Tirsdag den 5. januar 2010, kl. 19.30

Tjekkisk aften

Vi skyder det nye år ind med en tjekkisk aften. Nej, nej, ikke noget med Urquell, Budvar, Staropramen eller Krusovice, men derimod 10 unikke tjekkiske øl, som de lokale drikker, og som ikke er i eksport til DK. Ja, mange af disse øl år når slet ikke udenfor bryggeriernes lokalområder. Vi kan godt love, at det bliver en anderledes aften – hvor du bl.a. får serveret nogle gedigne overraskelser, og ja, tjekkerne brygger andet end Svétle Lezak og Tmavý.

Denne aften skal ikke kun handle om øl. Ikke kun en aften om hvilke humle-typer, og hvor mange malte, der er smidt i de tjekkiske kedler.  Vi skal også høre om Tjekkiets dramatiske historie, geografi, drikkevaner og hvorfor tjekkerne er det folk i verden, der har det største ølforbrug i verden.