Kære medlemmer!

Uret tæller ned, og nu er der kun få dage til årets største ølbegivenhed i Køge – Køge Øldag 2016, men i dette nyhedsbrev kan man også orientere sig om følgende:

·         Køge Øldag 2016,

·         Besøg Køge Lokalafdeling på stand nr. 11 – vi står klar med Saison!

·         Sauison til salg!

·         Belgisk smagning søndag den 11. september 2016,

·         OBS! Ny tilmeldingsprocedure til lokalafdelingens arrangementer,

·         Årsmødesmagningen søndag den 23. oktober 2016,

·         Ugens øl!

 

 

Køge Øldag 2016!

https://koegeoeldag.wordpress.com/

Det er lidt ligesom juleaften. Juleaften for alle ølentusiaster og dem der bare interesserer sig for dette skumhyggelige emne – hvor hovedpersonen er Humulus Lupulus, humlen, og den måde de mange kreative og kompromisløse bryggere anvender den grønne plante, der måske overraskende for mange rent faktisk er i familie med hampeplanten.

Humlelysene er i hvert fald allerede tændt, når de mange ølentusiaster fra nær og fjern står op lørdag morgen den 20. august 2016 og begiver sin ind i Køge centrum – i Hugos Gård, hvor begge købmandsgårde denne dag er omdannet til en stor levende ølfestival.

Udstillere – danske som udenlandske – har i deres medbragte bagage en mængde spændende øl og ølnyheder – så alle øltyper/stilarter vil være repræsenteret denne dag.

Fra Danmark kommer et væld af bryggerier, såsom Fur Bryghus, Hornbeer (kåret som årets bryggeri 4 gange), Det Belgiske Hus, Krenkerup Bryggeri, Det Lille Bryggeri, Bryghus no. 5 fra Holbæk, Munkebo Mikrobryg (årets bryggeri 2015), Thisted Bryghus (årets bryggeri 2016), Frederiksund Bryghus, Næstved Bryghus, Husbryggeriet Jacobsen og mange mange andre, bl.a. en amerikansk fadølsbar – med noget af det ypperste USA lige nu har at byde på. 

Från hinsidan kommer Brewski fra Helsingborg. Nu har mange holdninger til svensk brygkunst, men rent faktisk brygges der i disse år fantastiske øl i Sverige, og mikrobryggerierne skyder op lige så hurtigt som svampe i den svenske skovbund.

Adgangskort til Køge Øldag 2016 kan købes hos Hugo’s, i Meny (Wika) og hos Køge Turistforening (Visit Køge) – dog opkræves der et gebyr på kr.10,00 pr. adgangskort hos Visit Køge. Man kan med fordel købe adgangskort i forvejen, idet prisen på selve dagen er kr. 150,00. For dette beløb får man en festivalguide, smageglas og 5 smagepoletter. Ekstra smagepoletter kan købes på festivalpladsen – 5 POLETTER FOR EN RUND HALVTREDSER.

Vi ser frem til at byde rigtig mange af vore medlemmer velkommen i Hugo’s Gård, og sådan en dag indbyder jo til at man tager venner, naboer og familie med, så alle får en oplevelsesrig dag i humleparadiset.

 

 

Besøg Køge Lokalafdeling på stand nr. 11 – vi står klar med Saison!

Pressen har skrevet om den. Mange gange, og de fleste kan vel ikke i tvivl om at Køge Lokalafdeling denne dag lancerer en ny og glemt øltype – Saison. Kom og smag i lokalafdelingens egen stand – nr. 11 – under Køge Øldag.

Saison til salg!

Vi har fået brygget så mange at vi også kan sælge af disse saison. Så for blot 300,00 modtager du 12 fl. 0,5 l Saison, og man kan bestille Saison ved at følge dette link:  Køb Saison

Bestilte Saison kan afhentes efter Køge Øldag 2016. Nærmere oplysninger følger.

 

 

Søndag den 11. september 2016, kl.18.00 – Den ultimative belgiske aften!

Belgierne er i almindelighed kendt for deres fantastisk velsmagende chokolade, de lækre sprøde pommes frites, men i særdeleshed for deres massive ales – eller på godt dansk – super lækre overgærede øl. Og noget af de mest fornemme er ubetinget bryg fra de legendariske trappist klostre – såsom Rochefort, Chimay, Westmalle, Achel, Orval og kultklostret Sint Sixtus hvor den ”blå” Westvleteren tappes på flaske af de kutteklædte munke.   

Denne aftes sættes der ikke kun fokus på trappistbryg – men også på nogle af de andre øltyper/stilarter som har gjort belgierne så kendte.

Så skidt med, at de ikke kan finde ud af det med regeringsdannelser og sproget – men de har dog en fælles stærk kærlighed til de belgiske bryg og belgisk brygkunst.

En smageaften i topklasse – en aften der næppe gentages!

 

 

Ny tilmeldingsform:

Hidtil har det været således, at man kunne tilmelde sig en smagning søndagen efter en afsluttet smagning. Dette princip har vi valgt at se bort fra, så allerede fra den 15 august kl 18.00 er der åbent for tilmeldinger til årets aktiviteter på https://koegeale.nemtilmeld.dk/

 

 

Årsmødesmagningen søndag den 23. oktober 2016!

Som meddelt afholdes der ordinært årsmøde søndag den 23. oktober 2016, kl. 13.00 hos Braustein på Køge Havn og efter smagningen vil der være mulighed for at deltage i en smagning af 7 forskellige bryg, og smagningen forestås af formand emeritus Thomas Ensbye.

Pålidelige rygter vil vide, at man bl.a. vil møde en ganske særlig Accidental Jedi – en tripel IPA fra spanske Edge i Barcelona. 95 point på Rate Beer!

Deltagelse i smagning koster 95,00 – men deltagelse i selve årsmødet er selvfølgelig gratis.

Tilmelding til årsmøde og årsmødesmagning finder sted via dette link: https://koegeale.nemtilmeld.dk/

 

 

Ugens øl!

Vi skal som bebudet en tur hinsidan. 20 minutters sejllads fra Helsingør. Til Helsingborg hvor Brewski huserer, og selvom mange har visse fordomme mod svenske bryg, så er fakta, at der i disse år brygges fantastiske bryg hinsidan-

Denne signatur har været en tur i garagen og vendte tilbae med et trofæ på 0,33 l. En Mangofeber DIPA på 8,0%. En frugtagtig DIPA – men tydelig smag af og duft af mango. En flot flot skumkrone og med garanti en øl mange vil sværme om under Køge Øldag når Brewski byder velkommen på standen. Udover en Mangofeber har de også tryllet en Ananasfeber og en Passionsfeber frem fra brygkedlen. Er man ikke IPA eller DIPA elsker vil man alligevel falde for denne Mango DIPA. En super øl, og der bliver travlhed hos svenskerne. 98 point op RateBeer og denne Mangofeber er batch nr. 18.

Vi kender IPA, APA, DIPA og BIPA – næste gang præsenterer vi en JIPA. Læs med i næste nyhedsbrev, hvis man vil vide hvad en JIPA er.

Sluttelig glæder vi os til at byde vore mange medlemmer velkommen til Køge Øldag 2016, og specielt de mange frivillige som er med til at give alle besøgende de gode oplevelser og minder fra Køge Øldag. Uden jer frivillige var der ingen Køge Øldag.

 

 

De bedste hilsner

DØE Køge Lokalafdeling – Danmarks bedste lokalafdeling

Bestyrelsen  

Køge Øldag

Køge øldag
Køge øldag
Køge øldag
Køge øldag
Køge øldag
Køge øldag
Køge øldag
Køge øldag
Køge øldag
Køge øldag