Kære medlemmer!

Det var da utroligt, men egentlig ikke overraskende. Interessen for Ølrejsen 2015 eller rettere Ølrejserne 2015, for der er 2 rejser at vælge imellem, var stor, men i dette nyhedsbrev kan man også orientere sig om følgende:

Årets Ølvalg 2014 – indledende stemmerunde er slut, og nu skal der vælges blandt de sidste 10 kandidater

Næste arrangement – søndag den 22. februar 2015

Ølrejsen/Ølrejserne 2015 – næsten udsolgt

WIKA-smagningen

Køge Messen den 7. – 8. marts 2015

 

Årets ølnyhed 2014!

Kandidaterne er fundet. 6 seriøse kandidater fra Fyn og 4 fra Sjælland. At der også på Fyn er dygtige kompromisløse bryggere ved vi, og alt andet lige vil denne signatur formode, at DØE’s mange fynske medlemmer er noget lettere at lokke i stemmeboxen end andre. I hver fald kan vi også denne gang konstatere, at de fynske kandidater er i overtal. Kunne være interessant at kende stemmeprocenten rundt omkring i DK. Og hvor er Jylland henne?

 

Men der er for denne signatur artige overraskelser imellem, og også øl der ikke har været tilgængelig på vore kanter, så der er al mulig grund til at deltage i testen af de 10 kandidater søndag den 22. februar 2015.  

Vi ved jo godt, at det er komplet umuligt at sætte X når man i første runde kan vælge mellem 1.108 danske ølnyheder. Og der er næppe et eneste medlem der har smagt alle, da nogle af nyhederne kun er brygget i meget lille antal og kun sendt til salg i en snæver kreds eller i et meget lille geografisk område.

Der er godt nok sket meget siden 1999, hvor man første gang kårede årets ølnyhed. Det år var det Royal All Malt fra Ceres der vandt, og Ceres gentog såmænd sejren i 2000 med deres Royal Spring. Og tænk i 2004 kunne man vælge imellem hele 82 ølnyheder!!!

Signaturen bag disse linjer plejer hvert år at ”gætte” på de sidste 10, og formår normalt at ramme 4 – 5 af kandidaterne. Og med kun 3 rigtige i år var det den store nedtur. Men artige overraskelser – det bliver spændende.

Det er nu muligt at afgive sin stemme i hver kategori, eller afvente smagningen af årets finale kandidater – se næste punkt, og kan man ikke deltage søndag den 22. februar 2015, eller allerede er så ”politisk afklaret”, så følg dette link og afgiv din stemme http://www.ale.dk/index.php?id=9862

 

Næste arrangement – søndag den 22. februar 2015!

Den bedste og måske også eneste mulighed for at smage de 10 finalister vil være søndag den 22. februar 2015, kl. 19.00 i Hugo’s, og ja, du læste rigtigt. For første gang tilbyder vi en smagning en søndag, og hvis man vil vide mere om tilmelding etc., skal man klikke her og tilmelding her.

 

Ølrejsen/Ølrejserne 2015!

Vi koketterede lidt med at der nok ikke gik mange minutter fra vi udsendte tilbuddet til de første tilmeldinger lå i indbakken. Og det holdt stik. Men der gik faktisk kun få minutter  før første tilmelding tikkede ind. I skrivende stund er der afsat 88 pladser ud af de 98 vi råder, så man kan fortsat nå at hoppe ombord.

Hvis man vil vide mere om de 2 ølrejser, kan man klikke ind her og her, og tilmeldingsblanketten finder henholdsvis her og her.

 

WIKA-smagningen den 24. februar 2015!

Vi ved at flere af lokalafdelingens medlemmer allerede har sikret sig adgangskort til den traditionelle WIKA-smagning, hvor WIKA’s mange leverandører kommer forbi med deres udvalg af specialøl med mulighed for at smage omkring 100 forskellige øl. Og Køge Lokalafdeling er igen på plads med en stand hvor man kan hente information om lokalafdelingens aktiviteter, ligesom det er muligt at vinde en kasse specialøl, hvis man lige kan gætte rigtigt – eller næsten rigtigt.

 

Køge Messen 2015!

Også i år er vi til stede med en flot stand på Køge Messen. Køge Messen får besøg af ca. 15.000 gæster, og også i år vil vi forinden udsende gratis adgangskort, så man kan besøge messen og vor stand. Vi har også i år en lang række attraktive øltilbud, og kan bl.a. oplyse, at vi har skaffet nogle unikke svenske Quadrupel brygget med rom på 11,5% og så vil vi ikke afsløre mere her.

Lokalafdelingens medlemmer kan derudover, mod forevisning af gyldigt medlems-kort, få et glas gratis øl fra vor stand. Mere herom i et senere nyhedsbrev.

 

Sluttelig sender vi jer de bedste hilsner og vi opfordre alle til at deltage i afstemningen om årets ølnyhed, ved at følge dette link http://www.ale.dk/index.php?id=9862 eller forinden deltage i testen af de 10 kandidater i Hugo’s den 22. februar 2015.

Inspirationen til dette nyhedsbrev er hentet i en ungarsk doppeltbock på 9,0% med blåbær fra mikrobryggeriet Szent András. Utrolig velsmagende – men bak (udtales båk) kan ikke sammenlignes med vores bock, men derimod mere i retning af en stout/porter. Så en stout/porter med blåbær. Utrolig velduftende og velsmagende.

DØE Køge Lokalafdeling – Danmarks bedste lokalafdeling

Bestyrelsen

 

Kommende arrangementer

Fredag d. 20 marts smager vi på forårsbryg

Lørdag d. 11 april skal vi med bus på pubcrawl

 

Ølrejse 2014