Nyhedsbrev 11 2008

1. Ølfestival i Århus d. 16. – 18 maj. tag bussen d. 17. maj fra
Kolding.
2. Sommertræf i Kolding.
3. Reception for dig og Årets Afdeling Kolding.
4. Øllets Dag & Øliaden – Humlen i Kolding d. 4. – 6. september.
5. Tak for sidst.

1.  BUSTUR TIL ØLFESTIVAL I ÅRHUS LØRDAG D. 17. MAJ
Det er nu – vi skal have din tilmelding inden d. 1. maj 2008. Jeg vil endnu en gang opfordre dig til at tilmelde dig vores bustur til ølfestival i Århus. En ølfestival er simpelthen en hyggeoplevelse af de store. Der er altid en fantastisk god og afslappet stemning på ølfestival.

Du kan læse om ølfestival her: http://www.ale.dk/index.php?id=715.

Køreplan og priser kan du finde her: http://www.ale.dk/index.php?id=441. Samt i tidligere medlemsemails.


I Kolding bliver opsamling v/ Shell på hjørnet af Haderslevvej og
Sdr. Ringvej. kl. 11.40 – kom i god tid.

HUSK, DER ER PENGE AT SPARE, hvis du tilmelder dig inden 1. maj.

Så derfor: Tilmeld dig nu - hvis du ikke allerede har gjort det.

Vi er blevet spurgt om ikke-medlemmer må komme med. Svaret er: Hjertens gerne. Inviter gerne venner og bekendte med.

Tilmelding til direkte til formanden i Sønderborg Hans Peter Jepsen (hans.peter.jepsen(at)remove-this.ale.dk eller 74 43 20 59). Husk at fortælle, hvor du vil stige på og hvilken billettype, som du ønsker.

Ønsker man opsamling ved mortvejen fra Fredericia - da tilkendegiv venligst dette!!! og vi vil prøve at imødekomme det.


2. Sommertræf 2008 i Kolding.
Vort årlige regionssommertræf afholdes lørdag d. 5. juli i AL Passagen –
kl. 14.00 – Så længe du gider. ????


Dagen plejer at være uden program, så du møder bare op og nyder øllet og råhyggen samt forhåbentlig det gode sommervejr. Så ud over ordret ”velkommen” der vil blive udråbt af undertegnede så vil Torben Mathews give en kort 2 min. introduktion til aktuelle øl og områdets fortræffeligheder.


Dog vil vi i år starte dagen lidt anderledes:


3. Reception lørdag d. 5. juli kl. 14.00.
Vi vil i år markere at Kolding er blevet udnævnt til ”Årets Afdeling 2007”
Derfor vil der til sommertræffet være en lille uformel reception først
kl. 14.00 – 15.15 ca.


Hvor vi er vært ved en enkelt lille mundskænk – ALLE er velkommen!!
Du er hermed også inviteret.


i AL Passagen v/ YNWA.


Tilmelding ikke påkrævet – men smid gerne en mail så vi nogenlunde ved hvor mange der kommer.


4. Øllets Dag – Oktoberfest – Øliaden.
Du har i år som ølentusiast noget at glæde dig til, vi markere Øllets Dag lørdag d. 6. september sammen med City Kolding i byens strøggader med mange gode tilbud og stande med ølsmagsprøver fra mikrobryggerierne. Men hele byen skal fejre øllet i dagene op til Øllets Dag, så også i år vil Business Kolding afholde Oktoberfest i det store festtelt i Staldgården ved Koldinghus. Ja i dagene 4. – 6. september vil der ske mange ølrelaterede ting i byen under fællestemaet ØLIADEN. Dette er et samarbejde mellem bl.a. Business Kolding, City Kolding og Danske Ølentusiaster Kolding.

Vi kan allerede her løfte lidt af sløret for hvad du kan opleve:

• Tysk Otoberfest med live tyrolermusik i et stort festtelt med plads til 800 mennesker.
• Øllets Dag for mikrobryggerier med smagsprøver i byens strøggader.
• Ølsmagning med Carsten Berthelsen.
• Afstemning og Kåring af Årets Kolding Bryg.
• Frigivelse af Årets Gråbrødre Klosterbryg 2008 - Kolding.
• Håndbryggere udstiller og demonstrerer på Koldinghus.
• Temaaktiviteter på byens restauranter, værtshuse og caféer.
• Gourmet-arrangement på First Hotel i Kolding.

Når man ser, hvad der allerede er på programmet, så synes jeg at Øliaden er det helt rigtige navn til tre dage med fest og øl i Kolding. Det er nyt, og det signalerer samtidig, at det er en begivenhed der favner bredt og iternationalt glæd dig - det gør vi. Sæt kryds i kalendere.


Følg også med på: www.oktoberfestkolding.dk og i kommende nyhedsmails.

Vi får brug for frivillige til Øllets Dag – så du er velkommen til at melde dig allerede nu!


Det bliver fra kl. 10.00 – 16.00 lørdag d. 6. september.


5. Vi siger tak til ”Den Engelske” pub i Fredericia og Frederiksodde Håndbryggerlaug for et godt arrangement i går lørdag. – Stedet kan varmt anbefales og det kan Frederiksoddes øl også der føres på pubben og kan købes i Den lille Vinkælder i Fredericia.


Højt skum.
Danske Ølentusiaster – Kolding & Fredericia
Claus Mortensen – Lokalformand.
tlf.: 4045 9028 - www.ale.dk