Kære medlemmer!

Efterår og irsk stout. Man kan næsten ikke beskrive en mørk dansk vinteraften bedre.

Et kort nyhedsbrev, idet lokalafdelingen har købt et parti på 360 stk. Wrasslers 4 x Stout på 5,6% alk. (0,33 l) – og med udløbsdato den 19. december 2015.
En super spændende irsk stout fra Porterhouse i Dublin. Porterhouse åbnede i 1996 som Irlands første brygpub, og de brygger efter traditionelle metoder og med fokus på kvalitet. Porterhouse har simpelthen sat standarden når det kommer til irsk mikrobrygget øl.

Normal éngrospris er kr. 20,00 excl. pant, men vor ølpusher har gjort en god handel så disse Wrasslers sælges for kr. 10,00 pr. stk. excl. pant.
Mindstesalg er 12 stk. og ønsker man at erhverve sig nogle af disse super gode irske stout, så send en mail til thomas.ensbye(at)remove-this.webspeed.dk

Wrasslers 4 x Stout er selvfølgelig på RateBeer og med en meget høj score – se her:
http://www.ratebeer.com/beer/porterhouse-wrasslers-xxxx-stout/11380/

 

Busturen på lørdag

Om mindre end 5 dage fylder vi en bus med ølentusiaster og kører mod Haslev og Næstved.
 
Programmet for turen er nu fastlagt og der er sneget sig endnu et bryggeribesøg ind undervejs så vi skal besøge 3 bryggerier på turen.
Derudover skal vi midt på eftermiddagen forbi DM i Håndbryg som finder sted i Haslev.
 
Vi mødes i Hugos gård lørdag den 7 november kl. 10.00.
Kl. 10.30 drager bussten afsted mod Næstved, hvor vi først skal besøge Kongebryg, hvor der også bliver julefrokost (inkl. i prisen). Drikkevarer til frokosten købes hos Kongebryg. 
Herefter skal vi forbi Næstved Bryghus og smage deres julebryg inden vi kører til DM i Håndbryg i Haslev. Her er indgangen betalt. Smagningerne koster 5 kr. pr. stk., så husk 5 kroner.
Efter ca. 1½ time i Haslev kører vi videre til Gavnø, hvor vi skal besøge det lille slotsbryggeri og også her smage lidt julebryg inden vi vender snuden mod Køge hvor vi forventer at lande ca. 17.30.
 
Undervejs vil der snige sig lidt små overraskelser ind.
 
Alt dette får I for kun kr. 295,-
Når bussen er fyldt, stopper vi for tilmelding, så skynd dig at tilmelde dig.

Tilmelding på https://koegeale.nemtilmeld.dk/