Nyhedsbrev 11 2007

Glædelig sommer kære ølentusiaster
Nyder man vejret eller skutter man sig inde med den gode øl...

Følg med på vor hjemmeside - der sker løbende opdatering.
Læs lige nu om vor tur i juni mdr. til Bøgedal v/ Vejle.
Nu med foto.


Læs her om:
1. Ølsmagning i City. Køb billetter nu! Øllets Dag.
2. Husk Haderslevtur - smagning m/ Mikkeller.
3. Snigpremiere på Kolding Bryghus.

1. City Kolding og Danske Ølentusiaster inviterer til Øllets-Dag.

Ølsmagning i City Kolding
Tag hul på øllets dag lørdag d. 1. september 2007 i Kolding City med ølforedrag og en storslået ølsmagning i det store telt v/Klostergården. Dagens foredragsholder – ølelskeren Torben Mathews, har lovet, at programmet med bl.a. 7 smagsprøver, saltkringler og en masse chips (og husk, det er dem som feder og ikke øllet!), vil bestå af mestendels Danmarkspræmierer, så selv garvede ganer får lov til at vove sig ud i det uvisse.

Køb din billet allerede nu til denne enestående øloplevelse i landets førende ølby! www.koldingbilletten.dk - kun 110 kr. + gebyr.

Den store landsdækkende ”øllets-dag” som løber af stablen d. 1. sep. 2007, falder sammen med Koldings store ”oktoberfest” – se mere på www.oktoberfestkolding.dk. Det har City Kolding valgt at bakke op.

Vind en øl-rejse for to
City Kolding planlægger øllets dag i bymidten, hvor alle ølentusiaster og ølelskere kan få sig en smagsmæssig og sanselig oplevelse i City. En perlerække af lokale og andre Danske microbryggerier stiller op 5-6 steder i midtbyen, hvor de uddeler smagsprøver på deres forskellige ølspecialiteter.

For et symbolsk beløb, kan du erhverve dig et specialfremstillet ølsmagningsglas samt poletter til smagsboderne. Endvidere kan du deltage i en stor konkurrence, hvor Kolding Øllen 2007 bliver kåret. De tre lokale microbryggerier i Kolding: Kolding Bryghus, Troldhede Bryghus samt Sdr. Bjert Kro deltager alle i konkurrencen, hvor de hver især nominerer en øl.

Smag på de nominerede øl, udfyld ølkortet med din favorit og aflever det i ølteltet ved Klostergården lørdag senest kl. 14.30. Vinderen trækkes kort tid efter.

Sponsor på ølrejsen er Gaia Rejser (www.gaiarejser.dk).

Lang lørdag
Der deles smagsprøver ud i City fra kl. 10.00-16.00 lørdag d. 1. september 2007. På denne øllets-dag holder City åbent til kl. 16.00

"Øllets Dag Avis".
Se også denne særudgave City Kolding Avisen der udkommer i uge 35.
i ugen op til Øllets Dag. Temaet i avisen vil være ØL.
og der vil også her, være en konkurence hvor man kan vinde en 4-rettes ØL-gourmetmenu på Sdr. Bjert Kro incl. Bjert Bryg øl for 2 pers.


2. Invitation til Haderslev – smagning med Mikkeller.
Lørdag d. 11. august kl. 15.00 
Restaurant Hertugens Kælder – Torvet 6 A, kælderen – 6100 Haderslev – tlf.: 7452 1411


Der er ca. 10 min. gang fra rutebilstationen, til hvor smagningen finder sted.
Der er efterfølgende spisning.

Vi tager rutebilen
kl. 13.35 Sharp Afgår rutebilen fra Kolding Rutebilstation  v/ Banegården. – X Bus X-B 900X


- Afgang hjem til Kolding kl. 20.45

Pris kr. 200,-
Betales på dagen.

Tilmelding må gerne foregå til undertegnede Claus i Kolding
eller direkte til formanden i Haderslev.
frank.truelsen(at)remove-this.ale.dk eller på tlf. 2034 7269.

3. Snigpremiere og Bryggeribesøg på Kolding Bryghus.
Husk torsdag d. 23. august kl. 19.00 på Kolding Bryghus i AL Passagen.
Snig premiere på Gråbrødre Klosterbryg Kolding – 2007.
Undertegnede fortæller lidt om Øllets Dag og Oktoberfesten.
Brygger Kristian Kruse fortæller om Kolding Bryghus og Årets Gråbrødre Klosterbryg.


Torben Mathews fortæller om hvad der sker på YNWA på Øllets Dag og slutter af med en lille spændende ølsmagning.
Kun for medlemmer. tilmelding til undertegnede.

Med højt vådt skum
Danske Ølentusiaster - Kolding
Claus Mortensen Tlf.: 4045 9028 / 7552 1741
claus.mortensen(at)remove-this.ale.dk