Nyhedsbrev 20 2009

Nyhedsbrev nr. 20. 2009.

Så er den første Quiz i den nye sæson  afholdt i går - det var rigtig hyggeligt og tak til alle fremmødte. Månedens øl på Republikken er en dejlig staut på fad fra Vestfyn.
 
Pyh der sker meget i øllets verden, derfor disse mange lange nyhedsmails og nu går den nye sæson for alvor i gang, mørket falder på, vi hygger os inden døre med spændende øl, sang, musik og hjertevarme. Men må din gane aldrig udtørre ved pejsens lune og gnistrende skær der midt på isbjørneskindets bløde underlag, med den du elsker ved din side. Men lad dig ikke lede i fristelser - Det er der du skal lade alt stå… og holde skummet højt.

Indhold:
1. Generalforsamling.
2. Ølforedrag – Danske øl.
3. Ølbrygning til Jul.
4. Ølfestival i Esbjerg. m.m.


1. Generalforsamling.

I Kolding ved AL Passagen lørdag d. 3. oktober kl. 14.00.

Deadline for tilmelding mandag d. 28. sept. Det er nu hvis du vil med!
Her kan du høre om alt, det du har glemt, du var med til i det forløbne år…

Dagens program og priser:
Kl. 14.00 Velkomst og selve generalforsamlingen med 1 gratis øl.
     Alle medlemmer er velkomne.
Kl. 14.15 Ølsmagning ”Øl med amerikansk humle”
     med René Tollak Henriksen. Kr. 100,- Kl. 17.00 – 18.00 ca. Spisning med Torben Mathews ”Torbens Sorte Gryde”
     kr. 129,-

Dagsorden.
1. Valg af dirigent.
2. Årsberetning om lokalafdelingen.
3. Valg af lokalformand.
4. Valg af lokalnæstformand.
5. Valg af øvrig bestyrelse.
6. Eventuelt.

Kom og hør Henrik.
”Amerikansk Humle” forskellige slags øl hvor amerikasnk humle indgår - altså ikke kun amerikanske øl. Her er det René T. Henriksen der er på banen med et spændende foredrag og spændende øl. Henrik er med i det lokale Kolding Bryglaug og måske kommer der også en overraskelse fra den side på dagen.
Henrik er også ivrig RateBeer anmelder og naturligvis ølentusiast, så vi har her med en der ved ”lidt” om øl.

God mad - mød kokken.
Ud over Henrik har vi også lokket en ølsyg herre mere med i selskabet – nemlig Torben Mathews der vil diske op med overraskelser fra ”Torbens Sorte Gryde” til at slutte dagen af med.

Spild ikke din lørdag på andre ligegyldigheder og meld dig til nu.
Til: henrik.f(at)remove-this.stofanet.dk eller ring til formanden på 4045 9028 Deadline for tilmelding er mandag d. 28.9.09, så køber vi øl ind til arrangementet. + indbetal beløbet kr. 229,- på konto: 0759 – 3223 437 205
Angiv: Navn, Medlemsnr. og Arrangementsdato.

Man har før set folk slutte af på pubben efterfølgende….    

2. Ølforedrag – Danske øl.

FOF
Så er den engelsktalende dansker eller er han dansktalende englænder… fra AL Passagen på banen igen med de halvårlige kulturelle FOF foredrag.

Det handler om ØL gør det – efterårets tema er de hjemlige bryggerier, der vistnok har brug for al den omtale, de kan få, idet medierne som altid har mere en travlt med at fortælle, hvor dårligt det går, og hvilke bryggerier der snart må opgive ævred. I bulet bil, men med iveren intakt er Torben Mathews igen draget af sted rundt i kongeriget for at opstøve de mindst kendte bryggere og bryg, som næppe vil være at finde på supermarkedernes hylder. Også jagten på platte vittigheder har igen båret frugt forlyder det, så der skulle formodentlig være en gemytlig aften i vente!

Du kan vælge i mellem 3 datoer og med eller uden spisning før foredraget.

På You´ll Never Walk Alone – AL Passagen 2 - Kolding.

Torsdag d. 29.10.09 – torsdag d. 19.11.09 og torsdag d. 27.11.09

Med spisning kl. 18.00 – 21.00 pris kr. 305,- Uden spisning kl. 18.45 – 21.00 pris kr. 205,- Mød præcis.

Tilmelding og betaling direkte til FOF – Kolding – tlf.: 7552 6300 Eller www.kolding.fof.dk Der ydes 50% FOF studierabat på foredrag.
FOF Ågade 27 - Kolding

Der gøres opmærksom på at pubben vil være lukket i disse tidsrum.

>>YNWA har igen åben om søndagen kl. 14.00 – 20.00

>>>Republikken har igen åben om mandagen.


3. Ølbrygning til Jul
I Harte – Bryg din egen Julebryg med Ken Thøgersen.
Harte Forsamlingshus, Stubdrupvej 34 – Start d. 26.10.09 kl. 17.00 – 22.05 Og det er 3 mandage.
Så er sommeren ovre, og man kan så småt begynde at tænke på julen. Her har du mulighed for at brygge din egen Julebryg, så den er klar inden ”Julesneen falder”, og kan på ingen måde sammenlignes med denne. Du vil lære at brygge øllet på et lille microbryganlæg, samtidig med at du lære principperne og nogle at de kemiske processer, der foregår under brygningen.
Du vil komme til at brygge din egen Ale, og dit eget Julebryg. Der vil blive fortalt gode historier om øllets tilblivelse. Desuden vil der blive serveret en let anretning til de forskellige smagsprøver der vil blive skænket.
Du vil få mellem ca. 17 – 25 liter øl med hjem til jul.

Datoerne er d. 26.10.09, 9.11.09 og 23.11.09 Materialer kr. 300,- Pris kr. 970,-

Kurset afholdes uden om folkeoplysningsloven.
For uddybende spørgsmål kontakt Ken Thøgersen direkte.

Tilmelding og betaling direkte til FOF – Kolding – tlf.: 7552 6300 Eller www.kolding.fof.dk Der ydes 50% FOF studierabat på foredrag og 40% på kurser.
FOF Ågade 27 - Kolding
 
 

Jyske Øldage – Ølfestival i Esbjerg.

Esbjerg er ikke langt væk for en god oplevelse.
Torsdag d. 22. – 24. oktober er der Ølfestival i Musikhuset i Esbjerg.
Havnegade 18 – 6700 Esbjerg – der er gode togforbindelser mellem Kolding og Esbjerg og der er kun 10 min. gang fra banegården til musikhuset.

Entréen til festivalen er kr. 150,-
og er incl. 5 smagsprøver og et smageglas + en festivalguide.

Yderligere smagsprøver kan købes for kr. 10,- pr. stk.
Der er lig med 10 cl. – dog kan meget sjældne og dyre øl være 5 cl.

Billetter kan købes i forsalg hos Musikhuset Esbjerg – www.mhe.dk og www.billetten.dk eller ved indgangsdøren.
Som medlem kan du købe din billet på www.ale.dk med rabat.

Kom og få muligheden for at smage over 500 forskellige slags øl, fordelt på omkring 50 forskellige øltyper.

Åbningstider:
Torsdag d. 22. okt. Kl. 17 – 23
Fredag d. 23. okt. kl. 15 – 23
Lørdag d. 24. okt. Kl. 12 – 23

Alle dage er røgfrie. Men der må nydes drikkevare med alkohol…

Efterfølgende er der ikke langt op i Esbjergs strøggade med byens bedste Øl steder såsom bl.a. ”Dronningen” Louise, ”Frøken Hubert” – ja kik ind på www.ale.dk under Esbjerg.

I Esbjerg vil DØE også gerne have frivillige – meld dig som frivillig og få en sjov og spændende øl dag ud af det – kik ind på www.ale.dk.
Der plejer at falde lidt af til de frivillige…


m.m.
Vi pusler med en uhyggelig Hallowen ølsmagning lørdag aften d. 31. oktober.
Næste Øl, Quiz og Musik er d. 29. oktober på Republikken kl. 20.00.
Der holdes Julefrokostarrangement lørdag d. 28. november kl. 13.00 på YNWA og her er pladserne ofte revet væk, så hold dig til.


Højt skum

Lokalformand
Claus Mortensen – Tlf.. 4045 9028
Danske Ølentusiaster – Kolding