Nyhedsbrev 07 2008

Hej der og velkommen til denne glade nyhedsmail hvor du kan læse om følgende:

1. Quiz.
2. Årets Lokalafdeling. / Årets bryggeri / Årets ølnyhed.
3. Nyt kontingent.
4. Husk vor 5 års fødselsdag.
5. Arrangement i Fredericia.


1. Quiz igen...
Torsdag d. 27.3.08 – kl. 20.00 på Republikken - Munkegade
.

Sidst var vi 40 fordelt på ni hold, og nu er der lagt op til en revanchedyst med en skaldet quizmaster i en ny hårrejsende udgave af Øl, Quiz og Rockmusik på Republikken torsdag klokken 20.00. Alle er som sædvanlig velkomne, det er gratis at være med, der er fine præmier, som vi lige så sædvanligt arrangerer i samarbejde med lokalafdelingen af Kolding Journalistklub. Den skallede quizmaster assisteres af en entusiastisk øldrikkende amatør DJ, der endnu engang vil prøve at finde melodien.

Vi glæder os til at se dig og husk quizzen indeholder en gratis ølsmagsprøve med tilhørende spørgsmål.


Vinderholdet får en omgang øl og Benny fortæller om månedens øl på Republikken.


2. Kolding blev ”Årets Lokalafdeling 2007”
Det er med stor glæde og stolthed vi kan meddele, at din lokalafdeling Kolding er blevet kåret til Danske Ølentusiasters bedste lokalafdeling i 2007 på Landsgeneralforsamlingen i Odense d. 15. marts. 2008.


Så nu er der endnu en grund til fremmøde og bakke op om vore arrangementer. Ligesom du nu har en god grund mere til, at få flere af dine venner m.m. med i foreningen.

Tak til bestyrelsen, alle medlemmer og hele Kolding. Titlen vil blive markeret ved en senere lejlighed hvor alle er velkomne.

Læs hele pressemeddelelsen her:
http://www.ale.dk/fileadmin/pressemeddelelser/PressemeddelelseAAretsLokalafdeling2007.pdf

Se også vor reportage om bl.a. vor hyggelige tur med
ølbussen til generalforsamlingen:
http://www.ale.dk/index.php?id=4582

Årets bryggeri – Ølfabrikken . Årets ølnyhed – Imperial stout fra Midtfyns Bryghus – se indslag fra lørdag aften på http://www.tv2fyn.dk
Skriv Danske Ølentusiaster i Søgeord.


3. Kontingentforhøjelse.
Foreningen fattes penge og der var stillet forslag om, at et enkelt medlemskab skulle stige med kr. 100,-


Dette blev nedstemt og i stedet blev der på generalforsamlingen besluttet at hæve årskontingentet med kr. 50,- til kr. 350,- for enkelt medlemmer og med kr. 100,- til kr. 500,- for husstandsmedlemmer.


Du er dog stadig medlem af en billig forening med mange fordele.


4. Hip Hurra - 5 års jubilæum / fødselsdag for Koldingafd.
Årets Lokalafdeling fylder 5 år lørdag d. 12. april 2008 hvor vi holder en lille uformel festlig hyggeaften i AL Passagen i YNWA Bryghuslokalet
– kl. 19.00 – Kom og vær med til at fejre din lokalforening!


Lokalafdelingen blev jo stiftet i AL Passagen – derfor skal de første 5 år også fejres her.

Vi har fået Torsten Brygmand fra Bjert Bryg til at brygge et special fødselsdagsbryg kun til os til dagen og vi giver de 2 første glas gratis.

Men det skal rigtig fejres med lokale Kolding bryg – derfor har de lokale bryggere lovet at komme på besøg med hver deres smagsprøver på en god øl og fortælle herom. Vi får besøg af Brygmand fra Bjert Bryg, Jens fra Troldhede Mikrobryg og Verner fra Agtrup Bryghus.


De 3 lokalformænd der har haft tjansen i de 5 år nemlig Thorbjørn d. 1, Søren H. og Claus Erik vil også give en smagsprøve og fortælle om hver en af deres ynglingsøl.


Og så finder vi måske nok en lille ølsmagsprøve mere til aftenen – en af Torbens Mathews farvoritbryg.

Men uden mad duer drikken ikke! Torben Mathews vil lave Spareribs med kartofler og salat til os.

Måske bliver der også plads til en fødselsdagskage som afslutning.
Masser af øl, mad og kage til entusiaster der kan lide at smage.

Det hele fås til en beskeden pris på kun kr. 145,-
(du betaler faktisk kun for maden!!)

Vær velkommen til Fødselsdagsfest!

Tilmelding nu. Begrænset antal pladser!
>>NU kun 12 pladser tilbage – så tøv ikke.
Send en mail og indbetal beløbet kr. 145,- på konto nr.: 0759 – 322 3437 205 pr. netbank eller direkte i Middelfart Sparekasse. Husk opgiv: Navn, by, medlemsnr. og arrangementsdato - 12.4.08


Sidste tilmelding inden fredag d. 4. april.


5. Arrangement i Fredericia.
Lørdag den 26. april mellem kl. 11.00 og kl. 13.00 på Den Engelske – Gothersgade 39 - 7000 Fredericia.

Nu skal der ske noget i Fredericia!!
Derfor er "Frederiksodde Haandbryggerlaug", ”Den Engelske” og DØE´s Kolding afdeling gået sammen og lavet et arrangement for at få mere gang i ølkulturen i Fredericia og for at få deres egen lokalafdeling på længere sigt. Det er trods alt den by i Danmark der producere mest øl.


Lørdag den 26. april mellem kl. 11.00 og kl. 13.00 bydes der på smagsprøver fra Frederiksodde Haandbryggerlaug, blandt andet en premiere på Bissens Brown Ale, som udgives i anledningen af 150 års jubilæet for Fredericias ubetinget mest kendte mindesmærke, Den tapre landsoldat.


DØE vil samtidig være til stede og fortælle om foreningen og hvad den står for.

Det hele kommer til at foregå på ”Den Engelske” som er et af Fredericias bedste øl værtshuse.

Alle er velkomne – ikke bare fra Fredericia men naturligvis også fra Kolding – tag toget det kører hele tiden næsten og tager kun 10 min. til Fredericia. Vel mødt.


Med højt skum og de kærligste ølhilsner fra
Årets Lokalafdeling i Danske Ølentusiaster
Kolding.


Claus Mortensen – tlf.: 4045 9028
Lokalformand.
www.ale.dk