Nyhedsbrev 20 2007

Den STORE julequiz
Torsdag d. 20. december kl. 20.00
– eller ca. kl. 18.30 hvis vi skal spise sammen først.

Så er vi klar til årets store julebrag af en øl, quiz og rockmusik, den traditionelt velbesøgte forestilling finder sted på Barrikaden i Republikken i Munkegade torsdag 20. december klokken 20.00 - kom i god tid, for vi bliver altså mange.

Du vil blive konfronteret med 30 spørgsmål, der handler en del om jul og julemusik, men også om øl, DDR, svin, republikker og Hemingway. Det er som altid gratis at være med, du må tage alle dem med, du har lyst til, Der er ekstra spurtpræmier i anledning af julen, og så er der også en lille rask ølsmagning, som vi vil spørge lidt til.
Kom som du er.


You´ll Never Walk Alone – Restaurant & Lounge Bar – Lukker.

Fra d. 1. februar 2008 lukker Torbens Mathews restaurant den tidligere “Gaven til Maven” Torben vil gerne skrue lidt ned for det store arbejdspres.

Fra en gang i marts mdr. vil ”Madam Mokka” v/ Linda Rytter flytte fra Søndergade og ind i lokalerne i AL Passagen og drive café og restaurant på stedet, samt åbne en lille specialbutik lige ved siden af med div. specialkaffer, brugskunst og delikatesser m.m.


Restaurantdelen vil blive drevet sammen med Lindas søn. Der vil være aften- og weekendåbent og vi har hørt rygter om, at det forsat vil være muligt at købe spændende specialøl på stedet.Så måske vedbliver det med at være et spændende øl- og madsted…

Torben vil få frigivet mere tid og kræfter til ”Den Engelske Pub”, så her vil vi nok i 2008 se nye spændende tiltag – ligesom vi venter med spænding på, hvad der skal ske i de lokaler der tidligere husede Kolding Bryghus…

Så vil du ned og smage Torbens Mathews mad er tiden ved at være inde!!

Højt Skum og Glædelig Jul
Claus Mortensen – 4045 9028
Danske Ølentusiaster - Kolding