Medlemsmail Sept. 2012
Ved Charlottenlund Fort

Kære medlem !

Denne gang kan du læse om

  1. Medlemsmøde september - øldrinks
  2. Udtagelse til DM i blindsmagning
  3. Billeder
  4. Andre arrangementer
  5. Generelt om Lokalafdeling København
1. Medlemsmøde september - øldrinks
Ole Madsen i arbejde

Som meddelt i vores medlemsmail i august afholder vi vores medlemsmøde i september med ingen ringere en redaktøren af Danske Ølentusiasters fantastiske blad ØLentusiasteN, selveste Ole Madsen himself. Er sikker på at han kunne tale om ØLentusiasteN hele aftenen, men vores aftale med ham går nu på, at han skal lave nogle øldrinks til os, som vi så smager. Oles smagsløg plejer normalt at være veludviklede, så vi er sikre på at der bliver tale om rare sager. 

Ud over at være redaktør er Ole et af foreningens første medlemmer, tidligere håndbrygger og holdejer af Tour de Bière, så han har givetvis en masse sjove historier at fortælle. Glæd dig til et oplysende og underholdende møde. Vent dog ikke for længe med at melde dig til, gør det hellere i dag end i morgen. 

Tid

Onsdag, den 19.9.2012 kl. 19.30.

Sted

Christianshavns Beboerhus

Dronningensgade 34

1420 København K

Lokale "Nisten"

Pris

Kr. 150,00.

Tilmelding

Til lars.rasmussen@ale.dk med navn og medlemsnr. senest onsdag den 12. september 2012.

Betaling

Til konto nr. 3129-2448937 med navn og medlemsnr. senest onsdag den 12. september 2012. Tilmeldingen er ikke gædende, før vi har modtaget betaling. 

 

2. Udtagelse til DM i blindsmagning
Fra venstre: Claus, Kirsten og Brian

Sidste års DM i blindsmagning endte med at mesterskabet gik til Lokalafdeling Roskilde. De har nu inviteret til et nyt DM den 6. oktober, og vi vil gerne stille med et hold fra Lokalafdeling København igen.

Sidste års vinderhold fra Lokalafdeling København har tilkendegivet, at de gerne vil stille op. Men er der ikke nogen som har lyst til at udfordre dem? Er der nogen som kan klare sig bedre og blive danmarksmestre? Hvis det er tilfældet, afholder vi en udtagelseskonkurrence i Lokalafdeling København.

Kort om DM: Man smager 13 forskellige øl, 10 cl af hver, og man skal finde ud af, hvilken øl det er. For hver af disse 13 øl får man valget mellem 3 forskellige navne, og holdet skal i fællesskab vælge den de tror på. Selv de dygtigste har sjældent mere end 8 eller 9 rigtige, så alle kan være med. Hvis et eller flere hold står lige efter de 13 øl, udvælges vindereren ved en afsluttende runde. 

Tidsfristerne ved udtagelseskonkurrencen i år er desværre kort - vi har først fået endelig besked fra Roskilde i sidste uge om afholdelsen af DM - og derfor bliver der kun smagning af 8 øl. Der er også lidt brød og vand undervejs. 

Udtagelseskonkurrence til DM i blindsmagning for hold for Lokalafdeling København:

Tid

Mandag den 24. september kl. 19 - 21.

Sted

Dansk Skovforening

Amalievej 20

1875 Frederiksberg C

Tæt på Forum Metro og bus nr. 3A næsten uden for døren.

Pris

100 kr. pr. deltager.

Et hold består af 3, eventuelt 2 personer. Hvis man melder sig enkeltvis, bliver man sat sammen til et hold på dagen. Udtagelseseskonkurrencen afholdes ved minimum 5 tilmeldte. 

Tilmelding

Til lars.rasmussen@ale.dk med navn og medlemsnr. SENEST den 17. september 2012 kl. 24. 

Betaling

Til konto nr. 3129-2848937 med navn og medlemsnr. SENEST den 17. september 2012 kl. 24. Tilmeldingen er ikke gældende før vi har modtaget betalingen. 

3. Billdeder

Redaktionen er glad for at kunne meddele vore læsere, at vor utrættelige fotograf atter har været rundt og ydet en prisværdig indsats for fædrelandet og lokalafdelingen ved at tage en række billeder. 

Disse billeder kan ses dels på referaterne af lokalafdelingens seneste aktiviteter - medlemsmøde med Stronzo og Beerwalk Copenhagen - dels siden diverse billeder. 

 

4. Andre arrangementer

Ved godt det er langt væk, ved også godt at der er længe til, men lad mig alligevel reklamere for dette arrangement. Synes det er så godt at det fortjener omtale. 

Tid

Fredag den 30. november kl. 18. 

Sted

Restaurant Vægtereren ved 50 - 60 tilmeldte

"Ud af huset", hvis antallet overstiger 60.

Begge steder i Frederikshavn.

Pris

Kr. 498,00 pr. person.

Tilmelding og forespørgsel på yderligere info kan ske på

0975103.bc@superbest.dk eller mobil 42 77 38 78. 

Og hvad er det så der er tale om, jo såmænd intet mindre end

X-Treme Beer Battle Night

Følgende kommer hver med 2 - 3 hemmelige øl

  • Eddie Szsweda, Midtfyns Bryghus
  • Jørgen Fogh Rasmussen, Hornbeer
  • Per Olaf Hussfeldt, Djævlebryg
  • Kristian Strunge, Stronzo Brewing
  • Christian Skovdal Andersen, Beer Here
  • Morten Lundsbak Valentin, Amager Bryghus
  • René Hansen, Det Lille Bryggeri
5. Generelt om Lokalafdeling København
  1. Hvis du ønsker at ændre dine medlemsoplysninger hos Danske Ølentusiaster, f.eks. e-mailadresse eller lignende, gøres det lettest ved, at du logger dig ind på www.ale.dk og klikker på medlemsoplysninger. 
  2. Medlemsmøderne holdes på skift imellem forskellige steder i København.
  3. Kontakt venligst lokalformand lars.b.jespersen@ale.dk eller lokalnæstformand lars.rasmussen@ale.dk, hvis du har tips om gode ølsteder eller indkøbssteder, forslag eller spørgsmål.
  4. Kontakt venligst lokalformand lars.b.jespersen@ale.dk hvis du har information, som du gerne vil have med i næste medlemsmail.

På bestyrelsens vegne

Højt Skum!

 
6. Rabatsteder
360 Grader Nord
Anfora Kiosk
Bishops Arms
Bryggeriet Apollo
Bunker Beer
Café Globen
Café High Q
Den Tatoverede Enke
Guinness Pub
Nørrebro Bryghus
Pegasus Øl & Vinbar
Skt. Nicolai Restaurant & Pub