Kære medlemmer...!

I årets sidste nyhedsbrev fra Køge Lokalafdeling kan du læse om

•    den store smagning af julebryg og hvilken julebryg der fik flest point,
•    lokalafdelingens overraskelse, og endelig
•    den amerikanske aften i januar 2012.

En fin stemningsfyldt aften!
Det blev en flot stemningsfyldt aften. Alle pladser var besat. Ved
bordene lå smageskemaer og ude bagved stod de 11 julebryg der ventede på at blive knappet om.

De 11 blev til 12. For i Hugos var ejerne bag Møns Bryghus, Lene og Ivan
Luffe lige forbi for at tjekke de 19 haner, og de kastede lige en joker på
bordet. Møns Julebryg 2011. Ikke en øl der normalt er tilgængeligt i lokal-
afdelingens område – men vi sagde ja tak.

Og med de sædvanlige ølpølser og engelsk Christmas Pudding på bordene
var smagningen i gang. Man kan altid diskutere hvordan en julebryg skal
smage. Nogle mener at den skal smage af jul, med alle julens krydderier –
og andre at den skal være godt maltet med en anelse jul. Uanset hvad, er det
jo op til den enkelte brygger at lancere sin fortolkning, og man kan med
rette stille det spørgsmål om nu alle såkaldte julebryg nu også er julebryg.

Enkelte af de deltagende julebryg var sådanne enten/eller julebryg – men vi er rigtig glade for de mange gode bemærkninger der var skrevet om de 12 bryg.

En optælling af points gav følgende resultat.

Anchor’s Christmas Ale 2010, USA        101
Hornbeer Helge, Danmark                    113
Reindeer’s Revolt, England                   126
Okkara Jol, Færøerne                           141
Scullery brew Extra Christmas Stout, Danmark    157
Jul over Gudhjem, Danmark                 183
Møns Julebryg, Danmark                      191
Mikkeller Red White Christmas, Danmark     198
Seriously Bad Elf, England                    199
Val-Dieu Biere de Nöel, Belgien             202
Saint Sylvestre Nöel Brune, Frankrig     207
Skands Julerød, Danmark                    225

Det bemærkes, at vinderøllen fra Skands er brygget specielt til Kvickly i Allerød og kun sælges i denne forretning.

Efter smagningen trak vi lod blandt de fremmødte om 5 store spændende franske Biere Nouvelle sur Lie på 10,0% og vinderne var Brian Hansen, Morten Olsen, Birgitte Ensbye, Kenneth Munck samt Karsten Lillelund. Tillykke til jer alle 5.

Vi havde vor fotograf på plads og bringer her i nyhedsbrevet nogle stemningsfotos fra den traditionelle julebrygsmagning.

Som tidligere oplyst måtte vi melde alt udsolgt 18 dage før, og vi kan
allerede nu oplyse, at næste år afholdes julesmagningen over 2 aftener, således at endnu flere kan deltage.

 

Juleoverraskelsen..!

Flere har gættet, og nogle at det nok handlede om en ølrejse. Og ja – det gør det. I perioden 28. august  - 2 september 2012 giver vi 49 deltagere mulighed for at tage med på en veltilrettelagt ølrejse til det nord- og nordøstlige Bøhmen.

En intens 6-dages ølrejse med 2 bryggeribesøg, besøg på et mikro-bryggeri, en unik naturoplevelse i det bøhmiske paradis samt deltagelse i den 55. humlefestival i humlens egen hjemby, Zatec.

Turen er tilrettelagt af en indgående kender af Tjekkiet, og der venter rejsens deltagere en meget spændende ølrejse – med fascinerende oplevelser.

For at give lokalafdelingens egne medlemmer en chance for at tilmelde sig før andre øl- og rejseinteresserede – herunder også medlemmer i andre DØE lokalafdelinger – vil vi fra og med mandag den 23. januar 2012 udbyde overskydende pladser til andre.

Det vil være muligt at tilmelde en god ven eller ægtefælle og vi skal anmode om at tilmeldingsblanketten udfyldes og sendes til lokalafdelingens formand samtidig med at rejsens depositum indbetales til vor konto i Sparekassen Vendsyssel.

Hvis du klikker ind her kan du informere dig om rejsens program samt hvad rejsens pris dækker ligesom du også kan klikke dig ind her til tilmeldingsblanketten.

Vi håber vore medlemmer til tage godt imod vort initiativ, og ser frem til at modtage jeres tilmeldinger.

 

Amerikansk aften, d.12. januar

Torsdag den 12. januar 2012 står i de amerikanske farver. Vi har fundet 2 håndfulde fantastiske amerikanske bryg og truffet aftale med en hemmelig gæst, der er kendt fra den offentlige debat og altid med noget på sinde, og han vil undervejs gøre sit til at skabe en tankevækkende aften og smagfuld aften.

Hvis du/I ikke allerede har tilmeldt dig er det ved at være nu – idet vi kun har ganske få pladser tilbage, og hvis du klikker her kan du følge tilmeldingsvejledningen.

Sluttelig vil vi ønske alle vore medlemmer en rigtig glædelig jul og et knaldhamrende godt nytår. Vi siger tak for opbakningen i 2011 og ser frem til at byde jer velkommen til vore aktiviteter i 2012 – med Køge Øldag 2012 som årets højdepunkt.

De bedste jule- og nytårshilsener
Danske Ølentusiaster - Køge Lokalafdeling – din lokalafdeling
Bestyrelsen
 

 
Fra julesmagning 2011:
Rygtet om Køge Øldag

Vi har fået en uopfordret email, der viser at rygtet om Køge Øldag er nået til Stockholm:

Hej
hörde att det var väldigt skoj på er öldag i höstas. när är det nästa gång?
 
 
mvh
peter
 
Stockholm, Sverige