Kære medlemmer!

Det er ellers først i julemåneden at nisserne er på spil, men en enkelt har fået stillet vækkeuret forkert og var med nissegaranti medvirkende til en lille fejl i aktivitetsprogrammet for 2015/2016, så i denne korte nyhedsmail kan man orientere sig om følgende:
• Nyt aktivitetsprogrammet 2015/2016,
• Køge Lokalafdeling på besøg hos BYGMA,
• Flere fotos fra årets ølrejse,
• Husk årsmødet den 7. oktober 2015,
• ”Ugens øl”.

 

Aktivitetsprogrammet 2015/2016!

En enkelt læser gjorde os opmærksom på, at det fejlagtigt fremgår, at datoen for næste års ølrejser for Bus 1 og 2 er byttet om, så derfor kan du ved at klikke her, hente den korrekte udgave – nu uden datofejl. 

 

Køge Lokalafdeling på besøg hos BYGMA, Køge!

Onsdag den 16. september var Køge Lokalafdeling til stede med en stand med forskellige øl som de, der besøgte BYGMA – som i følge reklamen ikke er for amatører – kunne smage. Lokalafdelingen havde sendt 3 repræsentanter af sted, og sammen med øllet, kunne man fra nabostanden hygge sig med en grillpølse eller 2. Vi bringer et foto fra standen.

Flere fotos fra årets ølrejse!

Vi har rigtig mange fotos fra årets ølrejse, så også denne gang bringer vi stemningsfotos fra den atmosfærefyldte 58. humlefestival.

 

Husk årsmødet den 7. oktober 2015!

Hvis du/I endnu ikke har sat kryds i kalenderen til lokalafdelingens årsmøde, så gør det nu, og tilmeld dig/Jer til den britiske smagning umiddelbart efter årsmødet. Klik her og se mere om årsmødet.

Tilmelding til smagningen på

https://koegeale.nemtilmeld.dk/

 

”Ugens øl”

Fra Viborg til Køge. Lyder næsten som et opgør i den danske fodboldliga, men denne gang er det faktisk en lokal øl, der har givet lidt inspiration til denne nyhedsmail. En økologisk Pale ale fra BB – bryggeriet Braunstein – og brygget specielt til Fakta. En særdeles letdrikkelig pale ale på 5,5% og købt for blot kr. 14,00. Dog kunne jeg godt tænke mig, at man på etiketten havde gjort sig ulejlighed med, at anføre hvilke humletyper der var anvendt. Men der er fine noter af citrus og abrikos. Ærgerligt at jeg kun fik en enkelt i Fakta.

På gensyn til et af efterårets spændende arrangementer.
De bedste hilsner
DØE Køge – Danmarks bedste lokalafdeling
Bestyrelsen

 

Ølrejsen 2015