Hejsa – ja så er det snart sensommer…
Vi bringer lige et par vigtige meddelelser til sognes tørstige sjæle.

1. Frivillige til 2 datoer søges.
2. Håndbryggere søges.
3. Grillaften på Sdr. Bjert Kro.
4. Italienske aftener på YNWA under Øliaden.
5. FOF Italiensk Ølsmagning 2 på YNWA til nov.
6. FOF Håndbrygkursus.
7. Diverse.


1. Frivillige.
Vi mangler akut frivillige til Kulturnatten fredag d. 15. august.
Kl. 16.00 til kl. 22.08 er DØE på gaden i City med en stand og vil slå et slag for Øllets Dag og Øliaden. Vi står sammen med Business Kolding og nogle smagsprøver. Hertil mangler vi et par frivillige – især fra ca. kl. 18. – 21.15 – Giv en hånd med meld dig til undertegnede NU.

Vi kan også stadig bruge et par frivillige til selve Øllets Dag lørdag d. 6. sept. kl. 10 – 16 hvor der efterfølgende bl.a. bydes på en middag med øl, som tak for hjælpen. Vi skal bemande 7 – 8 stande rundt i byen og du vil komme til at stå tæt ved et mikrobryggeri. Meld dig snarest! ring 4045 9028 eller mail til undertegnede. Der kommer 2 mand på hver stand og der bliver også et "frikvarter"


2. Håndbryggere søges til Øliaden.
Læs her – du kan kontakte undertegnede for mere info. eller kontakt Annemarie fra Business Kolding direkte – se nederst i dette pkt. 2.

Hjemmebryggere på Koldinghus.
Øliaden i Kolding byder på enestående muligheder for hjemmebryggere. Her kan de ambitiøse øl-magere høste ros, anerkendelse og måske præmie for deres øl. Fredag den 5. september og lørdag den 6. september er der mulighed for, at vise kælderbryg frem på det gamle kongeslot Koldinghus. Publikum får en  anderledes øl-oplevelse, og som smagsdommere er de med til at kåre Årets Kælderbryg 2008.

Øliaden inviterer alle fritids, -hånd og kælderbryggere til at fremvise deres øl ved Øliaden i Kolding den 5.-6. september 2008. Deltagende hjemmebryggere får muligheden for at udskænke smagsprøver og samtidig fortælle publikum om, hvordan øllet er produceret, hvilke ingredienser der indgår, og hvordan man nemt selv kan komme i gang.

I anledning af Øliaden nedsætter Koldinghus entréen til 30 kr. Ud over en enestående mulighed for at besøge en af Koldings unikke attraktioner til spotpris kan publikum også være med til at kåre Koldings bedste hjemmebryggede øl.

”Med Øliaden vil vi gerne forsøge at fortælle om øloplevelser på flere måder. Derfor håber vi, at rigtig mange hjemmebryggere har lyst til at stille op på Koldinghus og lade publikum smage og kåre Koldings bedste hjemmebryg,” forklarer Annemarie Michelsen fra Business Kolding som arrangerer Øliaden.

Alle håndbryggere kan deltage i arrangementet, som efter publikums afstemning afsluttes med kåringen af Årets Kælderbryg 2008. Førstepræmien i konkurrencen er et gavekort på 3.000 kr. samt mulighed for at få sat øllet i produktion af Midtfyns Bryghus, som er en af Øliadens hovedsponsorer. Tilmelding til arrangementet kan ske hos Annemarie Michelsen tlf. 20265450 el. am(at)remove-this.visistkolding.dk.

Øliaden
Øliaden er Koldings nye event, der forener smagsoplevelser og kvalitet med gode oplevelser og aktiviteter i øllets tegn. Øliaden løber fra den 4. til 6. september 2008. Arrangementet bliver en årligt tilbagevendende begivenhed i samarbejde mellem City Kolding, Kolding Storcenter, Danske Ølentusiaster, Koldings kulturinstitutioner og Business Kolding.

Udover arrangementet på slottet vil det være muligt at opleve Øllets Dag i City, Øl og Gourmet, internationale temaer på byens restauranter, boder, Oktoberfest og stemning i hele byen. Læs mere om programmet og de enkelte arrangementer på www.øliaden.dk.

For spørgsmål og tilmelding kontakt:
Business Kolding
Annemarie Michelsen
Tlf: 20265450
Mail: am(at)remove-this.visitkolding.dk


3. Grillaften på Sdr. Bjert Kro.
Grillaften og Snigpremiere på Gråbrødre Klosterbryg.
Sdr. Bjert Kro – Gl. Bjert 16 – 6091 Bjert. Torsdag d. 21.8.2008 kl. 18.30
Vi besøger Bjert Bryg hvor vi skal være de første der smager dette års
Gråbrødre Klosterbryg – Kolding 2008. Engangsbrygget der bliver sat til salg
på Øllets Dag d. 6. september. Bjert Bryg er nu de 3 der laver vort lokale ”stafetøl” specielt til Øllets Dag.


Kom og hør Torsten ”Brygmand” fortælle om øllet og efterfølgende er der grillmiddag, som består af ølmarineret oksekoteletter med tilbehør – vi skal grille i Sdr. Bjert Kros-  og Café Kaffens gårdhave.
I tilfælde af dårligt vejr rykker vi naturligvis inden døre.

Pris for middag og 1 hel Bjert øl til maden kun kr. 185,-
incl. smagsprøve og Brygmands fortælling.  Øvrige øl er for egen regning.

Har man lyst og energi er det hyggeligt at cykle fra Kolding til Bjert.
– ca. 8 km. langs Kolding fjord og ud af Skamlingsvejen, men ellers går der en lokal rutebil – vi vil dog også samle sammen og være fælles om 2 eller 3 stk. 8 personers Taxa. Vil du med i taxaordningen, så skriv det på
ved tilmelding. Det bliver billigst og her får vi jo 5 % ved Kolding Taxa.

Tilmelding senest fredag d. 15. august.
Send en mail med navn og medlemsnr. og om du evt. vil med i en taxa
 + indsæt beløbet kr. 185,-
på konto nr.: 0759 – 322 3437 205 pr. netbank eller direkte i  Middelfart Sparekasse.
SKAL OPGIVES: navn, by, medlemsnr. og arrangementsdato: 21.8.08
– DET ER 4 TING!! Husk vensligst alle 4 oplysninger - det gør det nemmere for os.


4. Italienske Aftener på YNWA
Under Øliaden d. 4. og 5. september på YNWA i AL Passagen kan du få serveret en udsøgt 4-retters menu fra det kulinariske mekka Italien. Pris kr. 275,- hertil kan så vælges en unik ølmenu med flere spændende nyheder – ja italiensk øl, og så endda af Torbens egen import til sølle kr. 200,- Man kan også vælge superbe italienske vine, ja sågar vand af italiensk herkomst kan der tilbydes.
Tilmelding nødvendig snarest på: torben.mathews(at)remove-this.tdcadsl.dk
– eller på tlf.: 2811 8845


Der er stadig ledige pladser – flest om torsdagen d. 4. sept.


5. Italiensk Ølsmagning nr. 2.
Kommende FOF Ølsmagninger med Torben Mathews i FOF regi.
torsdage d. 6., 13., og 27. november kl. 18.00 – 21.00 på YNWA
i AL Passagen.


Igen går turen hinsides Alperne på jagt efter besynderlige bryg fra vinmekkaet Italien, og at dømme efter første tur sidste efterår er der igen mulighed for unikke, aparte øloplevelser, hvis mage man næppe finder andetsteds! Forbered allerede nu smagsløgene på en tur ud i det uvisse, og hold sind og sanser åbne for nye, helt særegne smagsindtryk


Spisningningen starter kl. 18.00 – smagningen starter kl. 18.45 sharp!
Pris uden mad kr. 185,- Pris med mad kr. 285,- - Tilmeldning via FOF:  7552 6300 – se også det nye FOF blad.


Vi anbefaler tidlig tilmelding da foredragene ofte er udsolgt.


6. Ølbrygning for begyndere.
FOF håndbrygkursus på 3 onsdage kl. 17.00 – 22.00
– start er d. 3. november.
Med nyt tema hver gang. Her lære du at brygge øl med den rigtige teknik på et microbryganlæg. Du får forklaret principperne og nogle af de kemiske processer, der foregår under en brygning. Du brygger din egen øl på malt og humle – af typerne ale, stout og hvede. Der bliver serveret en let anretning til hver lektionens tema. Du får mellem 17 – 25 liter øl med hjem. Materialer koster kr. 275,-
Kurset koster kr. 850,-  Kontakt underviseren for evt. spørgsmål
Ken Thøgersen tlf.: 5059 0493
Tilmelding FOF 7552 6300 - Der undervises på FOF Kunst & Helse – Ibsvej 2 i Kælderen -  Kolding.

7. Diverse.
Find også i FOF bladet: Vinsmagning v/ Søren Salling – fra Salling Vin i Søndergade. d. 1.10.08


Whiskysmagning v/ Henrik Olsen & Ulrik Bertelsen d. 24.10.08

Husk vort arrangement fredag d. 5. september opvarmning til Øllets Dag & DØEs 10 års dag.  Hos Kolding Vinhandel – Låsbybanke.

Husk Øliaden d. 4. – 6. september i Kolding.

Husk der er Vinfestival i Christiansfeld hele denne weekend.

Husk EBF 2008  – European Beer Festival d. 12. – 14. September I Valby. 


HØJT SKUM.

Med venlig hilsen
DANSKE ØLENTUSIASTER
Claus Mortensen
Lokalformand - Kolding & Fredericia.
Regionsnæstformand - Sydøstjylland
Tlf.: 40 45 90 28
claus.mortensen(at)remove-this.ale.dk - www.ale.dk