Kære medlemmer

Køge Øldag 2014 er ovre, og det er på tide at gøre status, og udover en stemningsrapport og udvalgte fotos fra denne dag kan man i denne nyhedsmail læse om
•    Ølrejsen 2014, samt om de
•    Kommende aktivteter.

Køge gjorde det igen! Køge Øldag 2014 blev endnu en succés.
Hestehove og vrinsk!
Ude fra Brogade, og på Køges brostensbelagte middelalder gader, kunne man høre lyden af hestehove. Det var Carlsberg gamle hestevogn med rigtige bryggerheste, der trak vognen igennem Køges gader for at reklamere for Køge Øldag 2014. Og dermed kunne man sagtens forestille sig hvordan det har været at bo i middelalderens Køge, når øllet skulle køres ud til byens borgere. Og efter sådan en tur rundt i byen, var det forståeligt at hestene også skulle have en drikkepause udfor Brogade 19.


Indenfor i Hugo’s Gård arbejdede øldagens frivillige og udstillere for at blive klar til kl. 11.00, hvor de første allerede stod i kø for at blive lukket i til Køge’s 4. ølfestival – Køge Øldag 2014. Og der var gjort klart, så alle øldagens gæster, kunne få optimale vilkår og oplevelser.


Øloplevelser for alle!
Og hvad var der så i vente? Alle øltyper var repræsenteret. Undergærede pilsnertyper i forskellige styrker, overgærede ales, massive ales, spontangærede øl, forsøgsbryg, røgøl, de sorteste porter og stouttyper, barley-wine og så forsøgsbryg som nede i håndbryggerstanden, hvor lokale ElleBryg lokkede med noget Humleværk  - en Imperial Ale på 18 hyggelige procenter, men forinden dette bryg blev hældt op de smageglasset, var der tilsat frisk simcoe humle fra en humleraket. En øl udelukkende for de hardcore humledrikkere.


Formålet med Køge Øldag er netop at give de mange fra nær og fjern en spændende øl oplevelser, uanset om man er en garvet og eksperimenterende øldrikker eller man blot er ude for at hente nye oplevelser. Og at kvinderne i stigende grad lægger vejen omkring Køge Øldag, er man ikke i tvivl om efter i går, hvor endnu flere kvinder end normalt gæstede Hugo’s Gård.


Køge Øldag er fortsat Danmarks næststørste ølfestival!
Køge Øldag er vokset sig større år for år, for sidste år at kunne notere 2065 gæster, men trods truende skyer, der tre gange viste sig fra sin grimme side, kunne arrangørerne opgøre antal gæster til 2.011 – et lille nedgang på 0,03%. Om man hermed kan sige at Køge Øldag har fundet sit leje, kan de kun gisnes om, men mon ikke at vejrudsigten spillede kraftigt ind på de der valgte at bruge en dag i Køge? Men Køge Øldag er fortsat Danmarks næste største ølfestival.


De kom fra nær og fjern!
I år havde man udvidet området endnu mere idet man i gården ud mod Bag haverne havde etableret et relax-område, hvor man kunne sidde ned og nyde de dråber man havde hentet hos øldagens udstillere og overveje hvilken øltype der næste gang skule testes.


Ved indgangene kunne man registrere gæster fra hele Danmark. Nogle planlægger faktisk at tage til Køge Øldag hvor man i de middelalderlige rammer, kan få store smagsoplevelser. Men også mange turister eller herboende udlændinge lod sig lokke, og der var bl.a. gæster fra Polen, Sverige, England, Israel, Tjekkiet og Tyskland.
Bag Køge Øldag 2014 står Danske Ølentusiaster, Køge Lokalafdeling – der i dag er Danmarks 4. største lokalafdeling – og Hugo’s, og nu vil øldagen sna-rest blive evalueret, men mon ikke der kommer endnu en Køge Øldag?


Ølrejsen 2014!

Blev en super tur som altid. I alt 105 som satte ind i 2 busser for at tage af sted på årets allerbedste ølrejse. Ikke alle 105 er fra Køge Lokalafdeling, idet enkelte er fra Roskilde, Haslev, København, Sønderborg, Amager osv.
En super rejse, og efter 3 hårde dage med bryggeribesøg venter den 57. humlefestival i Zatéc. En usædvanlig fornøjelig ølfestival med en super afslappet stemning. Til de af jer der ikke er med, kan man kigge med på webkamera fra fredag den 5. september 2014 på webcam.mesto-zatec.cz/webcam.html
Hvis man klikker ind her:
www.youtube.com/watch vil kan 42 sekunder inde i klippet møde to af vore medlemmer, Verner og John, og efter 03.35 dukker Sonja og Torben pludselig op.
En rigtig sjov film er disse optagelser, der er filmet op til, under og efter sidste års humlefestival og den findes her: www.youtube.com/watch
Vi vil efterfølgende bringe en rejseberetning med fotos o.l.


Kommende aktiviteter!
Programmet for 2014/2015 ligger endnu ikke helt klart, men der arbejdes hårdt for at gøre det færdigt, og vi håber at vi snarest kan berige lokalafdelingens mange medlemmer om de godbidder der serveres.

Sluttelig sender vi jer de bedste hilsner
Bestyrelsen
Køge Lokalafdeling – Danmarks bedste lokalafdeling


Fra Køge Øldag 2014: