4. Juli: Assens-Odense

Cirka tidsplan for dagen:

  9:00 - Afgang fra Assens Camping

10:30 - Langning og frokost på Midtfyns Bryghus

14:00 - Langning på Stensbogaard Bryghus

16:30 - Langning på Flakhaven

17:45 - Overnatning på DCU-Odense City Camp

Efterfølgende returnerer feltet til Flakhaven for at indtage noget aftensmad.

Atter en dag med gode vejrudsigter

Hidtil har Torben brystet sig med at være den ældste på holdet, men her til morgen dukker Leif Typkær op og med sine 71 år er han nu holdets ældste.

Intet tyder dog på det får negativ indvirkning på farten da han vist er i bedre form end mange andre på holdet. Han kunne ihvertfald melde at han lige havde kørt 40km i modvind inde fra Odense for at komme ud til os på campingpladsen.

Nå, men langt om længe lykkedes det at få de sidste "fluf" telte slået sammen så vi kunne komme til:

Midtfyns Bryghus

hvor en veloplagt Eddie bød os velkommen og viste os vej til glas og fadølsanlæg.

Det vil sige, da han fik øje på Anders Evalds Hornbeer t-shirt blev denne forment adgang til øllet :-) Nå, Eddie har jo selv været med til at starte krigen så det var naturligvis en spøg.

Som god amerikaner havde Eddie naturligvis haft gang i sin BBQ og stod klar med en stor bunke pølser til os - tak for det.

I løbet af langningen kom der lidt forskelligt på fadølshanerne i takt med de løb tom, og vi sluttede af med at hør om og smage på noget Rough Snuff

  • Blindeøl B2 (Dansk Blindesamfunds 100 Års Jubilæumsøl)
  • Midtfyn Wit
  • Midtfyn IPA
  • Rough Snuff II
  • Rough Snuff - Den originale !!

Hvem gider vaske op? ikke Eddie, så han forærede os de brugte glas så han kunne slippe.

Efter et kædeskift på Lars' cykel kunne vi komme videre mod:

Stensbogaard

Under turen til Stensbogaard havde vi 1 punktering der blev klaret på stedet og "Havelågen" måtte op på følgebilen for senere at få førstehjælp i form af en lapning. Kort for inden var der endnu en punktering, det var manden der inden Touren der anbefalede at alle skulle købe punkterfrie dæk :-)

Af ovennævnte grunde ankom vi få minutter senere til Bryggeriet end planlagt, men Klaus Lund stod klar og tog imod os med åbne arme.

Efter en rundvisning på bryggeriet cyklede vi et kort stykke til det rigtige Stensbogaard hvor øllet blev præsenteret:

  • Modnet Pale Ale
  • Indian Pale Ale
  • American Pale Ale
  • Sushi Biiru
  • Canadian Maple
  • Kobber Karamel
  • English Dark Stout
  • Belgian Blonde

Undervejs i smagningen blev der lejlighed til at se hans lille humlehave også og nogle benyttede tiden til at få sig en "morfar" inden vi skulle videre til:

Flakhaven

hvor vi blev modtaget af en flok ølentusiaster fra Odenseafdelingen.

På Falkhaven fik vi serveret månedens øl, Witt Bier.

Efter en kort rundvisning og en Rabarber Ale tog vi til campingpladsen for at stille telte op, bade, skifte tøj osv, inden vi returnerede til Falkhaven for at spise aftensmad. Denne gang i taxa at bakke op om Bryggeriforeningens kampagne om ikke at køre påvirket hvilket der var risiko for at blive da vi skulle videre til

Carlsens Kvarter

efterfølgende for at få afviklet afstemningen og naturligvis se/smage på stedets store udvalg af godt øl.

Under besøget serverede Benny noget

  • La Trappe Quadrouble
  • Carlsens IPA

Det var så planen at fortsætte til Chr. 4-tal, men det var der vist ingen der holdt til ;-)

 

Trøjerne

Efter en udramatisk afstemning gik trøjerne (naturligvis helt fortjent) til:

Den Gule: Leif Madsen

Den Prikkede: Jørgen Bjerrum

 

Dagens tal

Der røg en kæde og et støtteben og det blev til 3 punkteringer, men ikke nogen der rykkede på stillingen.

Jeg ved ikke lige hvor det var sket, men om aftenen kunne Ole fremvise "ugens fugl", Knæskaden :-)