Kære medlemmer

Er man deltager på en af turistforeningens byvandringer, lyder spørgsmålet ofte fra guiden: Frederik den 7. står på Køge Torv men løfter hesten højre eller venstre forben Hvorfor nu indlede nyhedsbrevet om Frederik den 7.? Svaret kommer nede i nyhedsbrevet, hvor man i øvrigt kan orientere sig om følgende:


•    Årets øl nyhed 2013 – finale runden er nu skudt i gang,
•    Næste arrangement – Årets Ølvalg - er allerede udsolgt,
•    Lokal ØL-nyhed, Konge bryg Køge – 8,5% alk.,
•    WIKA’s traditonelle ølsmagning,
•    Ølrejsen 2014.

 

Årets ølnyhed 2013

Med 832 kandidater i 2 kategorier – op til 5,9% og over 6,0% var der rigtig mange kandidater at vælge imellem, men efter 1. runde er feltet nu barberet ned til 10 kandidater – og disse er som følger:

Øl i kategorien op til 5,9 % ABV
Amarillo & Citra IPA, Ugly Duck Brewing Co.
Det gule akvarium, Humleland
Miami Vice, Ugly Duck Brewing Co.
Ras (Grisk Light), Hornbeer
Spionen Undercover IPA, Syndikatet

Øl i kategorien 6 % ABV og over
Frederik III Imperial Stout, Frederiksodde Håndbrygger..
Frederiks Jul, Indslev Bryggeri
Putin, Ugly Duck Brewing Co.
Viking Chili Stout, Hornbeer
Willemoes Jul 2013, Bryggeriet Vestfyen

Alle medlemmer af DØE kan afgive deres stemme om Årets Ølnyhed 2013 indtil den 28. februar 2014 og blandt de afgivne stemmer trækkes der lod om et hotelophold med 1 overnatning med morgenmad for 2 personer samt 2 dagsbilletter med 10 poletter til Ølfestivalen i maj.


Hvis man klikker her http://www.ale.dk/index.php?id=9862 kommer man direkte til afstemningssiden. Så tøv ikke – brug din stemmeret!

 

Næste smagning (Ølvalg 24. februar)

Næste arrangement er som bekendt mandag den 24. februar 2014 (HUSK at den er flyttet en dag tidligere til mandag) og allerede nu kan vi konstatere, at alle pladser er revet væk. Denne aften skal de fremmødte smage sig igennem de 10 kandidater og de kan således nå at beslutte sig inden udgangen af februar måned 2014, hvor fristen for at stemme udløber.

Og vi kan oplyse, at Køge Lokalafdeling allerede har sikret sig alle 10 kandidater, så det vil være muligt at smage, før man stemmer.

 

Lokal Øl NYHED – Konge bryg Køge

Frederik den 7., der 5. juni 1849 underskrev den danske grundlov, sidder ikke på en hest, men skuer ud over Køge Torv, men på etiketten på Køges nyeste øl, er det Frederik den 7. der pryder etiketten. 

 
Konge Bryg Køge
Ikke at forveksle med mikrobryggeriet Kongebryg i Næstved. Men WIKA, Køge, sender om få dage deres første egen bryg på markedet – Konge bryg Køge. Der er tale om en kraftig mørk doppeltbock på 8,5% - og ikke 8,0% som etiketten angiver – tilsat stjerneanis som giver lakridsagtige noter. Denne bryg kommer i et begrænset antal og forventes at være på hylderne i uge 7.


Rygter vi vide at den vil blive solgt med 3 stk. for 90,00 (normalpris kr. 34,95). Køge Lokalafdeling venter nu spændt på om WIKA sender andre øl fra egen produktion på hylderne i løbet af året.

Konge bryg Køge er brygget hos Braunstein.

 

WIKA-smagningen onsdag den 26. februar 2014!

Og nu vi er ved WIKA, ja, så er billetsalget til den traditionelle smagning allerede gået i gang, og billetter til kr. 100,00 pr. stk. kan afhentes i forretningens kiosk.
Der vil være mulighed for at smage på mere end 70 forskellige øl, og bl.a. øl fra Braunstein, Winther & Bargholz, United Beverage (med øl fra Belgien og Skotland), Ølhuset (med øl fra Irland, Tyskland, USA og England, Traditionel Cider Import med super engelske cider-typer, Fur Bryghus med hele sortimentet, Svaneke Bryghus, Premium Beer (med øl fra England, Tyskland, USA, Belgien), Hornbeer samt Thisted Bryghus.


Og selvfølgelig er Køge Lokalafdeling på plads med en stand, hvor man udover at hente information om DØE og lokalafdelingens aktivieter, også kan vinde en kasse specialbryg fra Amager Bryghus, hvis man kan gætte hvor mange kapsler der er smidt i glasset. Ses vi derude?

 

Ølrejsen 2014 - sidste chance

Der har været utrolig stor interesse for denne rejse, og vi har såmænd blot 8 pladser tilbage. I forrige weekend var Robert Novotny og Lada Halounova ( begge dansktalende tjekker) forbi Køge, og vi fik klaret de sidste detaljer. Som bekendt har både Bus 1 og Bus 2 en dansktalende tjekke tilknyttet rejsen, således at udbyttet ved bryggeribesøgene bliver optimalt.


Hvis man klikker her kommer programmet for ølrejsen Bus 1:

http://www.ale.dk/fileadmin/filer/LOKALAFDELINGER/Koege/Oelrejsen2014/OElrejsen_2014_Bus1-5.pdf

og her ligger tilmeldingsblanketten:

http://www.ale.dk/fileadmin/filer/LOKALAFDELINGER/Koege/Oelrejsen2014/Tilmeldingsblanket_OElrejsen_2014_Bus1-2.pdf

Sluttelig skal der lyde et på gensyn til et af lokalafdelingens kommende arrangementer.

De bedste hilsner
DØE Køge lokalafdeling –
Danmarks bedste lokalafdeling


 

Dette nyhedsbrev er produceret under nydelse af en blå Chimay

Ølshampoo/sæbe

Så har vi igen lokalafdelingens populære Ølshampoo – ”Højt skum og resten i håret” på lager, ligesom vi også har fået leveret en ny sending af den ligeså populære ølsæbe – en flaske på 500 ml med trykpumpe.
 
Ølsæbe produkterne sælges som sædvanligt til vore arrangementer, men  kan også bestilles i forvejen og afhentes på adressen hos en af lokalafdelingens bestyrelsesmedlemmer.
 
Prisen er den samme – kr. 30,00 for 1 flaske – eller kr. 50,00 for 2 flasker, og begge produkter er uhyre velegnede som vært/værtindegaver – evt. i sampak sammen med en stor spændende øl.