DØE nyhedsbrev juni 2011

Nu er alle vel kommet nogenlunde over Ølfestivallens strabasser. Jeg var
derinde både torsdag og lørdag, hvor jeg mødte flere af jer.

Næste møde er torsdag den 16. juni kl.19.00-22.00, hvor det er tysk øl
der skal smages på. Vi var jo nogle der var i Berlin i april, så derfor
kommer Sofielyst Bryghus på Hotel Kirstine.

Sofielyst Bryghus har nu 1/3 del af de øl der figurerer på
http://www.ratebeer.com top 50. Kategori: Højest rangerede øl brygget i
Tyskland.

  • RateBeer er den største samling af øl anmeldelser og bruges som en
    autoritativ indkøbsguide af forbrugere over hele verden.

Sofielyst Bryghus åbnede efter flere års opsøgende arbejde i Sydtyskland
i begyndelsen af 2010. Formålet er og var at give danskerne en mulighed
for, at opleve det lidt oversete tyske øls mangfoldighed.

Sofielyst Bryghus importerer Øl fra de bedste uafhængige og privatejede
bryghuse i Bamberg regionen, Bayern og det øvrige Tyskland til de bedste
specialbutikker og ølbarer i Danmark. Sofielyst Bryghus producerer også
forskellige kvalitets brændevine i Franken.

I forbindelse med smagning serveres forskellige øl fra bryggerier som
Sofielyst Bryghus repræsenterer i DK. Øl på flaske, træfade med
Bayerischer Anstick, Coolkegs og selvfølgelig også flasker.

Jan Bøttern som har stiftet og ejer Sofielyst Bryghus, vil fortælle om
øllet, Bryghusets aktiviteter, herunder ølklubben, Øl.net.torvet og andre
ølrelaterede aktiviteter.

Du kan som sædvanligt være med til at betale huslejen for kælderen ved,
at spise med kl.18.00.

Juni måneds ret er: Kalvemørbrad & sprængt kalvebryst med saute af
sommerens grønt, nye kartofler & citrontimiansky + en Føniks øl til
193,00 kr.

Tilmelding til spisning senest mandag den 13. juni til: Poul-Erik Jensen
poul.erik.jensen(at)ale.dk  Tlf.:  22 43 21 23.

Søndag den 5. juni: Tag til Præstø lystbådehavn, hvor sejlklubben har
havnefest.

I den forbindelse uddeler DØE lokalafdeling Vordingborg, smagsprøver på
noget godt øl, kl. 13.00-15.00.

Lokalformanden i Vordingborg sælger ved samme lejlighed ca. 80 samler
ølglas.

Ekstra møde: Der er ikke møde i juli måned, men Jan vil lægge have og
grill til en grillaften fredag den 15. juli kl. 17.00-? på Chr. Winthers
Vej 76.

Vi tager hver især lidt øl med. Kød og salat sørger foreningen for.
Tilmelding til Jan: jan.vang.ahlgren(at)remove-this.ale.dk Tlf. 23 74 24 69.

Højt skum
Finn-Peter Andersen
Lokalformand Næstved

/3-6-2011