Nyhedsbrev #19 2006

Ho ho… ærede medlemmer.

En julehilsen & læs lidt om følgende:

1. Udstilling på Dansk Sygeplejehistorisk Museum.
2. Øl, Quiz & Musik.
3. Bryggeribesøg – udflugt til Indslev.
4. Div.

1. Udstilling på Dansk Sygeplejehistorisk Museum.
Det er nu her i december mdr. du kan opleve udstillingen på Sygeplejemuseet - Fjordvej 152. Sundhed på flaske – øl og snaps
i sundhedens tjeneste.


Øl og snaps er julemandens tro følgesvende, der nydes særligt i december.


Se artiklen i ØlentusiasteN i denne mdr. og se mere på:
www.sygeplejemuseum.dk


Det er et besøg værd. Bemærk der er lukket i ugen mellem jul og nytår.

2. Øl, Quiz & Musik & Jule tam tam.
På Republikken – Munkegade. Julemanden kommer nok ikke... ... men der er så meget andet godt at komme efter, når der er Øl, Quiz og Julemusik på Republikken i Munkegade på årets korteste dag, torsdag 21. december. Vi begynder klokken 20.30, vi skal jo udnytte tiden, og så kører vi derudad med 30 spørgsmål om øl, republikker, svin, Matador, DDR, jul og julemusik. Det kan da godt være, at et barn engang blev født i Betlehem, men denne aften fejrer vi i lag med journalisterne altså julens komme med en lystig omgang spørgsmål tilsat øl, råhygge og højtidsmusik.


Tag nissehuen på og mød op til en gang quiz og julebryg. Årets sidste arrangement.

3. Bryggeribesøg – udflugt til Indslev.
Ja torsdag d. 25. januar 2007 er vi friske igen – her håber vi så småt at tømremændene har lagt sig fra Nytårsaften og vi lægger ud i det nye år med en lille udflugt til det vest Fynske.


Indslev Bryggeri Store Landevej 13, Indslev 5580 Nr. Aaby - vi kører en lille tur over øst for Middelfart for, at besøge dette herlige gamle familebryggeri fra 1897, der nu er genopstået som Danmarks eneste Hvedeølsbryggeri.


Der vil være rundvisning på bryggeriet, efterfølgende smagsprøver ad libitum og mulighed for, at købe lidt øl med hjem også. Kik ind på: www.indslevbryggeri.dk

Pris kr. 185,- pr. person alt incl.
Det koster kr. 100,- på bryggeriet og resten er til bussen.

Send undertegnede en mail snarest hvis du vil med og indbetal hele beløbet på konto nr.: 0755 - 0759 3223437205 pr. netbank eller i Middelfart Sparekasse opgiv navn, medlemsnr. og arrangementsdato: d. 25.1.07 – sidste tilmelding er d. 15.1.2007. Deltagere max. 45 pers.

Tider for turen:
Afgang fra Kolding Rutebilstation v/ Banegården kl. 18.35
– Du skal være der 10 min. – kl. 18.25 for vi kører til tiden!!
Ankomst Indslev kl. 19.15 - Afgang Indslev kl. 22.15
– Ankomst Kolding ca. kl. 23.00
(vi kan evt. holde ind ved Fredericia hvis der er tilmeldte – tilkendegiv det i din mail)


4. Div.
Bemærk her i vintermånederne kan du nyde din frokost som buffet på den Engelske Pub YNWA kl. 12 – 15 for kun kr. 30,- Så er der vist råd til at købe en øl til.

Danske Ølentusiaster kører for tiden en medlemskampagne.
Der kan spares kr. 50,- på at melde sig ind nu på www.ale.dk hvis man betaler over nettet straks.


Så et medlemskab kan fås for kr. 250,- og et husstandsmedlemskab for kr. 350,- det første år.


Så kender du nogen der overvejer at melde sig ind, er det nu de skal slå til – det kunne også være en gaveide.

Kunne du godt bruge en ekstra af de Ølkalendere” der var medsendt ØlentusiasteN denne gang, så kan du få en hos Den Engelske Pub – YNWA, Republikken og Kolding Vinhandel.

Nyd alle de spændende julebryg i denne tid. God fornøjelse til julefrokost og nytårsfest
– husk at lade bilen stå.

Du ønskes en rigtig Glædelig Jul og et Godt Nytår.
af Danske Ølentusiaster.

Højt Skum til alle i Fredericia & Kolding.

Claus Mortensen
Din Lokalformand
Tlf. 40 45 90 28