Kære medlemmer

Her troede de fleste at det lune forårsvejr ville vare påsken over. Sidde
i haven og nyde nogle af de forårsbryg, de gode bryggere har frembragt.
Men nej – julen varer til påske – som skrevet står i salmen ”Nu har vi altså
jul igen”, og man kan altså sagtens drikke julebryg når vejret arter sig så-
dan.

Men i dette nyhedsbrev kan du læse om følgende:
 
•    Vor britiske pint & pub quiz,
•    50% udsalgsrabat fra vort lager,
•    Vort 10 års fødselsdagsbryg,
•    Lokalafdelingens nyeste anskaffelse – en BT-40/2,
•    Særarrangement i Hugos den 24. maj 2012,
•    Lidt mere om vor 10-års fødselsdagsfest, samt
•    Tak for de mange hilsner.
 

 

Britisk Pub & Pint Quiz

Lokalafdelingens quizmaster Paul Wilson har blandet kortene og mandag
den 16. april 2012 kl. 19.30 kan vi igen fylde Hugos når vi for første gang
lancerer en Pub og Pint Quiz.


Vi har hjemtaget gode øl fra Irland (håndbryg fra Dublin), skotske bryg
samt bl.a. en spritnyhed på det danske marked – en organic beer from
Yorkshire, så der venter de øl- og quizglade en glad aften.

Vi vil ikke her afsløre de øl der serveres, men dog afsløre, at vi denne aften
går ned i antal men op i størrelse.

 

50% rabat på Øldag T-shirt - kun få tilbage

Sidste år fik vi trykt T-shirts i den porter/stout venlige farve med det far-
vestrålende Køge Øldags logo, og disse T-shirts ses stadig i bybilledet.

Hvis du ikke nåede at anskaffe dig en af disse stilrene T-shirt med det utroligt smukke logo, sælger vi nu de sidste fra vort lager med en rabat
på 50%. Førpris kr. 100,00 – nupris kr. 50,00.

Vi har 9 stk. L og 11 stk. XXL på lager, og du kan enten anskaffe dig en T-shirt med 50% rabat ved at sende en mail til thomas.ensbye@ale.dk eller i forbindelse med vor Pub & Pint Quiz.

 

Vores jubilæumsbryg er på vej..!

Lørdag den 9. juni 2012 kan Køge Lokalafdeling fejre sin 10 års fødselsdag
og i den forbindelse har vi bestilt et 800 liters bryg hos Føniks i Næstved. Vi har ønsket et helt specielt bryg og lige nu lagrer vort bryg i Næstved.

I brygget har vi bl.a. anvendt pilsner og rugmalt, chokolade rugmalt, cas-
cade humle og så undergik brygget en tørhumling efter 5 dage med chinok
og amarillo. Bryggets officielle navn offentliggøres først i forbindelse med fødselsdagsfesten den 9. juni 2012.

Rigtig mange af lokalafdelingens medlemmer har forudbestilt enten 6 eller
12 stk. 0,5 l af vort fødselsdagsbryg, og hvis du endnu ikke har reserveret
en oplevelse som vil kunne nydes de kommende år, kan det ske ved at sende
en mail til henrik@vahlgren.dk med angivelse af navn, adresse og medlems-
nr. I forbindelse med afhentning af dette unikke bryg blive vore medlemmer blive opkrævet enten 200 kr. eller 350 kr.

Lokalafdelingens næstformand Jan er jo kendt for sine bryg, og han har deltaget i og fulgt processen nøje på Føniks – se fotos. Og det er der helt styr på!

 

BT-40/2

Dette er ikke titlen på en light udgave på BT 52 – men titlen på lokalafdelingens nyeste anskaffelse. Din lokalafdeling er tit ude og promovere Danske
Ølentusiaster – på bl.a. Køge Torv og Køge Messen, og her har vi hidtil lånt
os frem når vi skulle bruge et fadølsanlæg.

Men det er ikke særlig professionelt at stå med en kande og omhælde øl i glas, og vi har nu taget den beslutning at anskaffe os et tyskproduceret tørkølingsanlæg med 2 haner, som er startklar på bare 5 minutter.

Vidunderet præsenteres og får sin dåb når vi præsenterer vort eget bryg på
fade den 9. juni 2012.

 

Særrangement i Hugo´s, d. 24. maj

Traditionen tro afholder vi ikke et månedsarrangement i maj måned, eftersom vi af erfaring ved at mange af vore medlemmer denne måned aflægger den store ølfestival i Tap 1 et besøg.


Men – for der er et men. Efter en vurdering i den jury der uddeler Dansk Ølmærke, overrækker vi torsdag den 24. maj 2012 kl. 19.30 Dansk Ølmærke
i Hugos. Det er en pendant til de restauranter der modtager en Michelin udmærkelse, og dette skal selvfølgelig ikke gå helt stille af.


Det er en hæder Hugos med rette kan være stolte af, og dette vil Thomas
Madsen og hans servicemindede personale gerne fejre med os, hvorfor der
denne aften er særpris på alle 19 haner incl. de hemmelige.
Fra kl. 19.00 – 23.00 kan du erhverve et glas spændende øl til blot kr. 35,00, det er billigere end at bruge et klip fra klippekortet.

Sæt X i kalenderen og vær med til at fejre overrækkelsen af Dansk Ølmærke, og så vil diplomet som Årets Lokalafdeling samme aften blive ophængt i
Hugos.

 

Mere om vores fødselsdagsrrangement

I løbet af 8 – 14 dage udsender vi endnu mere om denne dag, men kan dog allerede nu afsløre, at vi lancerer en ganske særlig konkurrence hvor vi sætter 2 x 20 specialøl på højkant, men også at vi håber at der blandt vore medlemmer vil være nogle der vi give en hånd med så vi sikrer at alt klapper.

 

Årets lokalafdeling

Tusind tusind tak for de mange mails med lykønskninger vi har modtaget
fra egne medlemmer og fra andre lokalafdelinger. Det varmer – men takken skal i høj grad tilgå lokalafdelingens medlemmer, der bakket op om vore aktiviteter og på bedste måde taget del i disse.

Endnu har denne titel ikke være givet den samme lokalafdeling 2 år i træk – men vi vil bestræbe os på at blive nomineret endnu engang. Hvorfor ikke?

De bedste hilsner
Danske Ølentusiaster/Køge Lokalafdeling
Bestyrelsen

 

Last minute chance

I skrivende stund, hvor der trykkes "Go" på udsendelse af dette nyhedsbrev er der 3 stk. pladser tilbage til Pub & Pint Quiz - hvem kommer først og får de røde lamper til at lyse igen.!

 

Jubilæums-øllet´s farve

Dette nyhedsbrev

er blevet til under indtagelse af en Willemoes Stout. Ingen mennesker eller dyr er skadet under produktionen og enhver lighed med virkelige hændelser eller personer er tilfældig.


Højt Skum.!