Feltet

Feltet i Tour de Bière 2011 bliver langt stærkere end det endog ualmindeligt stærkte felt af meget erfarne ryttere der deltog i Tour de Bière 2010, hvilket utvivlsomt igen i år vil give et uhyre spændende løb, hvor tusindvis af tilskuere vil følge rytterne, såvel på ruten som i start- og mål-områderne, og ikke mindst i de meget afgørende forplejningszoner, hvor langningen vil være af afgørende betydning for løbets udfald.

Herunder ses de ryttere der er tilmeldt Tour de Bière 2011.

Anders Evald

Langningsekspert

Indtrådte i de voksnes rækker for ganske nylig.

Har kørt siden 1958 (startede dog karrieren på tre hjul)

Klasse: Formel 1-klassen

Licens: Har fået særlig licens fra Team IPA til at deltage i årets Tour de Bière  

Palmarés: En 4678ende plads på Sjælsø Rundt 2010 (50 km) En sikker placering som nr. 3469 på Sjælland Rundt (det er altså 315 km!) i 1982 - jeg kom i mål 52 minutter før tidsfristen udløb, lidt sent kunne man mene, men dengang kørte jeg slet ikke på øl. Gul førertrøje på 7. etape af Tour de Bière 2010. Sportsdirektør og ruteplanlægger på Team IPA

Erfaren cykelrytter og medstifter af foreningen. Cykler af og til helt op til 30 km om dagen på min næsten nye 8-gears sorte MBK dejlighed med punkterfri oppustelige slanger. Rollen som langningsekspert indebærer et stort ansvar i forbindelse besøgene på bryggerier, idet jeg diskret skal sikre mig, at bryggeren finder nok øl frem, og at det er i orden, inden jeg hjælper med udskænkningen. Som ryttertype er jeg bestemt ikke ham, der klatrer forrest på opkørslerne; jeg er klart bedst på nedkørslerne. Det samme gælder døgnrytmen.
Rygterne om doping på sidste års tour må på på det kraftigste afvises. De exceptionelt høje hæmatokritværdier, der blev fundet på Århus Universitetshospital under sidste år ganske uventede kontrol, skyldtes alene, at jeg havde indtaget en hel brygtank Århus Stout aftenen og natten forinden.

Benny Pedersen

Vandbærer og videomager

I en fjern fortid den første ølbrygger på Apollo, hvorefter han vendte tilbage til mælken. Cykelferier ligger efterhånden også langt tilbage i tiden; men formen er ved at blive opbygget ved at cykle til arbejde og på ture til København.

I sin tid var Zoetemelk det cykelmæssige forbillede. Er ellers ikke særlig optaget af cykelløb. Bruger hellere fritiden på at optage video med danske digtere.Vil optage fra Tour de Biere 2011 - og måske skrive et digt eller to undervejs.

56 år

Klasse: Hjælpeklassen

Licens: Kører på Wild Card-licens.

Palmarés: I mangel af at kunne henvise til tidligere cykeltriumfer kan det nævnes, at Benny Pedersen vandt over 10.000 kr. i "Hvornår var det nu det var" i 2001. 

Bent Knudsen

Forhenværende altmuligt 

Efterlønner. Efter egen mening meget aktiv GrandSuperVeteran på Taastrup FC fodboldhold. Både 1. 2. og 3. halvleg.

64 år

Klasse: ...tja 

Licens: Motionslicens.

Palmarés: Har ikke kørt etapeløb før. I 1973 vandt jeg 2x100 kr fra 2 andre Nytårsdeltagere efter et væddeløb indgået 1. januar. 182 km, 7t 24m, 1 gears cykel. Derefter mange års pause, men har de sidste 6-7 år trænet en del på motionsplan. 

Christen L. Knudsen

Servicemedarbejder

51 år

Christen cykler ikke meget til daglig og måtte sande, da han forleden var ude på sin første træningstur, at han også hører til blandt dem der er bedst på nedkørslen. I Ølentusiastregi er Christen bedst kendt fra Bryggeriet Danmarksgade og som indehaver af "Servicevognen" på KKNMBs ture (det er servicevognen på billedet).

Klasse: Håndbryggerklasse

Licens: Kører på Team Esbjergs holdlicens

Palmarés: Kørte 73km på 1. træningstur til TDB

Claus Mortensen

Sponsorchef & Løjtnant 

51 år

Kører med Tour de Bière allerede sit andet cykelløb efter en alvorlig cykelulykke i påsken 2009, og et helt års pause – før det har Claus kun cyklet til bageren.

Klasse: Starter i Skatteklasse Ale.dk

Licens: Kører på holdkaptajnens øllicens da hans egen licens er udløbet.

Palmarés:  Som 3 årig kørte jeg helt alene på trehjulet cykel fra Kolding til Vonsild. (lille oplandsby ved Kolding 3 km ude) Jeg ventede på nogle gæster, mine forældres venner,  som skulle komme på besøg, og jeg cyklede rundt ude på fortovet på min trehjulet cykel. Her blev ventetiden for lang og derfor stak jeg i sprint fra Kærmindevej og ud på Vonsildvej til dem, uden mine forældre opdage det. De gæsterne var netop på vej ud af døren da jeg ankom, og det vækkede en del postyr da de opdagede, at jeg havde kørt turen alene. Cyklede jo også turen tilbage med dem. Jeg blev 10 - 11 år senere hædret og nævnt i min konformationssang for dette soloridt.

Har besteget Skamlingsbanken – men der var ingen bager… Har kørt Læsø rundt og var ved at vinde, men blev slået i opløbet af sin mor der dengang kun var 75 år. Deltog og gennemførte dog sidste års Tour de Bière 2010 og gjorde indhug i alle 27 bryggeriers lager under vejs. Her blev den gule førertrøje også vundet allerede under den 3,5 km lange og ubarmhjertige prolog i Koldings centrum, hvor der kun var 3 bitstop undervejs. Han indrømmer gerne at disse sejre kun var muligt, på grund af massiv flydende doping under hele turen. ”Men jeg er aldrig blevet testet positiv” som han selv udtaler.

Dennis Christiansen

Blæksprutte

Deltager for første gang. Har tidligere i mit unge live været cykelbud, hvor jeg lavede en "Bjarne Riis" med at smide cyklen efter 5 punkteringer på 3 dage og købte en ny cykel. Herefter 5 punkteringer på 11 år, og så blev den skiftet ud igen. Med en BMI på over 30 og besked fra lægen om at nu er det nu ellers kan han ikke garantere at mine knæ holder til jeg bliver 40, så må man hellere komme i gang.

30 år

Klasse: Serie 5 Niveau - med en Bajer efter indsatsen

Licens: Fodbolddommerlicens

Palmares: Det at komme op af trappen på lokalafdelingensstamsted er en sejr i sig selv nu om dage. Og den hidtil største sejr et at gennemføre et løb på 9,2 km og være den første der vandt. Vandt konkurrencen om ikke at dø af smerte i hele kroppen.

Dorthe Aaholm

Chef transportør

Nyslået cyklist med hang til store biler. I år håndteres en følgebil og andre forsyningsopgaver. Kan ikke lappe cykel. Styrer med mild hånd Styrtkongen af 2010.

56 år

Klasse: Spitze

Licens: Håndterer Kassevogne og Skurvogne

Palmarés: Ynder stouts og andet mørkt øl. Fartbøder er ikke et ukendt begreb, ej heller parkeringsbøder. Første deltagelse i Tour de Biere. 

Esben Nørgaard Krog-Jensen (& Jens Madsen)

De Unge Talenter
- Grimpeur & sprinteur 

Lovende, angrebslystne, udviklingsdygtige, energiske, udbrudsivrige, talentfulde og til enhver tid på hinanden efterfølgende nybegyndere 
 

29 år

Klasse: Specialklasse

Licens: Ninja

Palmarés: Nr. 1 & 2 i børnehaveræs.
Nr. 22 & 23 i skolernes motionscykelløb 1994 (vi var 24 i klassen).
Nr. 23 & 24 i skolernes motionscykelløb 1992, 1993 og 1995 (vi var 25 i klassen).
4 dages talentudvikling i Belgien, hvor det største resultat var nr. 3 & 4 i Cantillon Rundt.

Hans Peter Jepsen

Løjtnant

54  år

Hans Peter har ikke deltaget i etapeløb før, end ikke i organiserede cykelløb, men har cyklet fra barnsben af - mest for at dække transportbehov. Efter at have prøvet mange andre sportsgrene, såsom fodbold, tennis, gocart, rapelling, faldskærmsudspring og græsklipning, uden have været særligt god til nogen af delene, mener Hans Peter, at cykling må være den sportsgren, hvor det lysende talent viser sig.

Klasse: På sigt ProTour - i første omfang ProBier.

Licens: Ja selvfølgelig - er da ikke sortseer.

Palmarés: Hans Peter har sejre i massevis, for den, der overvinder sig selv, er større end den, der overvinder en hel hær, og Hans Peter overvinder jævnligt sig selv, bl.a. ved at stå op om morgenen. Indimellem også til at løbe en tur. Den største sejr var dog nok at bestå øldommer-eksamen.

Henrik Skovborg

Korporal

66 år

Efter - med succes - gennemførsel af sidste års tour (kom ind på en delt 14. plads) er ambitionerne sat op. Med et bedre kendskab til gearskift og kørsel i medvind burde det give bedre tid til at kunne assistere langningseksperten. Med udvidelse af antallet af ryttere er der et klart behov for dette. Der bliver dog kamp om pladsen, men mon ikke Henrik med sin glubende appetit på øl kan være udslagsgivende? Han medbringer guldbelagt Faxe Fad øl-oplukker.

Klasse: Senior

Licens: Hans trofaste og loyale forhold til Vita Malt, gør at Team Vita Malt - uden at ryste på hånden - har givet tilladse til denne licens.

Palmarés: Gennemført Tour de Biére 2010 uden styrt og defekt. Kørte i gult på 3. etape. Forsøgte sig som langningsassistent ved løjtantens ufrivillige fravær, da han blev udtaget til dopingskontrol.

Jack Fyhn-Andersen

Vandbåret

45 år

Skibsfører i handelsflåden på langfart, har sejlet 28 år til søs, bor i Kalundborg med familien. Kan godt lide at cykle nogle lange ture når han er hjemme samt at smage på lidt forskelligt øl.

Jan Vang-Ahlgren

Staff Sergent og Greve af Sasserup

Min første to hjulede cykel var en grøn Centurion. Min anden Centurion var også grøn, men vejede ca. 53 tons. Min bedste cykel til dato, var en sort herre cykel med 1 (et) gear, som jeg arvede efter min morfar.

51 år

Klasse: Diverse Belgiske ølklasser og Udskolingsklasser

Licens: Fruen med glæde og Slotsbryggeriet FØNIKS

Palmarés: Har prøvet lidt af hvert: cyklende avisbud, flere dyk med hajer, har løbet O-løb og ½ marathon, sprunget bomby jump og faldskærm, fløjet luftballon, dragefly, div. helikoptere og fly. Så jeg mangler et cykelløb..... så Tour de Beer 2011 er da oplagt. 

Jens Madsen (& Esben Nørgaard Krog-Jensen)

De Unge Talenter
- Grimpeur & sprinteur 

Lovende, angrebslystne, udviklingsdygtige, energiske, udbrudsivrige, talentfulde og til enhver tid på hinanden efterfølgende nybegyndere 
 

29 år

Klasse: Specialklasse

Licens: Ninja

Palmarés: Nr. 1 & 2 i børnehaveræs.
Nr. 22 & 23 i skolernes motionscykelløb 1994 (vi var 24 i klassen).
Nr. 23 & 24 i skolernes motionscykelløb 1992, 1993 og 1995 (vi var 25 i klassen).
4 dages talentudvikling i Belgien, hvor det største resultat var nr. 3 & 4 i Cantillon Rundt.

Jesper Cramer

Garver - Ikke sprinter.
Tager det lange seje træk.

Øl-entusiast siden 1997- medlem af KØLIG og aftager af store mængder belgisk øl. Nu indtager af alt godt øl. "Vi cykler til arbejde - ja vi gør". Ja selvfølgelig - hvordan skulle man ellers komme på arbejde, når man ikke har bil"! Hårdt prøvet familie-cykel-mekaniker med hang til Nokia pigdæk og punkterfri dæk - det står fast! Velbevandret i københavnske værtshuse med godt øl. Gennemfører årligt/halvårligt kvalitetskontrol af udvalgte steder (se Palmarés og Licens).

57 år

Klasse: Over Weight

Licens: ARG!!! (Anti Royalist Group, Denmark - No. Members = 4).

Palmarés:1971: Gentofte - CPH: 44:57 (1. plads).
1981: Bordeaux - Brive: 14 dage (delt 1. plads - To deltagere).
1991: Vanløse - Mørkhøj (ca. 200 enkeltstarter/år): 16-20 min.
2001 ->: Vanløse - Hjortekær (ca. 200 enkeltstarter/år): 36 min.
2009: Café Obelix, Jernbane Caféen, Verdenscaféen Mandela, Det Lille Apotek, Charlie's Bar, Kafe Kys: 8 h. Kort - men hård tur - svagt felt uden cykel.
2010: Verdenscaféen Mandela, Mikkeller Bar, Café Langebro, Brewpub, Lord Nelson, Charlie's Winebar, Den Tatoverede Enke: Ca. 10 h inkl. pauser, nul aftensmad - uden cykel.
2011: Plan B, Mikkeller Bar, Berlin Bar, Café Viking, Nørrebro Bryghus: ca. 10 h inkl. pauser og aftensmad - Grundige undersøgelser uden cykel. Placering: Ved baren.

Jesper Evald

Stayer

57 år

 
Ølentusiast med lavt nummer - det er min brors skyld! Kan åbne en øl med hvad som helst. Er efter et længere ophold syd for grænsen for år tilbage blevet germanofil, jeg elsker kort sagt tysk øl. Men alt det andet går også an. Cykler dagligt til arbejde på, min perfekt istandsatte Raleigh model 1964 med tre Shimanogear. I øvrigt elektronikekspert med speciale i mobiltelefoner (det var mig, der fandt på det med, at de også skal kunne sende SMS'er) og ansvar for DSB's (fremtidige) signalsystemer.

Klasse: Kirkesanger af 1. grad

Licens: ...nahr, det bruger jeg ikke rigtig sådan, altså...

Palamares: Jeg glæder mig til at stå på podiet i København

Jørgen F. Andersen

Hjælperytter

69 år

Klasse: 2. klasse

  

Licens: Føniks Bryghus

  

Palmarés: Har kørt mange løb, dog ingen hvor det gjalt om at komme først, men har vundet over mig selv hver gang.

Flot, næsten rank, fyr med masser af hår på brystet og hovedet, en fantastisk nedkører. Kører i plastiktræsko på en 19 år gammel Centurion cykel.

Jørgen Bjerrum

Chefmekaniker & Løjtnant

55 år

Hjemmehørende og storstyrtende på Sydfyn. Det første styrt blev udført i sommeren 1957 mens det seneste og et af de voldsomste styrt blev udført i efteråret 2010 kun få meter fra havnefronten i Svendborg. Kun få skrammer i ansigtet, blødende knoer og en skæv kæbe. Og pizzaen overlevede!

Klasse: Rund

  

Licens: Drømmer stadig om et licensbryg hos Midtfyns Bryghus.

Palmarés: Deltog i (og fuldførte) Tour de Biére 2010. Cykler jævnt hen til arbejde (dvs. ca. 20 gange årligt). Har stadig tilgode at stå på sejrspodiet ved en større lejlighed.

Kurt Finn Hansen

Motionisten

Var blandt de 6 medstiftere af Malt- og Humleklubben "De 4 Årstider". Denne klub var blandt de 3, der etablerede/startede Danske Ølentusiaster. Stoppede mit erhvervsarbejde 30.09.05 Om vinteren dyrkes bordtennis og spinning. Men det sjoveste er, når det bliver forår/sommer, at komme på den 2-hjulede.

67 år

Klasse: Pens.klassen

  

Licens: Ser frem til at få licens

  

Palmarés: Fik i 1950 julegave: en gammel rusten cykel - dette har senere udviklet sig til det bedre. Startede i 1996 med at cykle på arbejde Rosk./Kbh.
Første cykelløb var Amager Rundt, hvor vi kørte en omgang senere blev det til 2 omgange. Sjælsø de 125 km, da Amager blev for kedeligt. Så fulgte 5 gange Århus /Kbk. og også 5 gange Vättern - sidste gang i 2006. 

Lars Rasmussen

Monisur

Tager gerne lange motionsture om sommeren - op til flere postnumre i København kan på den måde blive dækket. Betjener mig af den mest moderne cykel-teknologi med op til 3 gear og smurt kæde. Cykler til og fra arbejde sommer som vinter. Også forår og efterår tages i brug.
Ambition : Ikke ligge længere fra hovedfeltet end ½ min.. time ;-)

47 år

Klasse: Mellem sværvægt

Licens: Bureau Veritas - bulk carrier i kystfart

Palmarés: Har kørt alle klassikerne : Amager rundt - den lille tur, Sjælsø rundt - den lille tur. Kørt individuelt til flere sjællandske købstæder - bare ikke samme år. 

Leif Madsen

tour.ale.dk's Korrespondent i feltet & Løjtnant

49 år

Klasse: Blev sidste år klassificeret som fantomrytter, og denne status har pt ikke ændret sig.

Licens: adskillige, bl.a. flere Microsoft

Palmarés: Blev nomineret som "Årets nye Cyklist" i 2010 og vandt i den anledning en cykelhjælm. Vandt den ovalprikkede bjergtrøje i Tour de Bière 2010

Har til daglig stillesiddende arbejde og deltager i fritiden i langt flere ølmøder end sportsarrangementer. Har dog igen i år meldt sig til "Vi cykler til arbejde". En kampange der løber af stablen i maj, så med lidt held kommer formen på plads inden starten .

Leo Kloster

Salgs og servicechef

Har kørt cykel siden jeg var 6 år, startede dog først med lidt mere systematisk cykeltræning for 12 år siden.

60 år

Klasse: Supersværvægt

  

Licens: At montere og reparere bryggeriudstyr.

  

Palmarés: Har deltaget i diverse motionscykelløb i lokalområdet - dog aldrig bedre placeret end nr. 5

Lotte Wienberg

Holdkaptajnens helt personlige B.S.

Lottes største bedrift er at have trænet med redaktøren, hvis pral er ulidelig at lægge øre til.

+25 år

Klasse: Luksusklassen

Licens: Øllicens

Palmarés: Gennemførte Tour de Biere 2010

Mogens Sørensen

Hjælpsom rytter

67 år

Mogens debuterede i Sjælland Rundt i 1992, Siden har han deltaget i flere forskellige cykelløb både for at få motion, hygge og enkelte for at skaffe penge til et godt formål.

Klasse: Høj

Licens: Vist såvel TV som Radio

Palmarés: En af de heldige deltagere der fik lov til at cykle over både Storebælt og Øresund. Mogens har stor international erfaring gennem etapeløb i Alsace, Bruxelles-Strasbourg, Kvickly Danmark Rundt og, ikke mindst, ved sammen med sin svoger, at cykle på Muren i Kina, hvor han i øvrigt har hentet den cykel han vil bruge under Tour de Bière. Mogens har også deltaget i ungdomsarbejdet gennem cykelferie med sin datter da hun var barn og for nylig nu med sine 2 børnebørn rundt i Danmark

 

Normann Errebo

Dressman

65 år

Solgte sin oprindelige cykel for en kasse øl i 1964, da der på det tidspunkt syntes at være større behov for øl end for cykling. Genoptog cyklingen i 1997 – samme år som han blev cykelhandler. Tidligere medindehaver af cykelbutikkerne Road Bike Shop nu Webike i København, Odense og Århus.

Klasse: Vægtklasse +100 fordelt på 168 cm - ikke nogen egentlig bjergrytter - bedst når det går nedad og i medvind

Licens: Gourmetlicens

Palmarés: Normann har stor international erfaring. Har deltaget i Pinarello Grandfondo i Italien 2 gange (hvor der undervejs bliver serveret diverse lækkerier med italiensk vin, etc.) Har cyklet lidt i bjerge på MTB i Californien under et besøg hos cykelproducenten Specialized – det var Normanns første MTB-tur, og det var nær gået helt galt, da han røg ud over en skrænt og blev halet op igen med ødelagt hjelm og briller. Har også kørt en kort tur ved Las Vegas i forbindelse med en cykeludstilling der.

Normann er i øvrigt en typisk ”materielrytter” der elsker cykler. Dyreste racer er en Look 595 udstyret med Campagnolo Record og fine italienske hjul. Anskaffelse lige under 50.000,00 kr. Så det bliver ikke udstyret han går ned på.

Odd Rune Hølland

Feltets bjergspecialist

48 år

Hjemmebrygger og ølnerd - liker best det sorteste sorte, det sterkeste sterke og det humleste humle (kan man si det?) og det som faller mellom dette.

Klasse: Medvindsklassen

  

Licens: International.

Palmarés: Stiller nå kun i større, internationale ritt, som jeg til dags dato alltid har vunnet!

Odd er håndbrygger i en gammel lade med et 300 liters hjemmelavet udstyr - og så i øvrig jæger som det forventes af en Nordmann! Bare en skam så at Touren ikke køres som 'jagtstart'. Odd er det internationale islæt i feltet - den anden Normann er dansker.

 

Ole Madsen

Holdkaptajn, Tourarrangør, Teamejer
- og når tiden tillader det Chefredaktør for ØLentusiasteN.

49 år

Konstaterede et personligt BMI-tal på +30 og erkendte, at nu skulle der gøres noget. Men da en gammel erhvervskade forhindrede løb og at der var et afslappet forhold til doping, blev Tour de Bière udtænkt. Tour de Bière 2010 har derfor to hovedformål.
1) At få ØLentusiasteNs redaktør i bedre form samt forbedre den almene sundhedstilstand i Danske Ølentusiaster.
2) At skabe en massiv pressedækning for godt øl, danske mikrobryggerier og Danske Ølentusiaster i særdeleshed.
Et omfattende personligt træningsprogram blev planlagt, og optimismen mere end gløder – med eller uden medvind. Er forhåndstilmeldt Tour de Bière 2011 og 2012.

Klasse: Har drukket øl i alle skatteklasser – og givetvis også cyklet i den forbindelse.

Licens: Er afsløret som sortseer en gang midt i firserne, men har siden været en samvittighedsfuld samfundsborger som trofast betaler licens (trods utilfredshed med multimedieskatten).

Palmarés:   Påbegyndte sin professionelle cykelkarriere som cyklende avisbud tilbage i 1974, hvorefter karrieren indtil videre er kulmineret med jobbet som chefredaktør for ØLentusiasteN, Danske Ølentusiasters medlemsblad. Der i mellem har sportskarrieren været meget alsidig – og budt på titler som topscorer i fodbold, en andenplads i orienteringsløb og et gennemført Copenhagen Beer Marathon i 2004.

Steen Rosendahl

Debutant og hjælperytter

Har 50 års cykeljubilæum i år. Cyklede sidst Danmark rundt i 1971 - dog på anden cykel. Cykler dagligt i perioden marts-november strækningen Vallensbæk Strand - Nørre Alle; Kbh. N., så grundformen er ved at være på plads.

55 år

Klasse: Business class - har eget sæde på cyklen

Licens: Har licens til 35138 E-tidsskrifter og 1430 databaser og opslagsværker

Palmarés: Største bedrift: Slog i 2009 sammen med Jesper Cramer hastighedsrekorden i Railbiking for par på strækningen Falaen - Maredsous i Belgien. Dog er rekorden endnu ikke officielt anerkendt, da resultatet af B-prøven stadig afventes. A-prøven viste rester af det "forbudte" Maredsous Blonde hos begge deltagere. 

Torben Nielsen

Rentier

Jeg er daglig cyklist, kendt i lokalsamfundet som 'ham med cykelhjelmen'
Tidligere væltet 3 gange og påkørt 1 gang af kvindelig cyklist, med en brækket hånd til følge.

70 år

Klasse: Fællesklassen - den unikke

Licens: Kører på min kones tilladelse

Palmarés: Fyens Stiftstidendes 'De unges cykelløb' i 1958 - Min kone i 1982 

Vagn T Poulsen

Chauffør på ’Gribben’

Blev voksen sidste år og har kørt i/på alt med fra 2 – 16 hjul og larvefødder op til 55 Ton. Arbejder stadig på fuld tid i en IT afdeling. Har camperet meget mens ungerne var mindre men det stoppede da de flyttede hjemmefra. Den gamle campingvogn er klodset op ved fritidshuset hvor den venter på at børnebørnene indtager den som hule og legehus. De sidste 7 år er turen gået til Belgien på humlesafari et par gange om året. Jeg begyndte at køre cykelløb i 1983 og stoppede på grund af dårlig ryg i 1990.

Klasse: Spitzenklasse

Licens: min OB II licens fra DCU udløb i 1990

Palmarès: En 5 plads i et Old boys cykelløb i Svendborg. Har besejret flere bjerge kendt fra Tour de France på min racercykel. Personlig rekord på bjerg-nedkørsler er 96 Km/t – opad er der ingen der kan huske noget om.
Har 2 år i træk overlevet de 538 trappetrin op i klokketårnet i Mechelen, Belgien. Fantastisk udsigt deroppefra og man kan uden problemer kvæle et par liter belgisk øl bagefter.