Kære medlemmer!

Høj stemning og masser af kvinder til lokalafdelingens seneste smage aktivitet, men i dette korte nyhedsbrev kan man også orientere sig om følgende:

·        Smagte kvinder så ens?

·        Næste aktivitet – søndag den 22. maj 2016,

·        Ølrejsen 2016,

·        Dansk Ølmærke 2016

·        ”Ugens øl”.  

 

 

 

Smagte kvinder ens?

Spørgsmålet er nu i datid. Masser af kvinder, men også en del af lokalafdelingens mandlige medlemmer var mødt frem af ren og skær nysgerrighed. Og så blev der ellers sat glas og flasker på bordene.

Og smagelisten så ud som følger:

Skovlyst - Nytårsbryg 201 – 8,0 alk., Danmark,

Duchesse de Bourgogne – 6,2% alk., Belgien,

Herslev Hvede – 5,0% alk., Danmark,

Austmann – Tre gamle damer – 5,5% alk., Norge,

Dominion Double D Double – 9,0% alk., USA,

Maisel & Friends Marc’s Chocolate Bock – 7,5% alk. – Tyskland,

Hornbeer – Vinterporter – 8,6% alk., Danmark,

Amager Bryghus – Lust – 9,2% alk., Danmark og endelig

Gulden Draak 9000 Quadruple – 10,7% alk., Belgien.

 

 

Og er der så de store forskelle mellem hvilke øltyper kvinder i forhold til mænd vælger. Ja, en lille forskel (undskyld udtrykket) er der.

Hvis man kikker på de 2 grafiske oversigter og de røde og blå søjler, kan man se, at der er forskel. Men hvor kvinder overordnet set er mere til pale ales og chokolade bock, er mænd mere til porter og DIPA. Men kigger man på søjlerne vil man kunne at, at vinterporteren fra Hornbeer synes rigtig mange kvinder om, men der er også tale om en lidt ”sød” porter, og så Quadruplen – ja, denne afvises ikke af de kvindelige testere.

Mon ikke debatten vil fortsætte. Nogle kan lide moren andre synes bedst om datteren, og de der foretrækker begge - får sjældent noget.

Næste aktivitet – søndag den 22. maj 2016!

Husk at der er åbent for tilmelding til arrangementet ”Hvad er nu det for noget?” og tilmelding sker ved at anvende linket: koegeale.nemtilmeld.dk

En aften hvor nogle af afdelingens medlemmer vil give deres bud på hvordan en øl skal smage, og hvorfor de anser denne øl for at være ”verdens bedste”. 

 

 

 

Ølrejsen 2016!

Lokalafdelingen sender som bekendt 2 busser af sted på nye øleventyr i slutningen af august måned 2016, og hvis man ikke allerede har besluttet sig for spændende rejsemål, så kan det stadig nås. Bus 2 er udsolgt – men der er 3 ledige pladser tilbage i Bus 1, og for at få de sidste afsat lokker vi med en lille præmie.

 Vi smider simpelthen en gaveæske med 4 super lækre Gordon Xmas og et tilhørende glas til de der enten tilmelder sig eller hjælper med at afsætte de sidste pladser. Så uanset om man tilmelder 2 til rejsen, eller skaffer 2 gæster til rejsen, ryger der 2 gaveæsker af sted.

Klik for at læse om rejsens program:

og her henter man tilmeldingsblanket:

Tag med på årets allerbedste ølrejse!

 

 

Dansk Ølmærke 2016

Dansk Ølmærker 2016
Dansk Ølmærker 2016
Dansk Ølmærker 2016
 

Samtidigt med at Olsens Bar i Strøby Egede kunne fejre 5 års fødselsdag, så havde Køge Ølentusiaster fornøjelsen af at kunne, for anden gang, overrække Dansk Ølmærke 2016. Olsens Bar har et god udvalg af øl på fad og flaske og gives til ølsteder som giver en særlig øloplevelse. Stemningsbillederne fra overrækkelsen bevidner at stemningen ikke fejler noget på Olsens Bar og Ølmærket blev modtaget med stor glæde. 

Stort tillykke fra Køge Ølentusiaster 

Læs mere her på Netavisen Stevns.nu

 

 

 

”Ugens øl”!

De som deltog i ”Munkebo-aftenen” husker sikkert at Claus Christensen blev headhuntet til det lille bryggeri Camba Bavaria i den lille bayerske by Truchtlaching, der med Claus ved brygkedlerne satte en ny dagsorden for special øl i et geografisk område, der mest er præget af de tyske klassiske bryg.

Vi smagte denne aften en række spændende Munkebo Mikrobryg, og når nu der ovre i garagen stod flere Camba øl, hvorfor så ikke indlede foråret med en Camba Bavaria Imperial Ale på 8,4%? Denne signatur listede en tur i garagen og vendte tilbage med trofæet. En overgæret IPA på amerikanske humler som Columbus, Chinook, Summit, Crystal, Citra og Amarillo. 6 humler, bayrisk vand, lyse og mørke bygmalte og noget hvede malt. En smuk IPA på 77 IBU med en intens humlesmag og vanen tro med citrus noter. Men ikke voldsom bitter, idet der er smuk harmoni mellem bitterhed og sødme. Og skummet – wauw! Nu stod middagen denne aften ikke på en spicy ret, men udover at være en øl man nyder ”an sich”, ville den klæde en spicy ret på allerbedste måde.

 

Og med disse ord sender vi vore medlemmer de bedste ønsker om et lunt forår og så på gensyn til nogle af lokalafdelingens kommende aktiviteter.

 

De bedste hilsner

Bestyrelsen

DØE Køge Lokalafdeling – Danmarks bedste lokalafdeling

 

 

Smager kvinder ens?

Smager kvinder ens?
Smager kvinder ens?
Smager kvinder ens?
Smager kvinder ens?
Smager kvinder ens?
Smager kvinder ens?

Ølrejsen

DØE-Køge Ølrejsen
DØE-Køge Ølrejsen
DØE-Køge Ølrejsen
DØE-Køge Ølrejsen
DØE-Køge Ølrejsen

Olsens Bar

Olsens Bar
Olsens Bar