Mørke øl i en mørk tid

Til aftenens arrangement lagde Den Tatoverede Enke lokaler til. Inden mødet var vi lidt nervøse for, om der ville være plads nok, da vi ikke kunne få det store lokale. Denne nervøsitet viste sig desværre at være velbegrundet, og vi måtte melde alt optaget, således at det ikke var alle der gerne ville deltage, der var plads til.

Alle spisende gæster kom i god tid, således at alle faktisk var på plads og i orden kl. 18.30. Imponerende. Desværre forsinkede forskellige formaliteter os, således at mødet først kunne starte kl. ca. 18.50.

Lokalafdelings formand bød kort velkommen, maden blev serveret, øl blev bestilt og serveret og servetricen, Nathalie, fortalte kort om hvad maden var. Unghane med diverse guf ved siden af.  

Da klokken var blevet 19.30 dukkede de 2 personer der kun skulle deltage i ølsmagningen op. Vi var ikke blevet helt færdige med at spise, så de måtte vente lidt. Heldigvis tog de det med godt humør.

Efter spisningen blev de tilstedeværende bestyrelsesmedlemmer præsenteret af lokalformanden, der desuden kort fortalte om aktiviteter i lokalforeningen i den kommende tid.

Ølsmagningen bestod af 6 øl, der blev præsenteret af 4 bestyrelses-medlemmer.  Der var således god tid til at smage hver enkelt øl.

Efter ølsmagningen fortalte lokalformanden kort om forskellige ture, der bliver arrangeret i den nærmeste fremtid. Dels af os selv, dels af andre lokalafdelinger. Der vil således være ture til Malmø/Gøteborg, Bamberg, Berlin, Prag og Wien.

Inden vi skiltes skulle der stemmes om, hvilken der var aftenens bedste øl. Af de 31 uddelte stemmesedler blev 30 besvaret og stemmerne fordelte sig således:

St. Idesbald Dubbel             1 stemme

Neuzeller Anti Aging Beer    1 stemme

The Bruery Autumn Maple    2 stemmer

Val-Dieu Bière de Noël         3 stemmer

Amager Rugporter               6 stemmer

Bøgedal No. 178                17 stemmer

Lokalformanden sagde herefter tak for i aften, hvorefter nogle gik hjem, nogle gik i baren!

Klik på billederne, hvis du vil se dem større.