Påskebryg

Torsdag den 29.3.2012 havde vort kære bestyrelsesmedlem Søren skaffet os mulighed for at holde møde i kælderen hos hans arbejdsgiver Dansk Skovforening på Frederiksberg. 24 personer havde meldt sig til, 22 personer mødte frem. Da der var forudbetaling, var der således et par stykker som betalte for øl til os andre. Tak for det, synd at I ikke kunne deltage.

Mødet var sat til at starte kl. 19 og kort tid efter var alle mødt frem. Lokalformanden bød velkommen på denne dag, hvor vi bl.a. var i konkurrence med Bakkens åbning. Efter en kort forklaring over aftenens forventede forløb, var vi klar til at kaste os over smagsprøverne.

Der blev i første halvdel af mødet smagt 

1. Paulaner Salvator

2. Coisbo Easter Ale

3. Gundestrup Mejeri Mejeristens Påske

4. Stensbogård Vårbryg

Lars B. Jespersen fortalte om de første 2 øl, Søren Fodgaard om de sidste 2. I forbindelse med øllen fra Coisbo blev det af flere af deltagerne hævdet, at de i et blad der hed Momento havde nævnt, at de var i gang med at købe brygudstyr til eget bryggeri. Lokalformanden har nu undersøgt sagen. Anders Coisbo skriver: "Vi har haft kedel, 5 tanke, tappeudstyr und alles. Men det er nu solgt".

En anden sag blev også nævnt, nemlig at Per Kølster er flyttet fra Fuglebjerggård. Lars lovede at undersøge om det så ville betyde, at der i år ikke ville blive mulighed for at deltage i humlehøsten. Det tyder ikke på det, da Kølster tilsyneladende er i gang med at så nye planter og næppe får dem klar i år. Vi forsøger at få et konkret svar.

I mellemtiden kan du se 2 videoer med Per Kølster:

http://www.madbio.com/video/4388268/bryggeri-bner-per-krogerup-per

og

http://www.dr.dk/dr1/bonderoeven#/37025

Efter ca. 10 minutters ryge-/tissepause var vi klar til anden del af mødet. For at opretholde den gode stemning var der fællessang. I anden halvdel af mødet smagte vi

5. St. Bernardus Passbier

6. Ørbæk Påskebryg

7. Mikkeller Green Easter

8. Gouden Carolus Easter Beer

Lars Rasmussen, vores kære næstformand, præsenterede de første 2 øl og vores kære bestyrelsesmedlem Keld Albrethsen de sidse to. Vi blev desuden præsenteret for lokalforeningens kønneste bestyrelsesmedlem Bodil Hebeltoft, ligesom vi også nåede at holde en lille konkurrence. hvor der blev raflet om chokoladepåskeæg. 

Mødet sluttede i god ro og orden, en del mennesker hjalp til med oprydningen - tak for det - så vi alle kunne gå hjem i god tid efter en rar aften. 

 

Dobbeltklik på billederne, hvis du vil se dem i stor størrelse.