royal Unibrew). Som et led i Bryggerigruppens strategiplan, V8, om at opnå en forbedret udnyttelse af produktionskapaciteten, blev det i foråret 2003 besluttet at lukke Thor Bryggeriet fra efteråret 2003. Produktionen af Thor øl foregår i dag på andre Royal Unibrew-bryggerier.

Three Amigos Brewing

Vestermarie Alle 32
2770 Kastrup
Tlf.: 60 14 20 50
URL: treeamigos.dk
Mail: info(at)remove-this.threeamigos.dk

Fantombryggeriet Three Amigos, der tidligere kaldte sig JK Holtmann, er oprindeligt et nano-/hjemmebryggeri etableret i 2008 af de to HTX-elever, Jesper Klausen og Lars Holtmann. I dag består bryggeriet også af Jakob
Sobocki som er kommet til som grafiker og JK Holtmanns tredje brygger.



I slutningen af marts 2010 bryggede de deres første store bryg, Treehuggin' IPA, hos Amager Bryghus.



Three Amigos er også titlen på en amerikansk filmkomedie fra 1986 med Chevy Chase, Steve Martin og Martin Short i hovedrollerne.

To Øl

Hostrupsvej 20 4 73
1950 Frederiksberg C
Tlf.: 30 24 79 97
URL: www.to-ol.dk
Mail: tore(at)remove-this.to-ol.dk

Tobias Emil Jensen og Tore Gynther er bagmændene bag et nyt fantombryggeri, To Øl. De har stået i lære hos Mikkeller.

Historien er, at i 2005 sad Tobias Emil Jensen og Tore Gynther til en fest på deres gamle gymnasium med deres lærer Mikkel Borg Bjergsø og spyttede i en flad vammel pilsner. De tre snakkede om, at det var for dårligt, at man ikke kunne få noget ordentlig øl og blev enige om, at den eneste måde at sikre kvaliteten på var ved at brygge det selv. De fik lov til at låne kantinen i skolens lukketid og begyndte at brygge. Dette betød dog, at de fleste bryg blev lavet mellem kl 22 og 6 på hverdage, hvilket medførte nogle hårde skoledage for både de to elever og læreren, men øllet blev værdsat af alle på skolen (på nær skolens kantine, der brokkede sig over svineriet).

Senere oprettede Mikkel bryggeriet Mikkeller, mens Tobias og Tore flyttede deres produktion ned i deres forældres kælder, efter de var gået ud af gymnasiet. Her fortsatte de med at håndbrygge, indtil de i 2010 syntes, at To Øl nu var moden til at lave sit første kommercielle bryg. Rygtet spredtes og da det kom Mikkel for øre, insisterede han på at lave et samarbejdsbryg, der blev til To Øls første release – Overall IIPA.

Visionen er bl.a. at give øllet noget ungdom, samt kant og nerve. De ønsker at provokere og rykke ved folks ølforståelse. Samtidig ønsker de at alle skal have det sjovt. Det er øl, ikke politik, det handler om.

Troldhede Mikrobryggeri

Olaf Ryes Gade 7m
6000 Kolding
Tlf.: 28 45 07 55
URL: www.troldhedemikro.dk
Mail: mail(at)remove-this.maltoghumle.dk

Lille mikrobryggeri i Kolding, hvor alt foregår i hånden. Opkaldt efter den den nu nedlagte Troldhede-jernbanen, som afgik fra Kolding. Alle øl, som er engelsk inspirerede, har tog-inspirerede navne.

Ejer Michael Svendsen er også indehaver af importfirmaet Malt og humle, som importerer belgisk øl.

Tuborg

Vesterfælledvej 100
1799 København V
Tlf.: 33 27 33 27
URL: www.tuborg.dk
Mail: marketing(at)remove-this.tuborg.dk

Tuborgs Fabrikker blev grundlagt i Hellerup den 13. maj 1873 af en gruppe erhvervsmænd, bl.a. Philip W. Heyman og C. F. Tietgen, der havde planer om en større eksport af dansk øl.

I 1881 kunne bryggeriet præsentere Danmarks første pilsner, Grøn Tuborg. I 1894 blev Tuborg en del af De Forenede Bryggerier, der talte flere små københavnske bryggerier.

1970 fusionerede De Forenede Bryggerier med Carlsberg, og i 1979 blev produktionen udvidet, da Fredericia blev valgt som placering for et nyt moderne bryggeri, Fredericia Bryggeri. Det originale Tuborg i Hellerup er i dag lukket, og Tuborg kan næsten betragtes som et fantombryggeri, da det jo reelt set er Carlsberg, som ejer Fredericia Bryggeri, som brygger langt de fleste af koncernens øl.

Ugelris Vingaard & Gaardbryggeri

Ugelrisvej 26A
8832 Skals
Tlf.: 86 69 46 07
URL: www.ugelris-vingaard.dk
Mail: info(at)remove-this.ugelris-vingaard.dk

Ugelris Vingaard & Gaardbryggeri, som både dyrker og laver vin, er også et mikrobryggeri som brygger øl. brygger øl. Ugelris Vingaard & Gaardbryggeri, der ligger i det sydlige Himmerland, i nærheden af Hjarbæk Fjord, blev etableret i slutningen at 2006. Men først i begyndelsen af 2007 var alt bryggeriudstyr på plads. Produktionen af øl startede iforåret, og det første øl kom i handlen i maj 2007.

Udover øl producerer indhaver Peter Kaj Knudsen også ca. 3000 flasker vin om året.

Vejle Bryghus

Dæmningen 42 - 44
7100 Vejle
Tlf.: 70 20 99 64
URL: www.vejlebryghus.dk
Mail: info(at)remove-this.vejlebryghus.dk

Vejle Bryghus ligger i Bryggerigaarden i Vejle. Bryggerigaarden er fællesbetegnelsen for et bredt udsnit af vejles førende restaurationer. Nogle har eksisteret i mange år, mens andre er helt nye. SevenOaks, Krokowski/Lipstick, Den Knæhøje Bar, Natgrillen, Tortilla Flats, Vejle Bryghus, Remouladen og The Lodge, danner tilsammen navnet Bryggerigaarden.



Via et avanceret pipelinesystem leverer Vejle Bryghus øl til alle restaurationerne i Bryggerigaarden.



Brygmester er Torben Steenholdt, som blev uddannet som brygmester, mens han var på Brøckhouse i Hillerød.

Vesterbro Bryghus

Vesterbrogade 2B
1620 København V
Tlf.: 33 11 17 05
URL: www.vesterbrobryghus.dk
Mail: info(at)remove-this.vesterbrobryghus.dk

Brygværtshus i centrum af København med etnisk køkken.
Søsterbryggeri til Færgekroen Bryghus i Tivoli, og har derfor fælles brygmester i form af den østrigske brygmester Georg Lassacher.





Viborg Bryghus

Sortebrødre Kirkestræde 25
8800 Viborg
Tlf.: 46 93 88 00
URL: www.viborgbryghus.dk
Mail: info(at)remove-this.viborgbryghus.dk

Viborg Bryghus åbnede 11. maj 2006 og at vi ejet af 3.500 viborgensere. Viborg Bryghus satser på at brygge 2000 liter ugentligt, som sælges både i deres egen pub og på ½ liters flasker.

Viborg Bryghus har pt. (15. august 2006) 5 forskellige øl på hane og 4 på flaske.

Virklund Bryghus

Korshøjvej 2, Virklund
8600 Silkeborg
Tlf.: 61 26 92 66
URL: www.virklundbryghus.dk
Mail: info(at)remove-this.virklundbryghus.dk

Virklund Bryghus er grundlagt i 2005 af Claus Tarstrup og ligger 5 km syd for Silkeborg.

Claus gjorde sine første erfaringer i at brygge øl for mere end 20 år siden i Polyteknisk Forenings Bryggeklub. Siden 1994 har Claus brygget ales, først i Californien og siden i Virklund.

Claus bringer sin store passion for en god og smagsfyldt ale til udtryk i bryghusets forskellige øl. Virklund Bryghus værner om de traditioner og teknikker der sikrer en frisk og velsmagende øl med et behageligt brus. Den gode oplevelse sikres gennem omhu og pertentlighed i alle faser af øllets tilvirkning.

Virklund Bryghus bruger udelukkende gode friske råvarer, fravælger filtrering og pasteurisering, for den rene friske smags skyld.

Warwik Bryghus Aps

Vestervold 18B
6800 Varde
Tlf.: 21 68 44 84
URL: www.warwik.dk
Mail: mikael(at)remove-this.warwik.dk

Navnet Warwik stammer fra vikingetiden, hvor Varde gik under navnet Warwik, så som bryggerne siger: – Vi bor jo i Varde og vi er alle en slags vikinger.

Warwik's første øl - Frk. Friis blev lanceret den 3. september 2005. Den 11. december blev Vinkelskriver Murtfeldts Bock introduceret.Den 18. februar 2006 blev Røde Vagn, en Münchener på ca. 5 %, inspireret af Rød Tuborg, sendt på markedet. Den 30. marts 2006 introduceredes øl nr. 4, Fuldmægtig Skaftes Porter.

Fantasifulde autentiske navne, men konservativt godt øl.

Som et af de få nye bryggerier laver Warwik udelukkende undergæret øl. Konservativt øl, men ærligt vestjysk øl. Warwik Bryghus er meget tro mod de klassiske øltyper, som de mestrer til fulde.

Wiibroe

H.C. Ørstedsvej 18
3000 Helsingør
Tlf.: 33 27 33 27
URL: www.wiibroe.dk
Mail: marketing(at)remove-this.wiibroe.dk

I dag et et ikke eksisterende bryggeri, hvis øl brygges af Carlsberg og markedsføres i Wiibroe Amt.

I 1840 var der kun registreret tre bryggere i Helsingør. Blandt disse tre bryggere finder vi Carl Wiibroe, grundlæggeren af det nuværende Wiibroes Bryggeri. Carl Wiibroe havde just overtaget Chr. Jeppesens lille, men velrenommerede bryggeri i Stengade 82. Allerede i Carl Wiibroes tid var man langt fremme.
 
Bryggeriet var således det første i verden, der anvendte rendyrket gær ved fremstilling af overgæret, alkoholsvagt øl som hvidtøl, skibsøl og dobbeltøl. Dette skete i 1885.
 
I 1964 købte Carlsberg Bryggerierne og De forenede Bryggerier aktiemajoriteten i Wiibroes Bryggeri af Karina Parkov for at undgå undenlandske bryggerier på det danske marked.
 
I 1998 blev produktionen flyttet til Carlsberg. Salg og distribution flyttede til de nuværende lokaler på H.C. Ørstedsvej i Helsingør.

Wintercoat

Grønvej 51
8471 Sabro
Tlf.: 86 19 66 60
URL: www.wintercoat.dk
Mail: niels.j.thomsen(at)remove-this.teliamail.dk

Wintercoat, som åbnede i 2002, er et familieejet bryggeri som ligger på den gård, hvor brygger Niels Jørn Thomsen er født og opvokset og har brygget godt øl siden 1970'erne.

Det rene, klare vand fra deres egen brønd har en mineralsammensætning, der gør det ideelt til de engelske øltyper, som de foretrækker at brygge. Alle opskrifter er Niels Jørns egne og alle deres øl bliver brygget hjemme på deres bryggeri af de bedste råvarer vi kan finde og med kærlighed til øllets sjæl.

Øllene bliver ikke pasteuriseret eller filtreret, da disse processer ødelægger nogle af de herlige smagsnuancer, som er sjælen i en velbrygget øl.

Xbeeriment

Dunhammervej 17,1
2400 København NV
Tlf.: 23 84 73 62
URL: www.xbeeriment.dk
Mail: info(at)remove-this.xbeeriment.dk

Meningen med Xbeeriment er at brygge ekstreme øl af højeste kvalitet. Invention og eksperimenter er nøgleord.

Bag Xbeeriment står de to præmievindende håndbryggere Anders Østergaard og Thomas Hoelgaard. Anders Østergaard blev skandinavisk mester i håndbrygning 2007.

De to bryggere ser ingen grund til at gentage og brygge noget, som andre allerede succesfuldt har gjort. Xbeeriment-øl brygges i små partier og det håndbryggede øl tappet i hånden.

Ølfabrikken

Bytoften 10-12
4000 Roskilde
Tlf.: 46 32 60 45
URL: www.gourmetbryggeriet.dk
Mail: info(at)remove-this.gourmetbryggeriet.dk

Bryggeriet Ølfabrikken lå oprindelig i Holløselund - et sommerhusområde, nogle få kilometer fra Tisvildeleje i Nordsjælland. Det lille bryggeri blev stiftet i 2004 af de to computer- og ølnørder Martin og Christian. Det nørdede går igen i de øl, der brygges på Ølfabrikken. Der eksperimenteres meget og de gængse stilarter drejes, vinkles og kombineres til ukendelighed. Både eksperimenter og faste øl i sortimentet er karakteriseret ved ofte at være usædvanlige og i nogle tilfælde endda ekstreme.
 
Fabrikkens motto er: Livet er for kort til lorteøl.

Pr. 1. maj 2007 blev 50% af Ølfabrikken opkøbt af GourmetBryggeriet, og produktionen flyttede til Roskilde.

I starten af 2008 overtog GourmetBryggeriet hele Ølfabrikken.

Ølfabrikken er valgt af Danske Ølentusiasters medlemmer til at være årets bryggeri i både 2005 og 2007.

Ølgod Bryghus

Tværgade 7
6870 Ølgod
Tlf.: 75 24 41 99
URL: www.oelgodbryghus.dk
Mail: info(at)remove-this.oelgodbryghus.dk

Byens gamle elværk er totalt restaureret fra top til bund. Der er samlet ca. 2.5 mil. kroner sammen i Ølgod, hvilket blev foretaget på rekord tid. De første øl er i tankene og bryggeriet/pubben åbene den 15. december 2006 med tre bryg i hanerne. En tjekisk pilser, en tysk schwartzbier og en hvedeøl. Øllet er brygget af lokale folk som med lidt assistance fra en tysk brygmester fra Kaspar Schultz i Bamberg, som også har leveret bryganlæget med en kapacitet på 250 L per bryg. Desuden har man investeret i 6 x 500 l tanke med køl. Al teknikken er leveret fra FH Scandinox i Tarm.

Ølklubben Sirius

Christiania
1407 København K
Tlf.: 40 95 30 94
URL: www.karsten-s.dk/projects/siri/testsirius/index.htm
Mail:

Mange kender Ølklubben Sirius fra Christiania, som har udskænket varm øl og håndbryg på mange ølfestivaler i København. Nu har de også fået brygget en række øl på Refsvindinge, som er kommet ud i handlen på udvalgte steder i København. Bag bryggene står Kenn "Balletdanser" Hauge.

Øllaboratoriet

Einersvej 13
3660 Stenløse
Tlf.: 47 12 02 02
URL: øllaboratoriet.dk
Mail:

Kommende mikrobryggeri i Stenløse.

Ølleriet Håndgjow

Bjerregårdsvej 10, Heltborg
7760 Hurup Thy
Tlf.: 97 95 32 79
URL: www.haandgjow.dk
Mail: kolding(at)remove-this.karby.dk

Ølleriet Håndgjow skriver på deres hjemmeside:

– Så er startskuddet gået. Ølleriet er blevet godkendt og certificeret pr. 1.marts 2008. Der er kommet  godt gang i brygningen, og lageret er ved at blive bygget op, så ølelskere snart kan smage det gode øl.

– Ølleriet Håndgjow ligger  i  Heltborg i Sydthy,  på Danmarks smukkest plet ( efter vores mening). Her er udsigt til eng, marker og fjord og her dyrkes jorden økologisk på 20. år. Her findes Sydthy Fællesgrønt som har bestået i godt 15 år, og som dyrker økologiske grøntsager  til 14 familier´s årsforbrug af forskellige grønsager i fællesskab.

– Brygning af øl har været i gang i ca. fire år og p.g.a. stor efterspørgsel gøres nu forsøget med at producere til en større skare af mennesker der kan lide godt  håndgjow øl.

Ørbæk Bryggeri

Assensvej 38
5853 Ørbæk
Tlf.: 65332111
URL: www.oerbaek-bryggeri.nu
Mail: info(at)remove-this.oerbaek-bryggeri.nu

Ørbæk bryggeri blev grundlagt i 1906 af familien Madsen i Ørbæk, i vis ejerskab det var i tre generationer. Bryggeriet blev bygget som et malt 1906- og hvidtølsbryggeri i 1914. På Fyn blev bryggeriet specielt kendt for dets Stakitøl, som blev fremstillet af røgmalt fra bryggeriets eget malteri.

I slutningen af 70’erne solgte familien Madsen Ørbæk Bryggeri. I årene indtil 1994 havde bryggeriet skiftende ejere – ejerskiftene skyldtes den stigende konkurrence. I starten af 90érne blev den daværende ejer nød til at lukke.

Niels og Nicolai Rømer overtog i 1996 et intakt Ørbæk Bryggeri. Efter en del renovering af maskinpark og bygninger var bryggeriet klar til brug. De startede med at producere økologiske sodavand og juice under navnet NaturFrisk i 1997. I 2001 følte de, at tiden var moden til genoptage ølproduktionen, denne gang økologisk,  på Ørbæk Bryggeri. Første bryg, Brown Ale, var på gaden i 2002.

Den ældste del af bryggeriet har en brygkapacitet på20 hl pr. bryg. I årene fra 2002 til 2005 var den årlige brygkapacitet på cirka 2000 hl.

I 2005  indviede Ørbæk Bryggeri en ny tilbygning med mere tidssvarende brygudstyr. Denne del af bryggeriet har en brygkapacitet på 60 hl pr bryg.