Tak for i år

Først vil jeg lige starte med at sende en tak til vores drikkevaresponsor, Vestfyen, uden hvis støtte touren havde været noget hårdere at komme igennem :-)

 

Selv i dårligt vejr skal væskebalancen jo holdes ved lige, så udover de officielle langningszoner blev der holdt et større antal "pitstop" for at få tanket op.

Lidt statistik mm

Så har jeg fået kigget på diverse GPS logfiler og kort, og selvom jeg ved der nok sidder nogen med en cykelcomputer der er uenig med mig er her hvad jeg er kommet frem til:

 

Årets Tour blev på 602 km

Det tog os 33 timer og 35 minutter at tilbagelægge denne distance uden langningszoner men incl. pitstop.

Det er i gennemsnit 3 timer og 44 minutter om dagen og giver en total gennemsnitsfart på 17,9 km/t så vi nåede jo ikke helt op på de 20 km/t vi havde planlagt.

Vi fik jo desværre ikke vejet os inden og efter løbet, men undervejs blev vi målt til 2,72 tons incl. cykler.

Undervejs besøgte vi 18 bryggerier, 2 bryglaug og 8 andre langningszoner (værtshuse, butikker, lokalafdelinger og museet).

Der blev (kun) registreret 6 styrt i år, så vi må konstatere at ikke mindst Jørgen har trænet i at holde sig på cyklen trods kliksko :-)

Jeg nåede at registrere 23 punkteringer inden mit notatpapir gik i opløsning under monsunen på sydhavsøerne, og de sidste dage var der for mange til at jeg kunne holde styr på det i hovedet ;-)

Jeg har prøvet at tælle efter vha referater, billeder og hukommelsen og er kommet frem til 134 forskellige øl vi er blevet budt på, men derudover var der flere steder hvor der blev inviteret til "fri leg" i køleskabet så de skal lægges oveni.

Skål, Højt Skum & Vi ses vel til næste år ?

Leif Madsen, Korrespondent i feltet.