Fokus på Køge

Sommeren nærmer sig, så dette nyhedsbrev bliver det eneste i juni 2012, og der er rigtig meget at berette om. Men indledningsvis skal vi opfordre alle til at klikke jer ind på www.ale.dk, hvor der er fokus på Køge på hjemmesiden for Danske Ølentusiaster.

Der vil være oplysninger om Køge Lokalafdeling som vore medlemmer ikke vidste i forvejen.

 

Sikke et brag af en jubilæumsfest

Årets brag af en fest – lokalafdelingens 10 års fødselsdagsfest lørdag den 9. juni 2012. 148 mødte op, og de fik en uforglemmelig dag. Du kan læse mere om denne dag ved at klikke dig ind her, og se nogle af de stemningsfoto vor fotograf fangede ude i kolonnen til højre (og på vores Facebook side).

Op til dagen havde bestyrelsen som bekendt fået brygget 800 l jubilæums-bryg – Køge Jubilæums Bryg – Føniks i Næstved, og derudover overraskede vi de fremmødte med et festskrift, hvor vi kigger tilbage på de første 10 år. Du kan hente festskriftet ved at klikke dig ind her.

Køge Fødselsdagsbryg vil du bl.a. kunne møde Hugos, men om den også lander på en butikshylde i Køge eller 2, vides endnu ikke, idet brygget endnu ikke er tappet på flaske, sammenholdt med at rigtig mange af vore medlemmer har været ude og forudbestille.

Tak for en dejlig dag til alle der deltog.

Glemte sager
Briller, der nu har fået sin ejermand – men også et HT zone kort med 7 klip tilbage, så hvis du/I skulle mangle dette klippekort, kan du kontakte lokal-afdelingens formand og oplyse, hvilket zonekort der er tale om, og vi vil fremsende det til rette ejermand.

 

VIGTIGT - Om Køge Øldag 2012

Vi har længde arbejdet med Køge Øldag 2012. De fleste detaljer er på plads, de fleste sponsorer har underskrevet – nåh ja, man kan altid bruge flere (så hjælp os gerne), udstillerne har brygget til den store dag, forsalg af billetter er begyndt hos Køge Turistkontor i Vestergade samt hos Hugos, og vore plakater er klar. Så vi opfordrer til at man allerede nu køber adgangskort til Køge Øldag 2012.
 
Rigtig mange har spurgt om det er muligt selv at kunne printe den officielle festivalplakat og hænge den op på arbejdspladser, foreninger etc., og dette ønske efterkommes gerne. Hvis du klikker dig ind, kan du hente festivalplakaten i 3 størrelser:  A5, A4 og A3.  (som PDF)
 
Du er også velkommen til at lægge den ind på de sociale netværk, så flest
mulige får kendskab til Køge Øldag 2012.

Derudover er vores webmaster, Carsten Holløse, i gang med at  få opdateret www.koege-oeldag.dk, således at vore medlemmer kan blive opdateret om udstillere, sponsorer etc.

Men vi skal jo også bruge frivillige, og du kan læse meget mere herom ved at klikke dig ind her.

Sluttelig vil vi ønske alle en rigtig god sommerferie – og forhåbentlig får I alle gode øloplevelser. Bestyrelsen tager nu en kort ferie, før end vi arbejder på at få de sidste detaljer klar til Køge Øldag 2012. Det er derfor vigtigt at I læser alt det vi her i nyhedsbrevet har skrevet om Køge Øldag.

De allerbedste hilsner og
tak for fremmødte til fødselsdagsfesten!

Danske Ølentusiaster/Køge Lokalafdeling
Bestyrelsen

 

 
Jubilæumsfest 9. juni 2012