Nyhedsbrev #14 2006

I dette nyhedsbrev kan læse om følgende:

1. Lokal Generalforsamling.
2. Ølsmagning på Dansk Sygeplejehistorisk Museum.
    ”Humle, Helse & Historie”
3. Ølfestival i Forum Horsens.
4. Håndbrygsmagning 2006 i Vejle.
5. Div.


1. Årsmøde på YNWA Søndag d. 8. oktober kl. 16.00
Så er det nu du skal tilmelde dig Koldings årlige Generalforsamling på Den Engelske Pub i AL Passagen i Restauranten.
Sidste tilmeldingsdag er i morgen onsdag d. 5. oktober.
Mød op på søndag og hør om året der gik og hvad vi ellers brygger på.


Du er velkommen med din mening og evt. gode ideer til foreningen!!
Vi er vært ved en øl og lidt let spiseligt. Husk medlemskort.
Dagsorden er udsendt tidligere.

2. Humle, Helse & Historie.
Ølsmagning, Foredrag & ”Sundhedsøl” på Sygeplejemuseet - Kolding.
Med arrangementet "Humle, Helse & Historie" sætter Dansk Sygeplejehistorisk Museum fokus på øl som "helsebringer" i samarbejde med Danske Ølentusiaster i Kolding.


"Øl er ikke - trods al snakken - god, gavnlig drik. Jo mere jeg drikker, jo mindre er jeg ved sind og sans". Her beskriver Odin i Havamaal drikkelagets sidste timer, men ordene vidner om, at øl tilbage fra forhistorisk tid har været betragtet som mere end et nydelsesmiddel. Øl, som vi kender det i dag - nemlig byg-øl med humlesmag, kom til Norden mellem 1200 og 1300, og det blev drukket i store mængder. Øl blev nemlig betragtet som et levnedsmiddel på lige fod med mælk, og langt op i middelalderen opretholdt man en stor bygproduktion, fordi bygmarkerne leverede råvaren til ølproduktionen.


Helt op i 1800-tallet blev øl betragtet som et levnedsmiddel. Og flere af de danske bryggerier brugte forestillingen om øl som kilde til sundhed som et led i markedsføringen. Visse øl fik ligefrem betegnelsen "sundhedsøl".


Få historien om, hvem renæssancens brygmestre var, og hvilken betydning øl havde for sundheden i 1500-tallet. Hvem videreførte denne ”almene viden” om øllets fortræffeligheder i 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet?


Hvordan udmøntede forestillingen om sundt øl sig i bryggeriernes
markedsføring? Hvad gemmer der sig egentlig bag betegnelsen ”sundhedsøl”, og hvorfor var det så sundt?

Ølsmagningen forestås af Claus Mortensen og Henrik R. Jensen fra De Danske Ølentusiaster i Kolding, hvor der vil være mulighed for at stifte bekendtskab med en række udvalgte specialøl. Ølsmagningen indledes med et historisk tilbageblik på brugen af øl i sundhedens tjeneste ved historiker Anne Marie Overgaard.

Der vil desuden være mulighed for at købe Gråbrødre Klosterbryg fra
Troldhede Mikrobryggeri i Kolding. Begrænset mængde!


Arrangementet er åbent for alle.

Der vil i uge 41 og hele Efterårsferien uge 42 stå en info. stand fra Danske Ølentusiaster på Sygeplejemuseet. Standen vil dog kun være bemandet en af dagene i efterårsferien.

Tid: Torsdag den 19. oktober kl. 19-22.
Sted: Dansk Sygeplejehistorisk Museum, Fjordvej 152, 6000 Kolding.
Pris: 150 kr. Yderligere information og tilmelding: www.sygeplejemuseum.dk eller 76 32 76 76.
Sidste tilmeldingsfrist: mandag d. 16. oktober.


3. Ølfestival i Horsens.
d. 27 – 29. oktober (fredag kl. 16 – 23. - lørdag kl. 12 – 23. – søndag kl. 12 - 18) Øl & Mad i Forum Horsens.
Oplev alverdens øl i Forum Horsens - Langemarksvej 53 – 8700 Horsens. - Pris kr. 75,- Gå ikke glip af denne enestående chance for at snuse til en masse spændende øl når der nu er festival i vort område.

Der er gode tog- og busforbindelser til Horsens. Men vi vil gerne have en tilkendegivelse om vi skal arrangere en fælles bus til Horsens fra Kolding, Fredericia og Vejle + evt. Middelfart om lørdagen?
Meld tilbage hvis det har interesse med en bus.

Der er brug for frivillige – få en sjov og anderledes oplevelse.
Vi vil også opfordre medlemmer til at deltage som frivillig.
Kom og vær med til lidt hyggeligt arbejde i Horsens og få på den måde gratis adgang til resten af Ølfestivalen. Den tid du arbejder der, bliver aflønnet med poletter, som efterfølgende kan omsættes til smagsprøver.


Tilmelding som frivillig kan ske på www.ale.dk og der kan man også vælge hvilke arbejdsopgaver man helst vil have og hvilke dage man kan.

Som medlem vil vi også gerne, om du vil reklamere for festivalen til venner, familie og på din arbejdsplads.
Kontakt undertegnede hvis du ønsker plakater og foldere.

4. Håndbrygsmagning – Region Vejle amt.
Husk der er Håndbrygsmagning for Vejle Amt. lørdag d. 4. november kl. 14.00 i Vejle. Best of Show konkurrence.


Flere oplysninger fås hos Næstformand i Kolding - Søren Hjortbøl –
tlf.: 25 31 88 26

5. Diverse
Husk der er Øl, Musik & Quiz på Republikken torsdag d. 26. oktober kl. 20.30
- mere info. følger.

Vort medlem Ole Olsen gør opmærksom på, at der i denne uge er knald tilbud på Leffe i Fakta og Netto har Fur øl til gode priser.


Vi glæder os til at se DIG til vore arrangementer!


Højt skum
Danske Ølentusiaster
DØE – Kolding & Fredericia
Claus Mortensen Tlf.: 40 45 90 28
Din Lokalformand