Fr.sund Nyt August 2011
Kære Frederikssundske Ølentusiaster

Så er det ved at være tid til vores årsmøde. Men vi skal jo lige have en lille reminder, så alle har en chance for at nå at komme med. Det bliver nemlig spændende...

  • Sidste medlemsmøde - Mørkt Øl
  • Torben Mathew - og så lige vores årsmøde
  • Besøg hos Hornbeer
Sidste medlemsmøde - Mørkt øl

Det så sort ud ved sidste medlemsmøde

Vi startede kl. 18.30 med en rigtig god Portergryde

Derefter var det tid til den mørke øl, hvor vi bevægede os fra en spinkel lettisk porter og så over til den tykke limfjordsporter.

Alt i alt var det en spændende ølsmagning, hvor den sidste øl i bogstaveligste forstand blev leveret i aller sidste øjeblik. Tak for leverancen Thomas.

 

Næste medlemsmøde - Torben Mathew og Årsmøde

På onsdag bliver det spændende,

Vi starter som sædvanligt kl. 18.30 med spisning og kl. 19.30 er det tid til årsmøde.

Det er nu blevet muligt for lokal afdelingerne at have flere end 5 i bestyrelsen og derfor vil vi gerne benytte muligheden for at få nye kæfter ind i bestyrelsen. Derfor håber vi at der er nogen som gerne vil bidrage med lidt af deres sparsomme fritid...

Årsmødet følger foreningens vedtægter.

Når årsmødet er veloverstået kl. 20.00 er det ølsmagningstid.

Vi får besøg af Torben Mathew fra "You Never Walk Alone"  og det vil som han selv skrive foregå på følgende måde:

Der smages på 8 forskellige bryg, alle fra mine ture rundt i Europa igennem de sidste 20 år som forberedelse til mine halvårlige "etniske" smagninger rundtom i landet. Der er således ingen lunde tale om bryg, der kan findes på Føtex' hylder!
Mine seancer er baseret på, at folk får lov til at smage noget nyt og samtidig får lov til at give lattermusklerne frit løb. Øl er for mig en social drik, der skal nydes ledsaget af glæde og velvære, så der kommer ingen tørre forklaringer pø, hvorledes et bryggeri er skruet sammen. Det kan man selv læse sig til! Til gengæld masser af oplevelser i form af fortællinger fra de enkelte lande og bryggerier.

Pris for i aften er kr. 75,00 for mad inkl. en øl.
Selve ølsmagningen koster kr. 175,00

Sidste chance for tilmeldingen er på søndag

 

Besøg på Hornbeer bryggeri

Søndag den 20. november besøger vi microbryggeriet Hornbeer.

Jørgen fortæller sammen med Gunhild om bryggeriet, bryggen og kunsten

Og vi skal smage en masse øl.

Prisen for besøget kr. 150,-

Nærmere tidspunkt kommer, da vi selv skal sørge for transporten og jeg forsøger at lægge det, så det passer til busser og så videre.

Der er max plads til 40 besøgende, og det er efter først til mølle princippet.

Tilmelding senest 10. november

 

 

Højt Skum

På bestyrelsens vegne

Bo Bjørholm

 

Tilmeldingsfrister:

Årsmøde og Torben Mathew  - 5. oktober
 - Tilmelding senest søndag d. 2. oktober

Besøg Hornbeer - 20. Nov.
- Tilmeld senest d. 10. nov.