Kære medlemmer!

Siden det sidste nyhedsbrev har vi nu fået de sidste detaljer om efterårets bustur ”ud i det blå”, så i dette korte nyhedsbrev kan man orientere sig om følgende:
• Busturen lørdag den 7. november 2015, med 3 bryggeribesøg og SM i Haslev,
• Fotos fra Ølrejsen 2015, og endelig
• ”Ugens øl”.

 

Busturen lørdag den 7. november 2015!

Premieresmagning på de nye julebryg, julefrokost, besøg på 3 bryggerier og endelig SM i Haslev.
Med besøg på Kongebryg i Næstved, Næstved Bryghus, Slotsbryggeriet på Gavnø Slot og så endelig til SM i Haslev. En rigtig efterårstur der står i efterårets og julebryggens tegn, og ja, deltagerne skal til premiere smagning smage på de nye julebryg på bl.a. Næstved Bryghus og Slotsbryggeriet på Gavnø Slot.
I Haslev får man mulighed for at smage nogle super spændende håndbryg, og hvem ved om en af disse bryg bliver morgendagens nye bryg? Èntreen til Sjællandsmesterskabet er betalt, men husk nogle løse runde femmere i lommen, hvis man skal smage 1 dl af kandidaterne til SM i Håndbryg.
Udflugten slutter på Gavnø Slot, hvor man også her skal smage på årets julebryg, før end Vipperød bringer os tilbage til Køge med forventet ankomst kl. ca. 17.30.
”Rygter vil vide, at der undervejs vil være smagsprøver på øl i bussen, vel ud fra H. C. Andersens leveregel om, at man ikke ”gør en rejse uden ikke undervejs at indtage næring til sig”.
Pris kun 295,00 for en hel dag med oplevelser, 3 bryggeribesøg, premiere-smagning på årets julebryg, små overraskelser samt en tur ind i fremtidens ølværksted i Haslev. Julefrokost hos Kongebryg er også med i prisen.

Det vil denne dag være muligt at tilmelde en god ven, naboens super sjove hustru, et familiemedlem og det til samme pris.
Tilmelding sker her.

 

Fotos fra Ølrejsen 2015!

Flere har spurgt hvor man kan finde fotos fra oplevelserne fra lokalafdelingens årets ølrejse, og det kan man via dette link, men derfor bringer vi nu alligevel enkelte stemningsfotos fra rejsen:
http://www.stemningsbilleder.dk/photo/#!Albums/album_4f6c617272616e67656d656e746572/album_4f6c617272616e67656d656e7465722f32303135/album_4f6c617272616e67656d656e7465722f323031352f32303135303930315f48756d6c65666573746976616c

 

”Ugens øl”!

Denne signatur mødte mikrobryggeriet Clock første gang i december 2014 hos BeerGeek i Prag. Et helt nyt bryggeri, som havde sendt denne No Idols – en Cascadian Dark Ale på 6,6% og med 67 IBU. En smuk overgæret øl. Masser af noter fra kaffe, chokolade og brændt malt. En rigtig efterårs- og vinterøl. 3 humletyper har den kreative brygger smidt i karret. Centennial, Citra og Galaxy. Alle øl er ufiltrerede og med begrænset holdbarhed og denne med en lille håndskrevet oplysning om, at datoen var den 10.10.2015.      
Sælges i flasker på 75 cl – i sandhed en stor øl.

 

 

Sluttelig ser vi frem til at byde jer velkommen i bussen mod nye oplevelser, lørdag den 7. november 2015.

De bedste hilsner
DØE Køge – Danmarks bedste lokalafdeling
Bestyrelsen