Nyhesdsbrev #9 2006

Hej til alle Ølfreak i Kolding & Fredericia.

Tak for sidst, til alle der var med til Ølfestival Berlin i den forgangne weekend.
- og velkommen hjem fra ferie, hvad flertallet jo nok er på vej til at være nu.
- Så her mindes man lige om, hvad der sker på ølfronten i Kolding netop nu.

Ja sensommeren står for døren, man har gennem en hel lang og varm sommer drukket megen dejlig og liflig øl og svedt det lige så hurtig ud af kroppen igen. Sommeren og varmen er i femgang i Danmark og ligeså er det gode øl – er vi ikke heldige i vort lille smør- & ølhul?


Berig din viden fra denne mail med at læse om følgende:

1. Besøg på Troldhede Mikrobryggeri torsdag d. 17.8.2006
2. Kolding Bryghus åbner torsdag d. 10.8.2006 – kl. 16.00 – 18.00
3. Kolding Bryghus øl frigives på YNWA torsdag d. 10.8.2006 – kl. 18.01
4. Kolding Bryghus afholder reception for venner og forretningsforbindelser torsdag d. 17.8.2006 - kl. 16.00 -18.00
5. Øllets Dag fejres i samarbejde med City Kolding og gøres til en sjov dag for hele byen.
6. Se TV KOLDING om øl onsdag d. 9.8.2006

1. Troldhede Mikrobryggeri.
Der mindes om vort arrangement eksklusivt for medlemmer d. 17.8.06 på Troldhede Mikrobryggeri hvor der er rundvisning, smagsprøver og snigpremiere på Gråbrødre Klosterbryg – Kolding 2006, som frigives på Øllets Dag d. 17.8.06
Meld dig til nu! Pris kr. 70,-

2. Kolding Bryghus åbner i AL Passagen.
Torsdag d. 10.8.06 – kl. 16 – 18 – JA så er det nu det sker! Byens Bryghus lige midt i Kolding City åbner – gå ikke glip denne oplevelse hvor øllet vender tilbage til hjertet af Kolding. Nu har vi hele 2 mikrobryggerier i byen.

3. Øllet frigives fra Kolding Bryghus.
Torsdag d. 10.8.2006 – kl. 18.01 frigives øllet på Den Engelske Pub - You´ll Never Walk Alone i AL Passagen – så her er noget for dem der ikke kan komme så tidlig og også noget for dem der bliver hængende…

4. Kolding Bryghus afholder reception.
For venner af huset og forretningsforbindelser torsdag d. 17.8.2006 -
kl. 16.00 -18.00

5. Øllets Dag fejres i samarbejde med City Kolding.
City Kolding vil i samarbejde med Danske Ølentusiaster i Kolding gøre Øllets Dag til en mærkedag for hele byen! Mød op i City Kolding og vær med til at fejre dagen. Der vil bl.a. være stande med byens mikrobryggerier og Danske Ølentusiaster med smagsprøver. Tilbud på øl, øltilbehør, mad lavet med øl og øl til mad, musik m.m.
Se også avisen Øllets Dag fra City Kolding – tillæg til Kolding Ugeavis onsdag d. 30.8.2006
- Der følger flere oplysninger herfra. Mange butikker i Kolding vil bakke op om dagen.
- Vi vil have vort eget interne DØE arrangement kl. 14.30 -16.00
- Gråbrødre Klosterbryg - Kolding 2006 bliver frigivet til salg kl. 10.00

6. Se TV KOLDING om øl - onsdag d. 9.8.2006
I morgen aften onsdag kl. 20.00 er der en udsendelse om Grill & Øl på TV Kolding fra Nicolai Café – Skolegade. Udsendelsen er den første der kommer i en række af 4 udsendelser fra Nicolai hver onsdag kl. 20.00 – temaerne er

1. ”Mandeaften med Grill & Øl”
2. ”Orientalsk Grill”
3. Tøseaften & Grill”
4. ”Fisk på Grill”

Glæd dig der sker lidt fra Øllets verden i Kolding og sommeren er endnu ikke slut.

Højt Skum


DØE - Kolding & Fredericia
Claus Mortensen
Lokalformand