Mandag den 2. november 2009 kl. 19.30:

"9-banden"

DET STORE POLITISKE ØLVALG 
har din kandidat truffet det rigtige ØL-valg?

  
Et rigtigt godt spørgsmål – som vi får svar på mandag den 2. november 2009.

Vi inviterer vore medlemmer til et helt anderledes ”valg-møde”, hvor det ikke vil være emner som budgetunderskud, økonomiske nedskæring indenfor kommunens anlægs- og driftsområder – men det vil derimod være en aften hvor vi sætter fokus på det øl vore politikere drikker – og hvorfor de nu har valgt som de har!

Er der forskel på det en socialdemokrat, en venstremand, en SF’er eller en DF’s har i glasset?  Er en konservativ konservativ i sit ØLvalg, eller er det ude på venstrefløjen vi finder det progressive? Vi ved det ikke.  Endnu!

Vi sender de fremmødte politikere ud i en overraskende ØL-quiz, det samme kommer klubbens medlemmer, og denne aften får du også svar på spørgsmålet om de 8 fremmødte overhovedet kan finde sammen i et forlig om det gode ØL.

Mød op på Hugo’s mandag den 2. november 2009, kl. 19.30, og du får lejlighed til at møde

Køges borgmester, Marie Stærke, Socialdemokratiet
Viceborgmester Finn Buch Petersen, Demokratilisten

Borgmesterkandidat Hans Erik Jensen, Venstre
Borgmesterkandidat Flemming Christensen, Det Konservative Folkeparti

Tidl. viceborgmester John Kellberg, DF
Spidskandidat Johnna Stark, SF
Spidskandidat Claus Steen Petersen, De Radikale
Spidskandidat Rolf Larsen liberal Alliance

Spidskandidat Niels Rolskov Enhedslisten

Vi kender navnet på den favorit ØL, hver enkelt politiker har oplyst – du ved det endnu ikke – og det bliver nu spændende om de fremmødte kan gætte ”8-bandens valg”.

Vi byder på 10 forskellige smagsprøver denne aften – bl.a. DANMARKSPREMIERE – på en ØL som ikke tidligere er serveret på fad i Danmark – men til gengæld slipper du bare med kr. 120,00 for denne helt utrolige aften.

For ikke-medlemmer vil der ske opkrævning med kr. 150,00.

Tilmelding sker ved at sende en mail til robert.eriksen(at)remove-this.ale.dk hurtigst muligt.

Højt skum og gode hilsner


Køge Lokalafdeling


Thomas Ensbye