Nyhedsbrev 01 2009

Velkommen til Nyhedsbrev nr. 1. 2009 – 6. januar.
 

Hejsa til de nytårskåde ølentusiaster i Kolding lokalafdeling.
– Godt Nytår og glædelig Hellig 3 Konger.
Så starter et nyt øl-år med højt skum, væske til ganen og kronede dage til McNell, Nycomed og andre producenter af tømmermændsdulmende medikamenter.

Jeg har her skrabet lidt nyheder sammen til årets første mail, som alle er events hvor vi forventer DIN deltagelse. du sidder sikkert med den nye 2009 kalender inden for behagelig rækkevidde og kan derfor straks indføje disse humlerelaterede begivenheder. Hvorefter du glad kan bekendtgøre over for samlever, venner, familie og arbejdsgiver (husdyr m.m.), at på disse datoer & tidspunkter er du indisponibel – Ja i værste tilfælde også de første par timer næste dags morgen…

Til dem der så tidligt på året, føler det FOR anstrengende, at læse større mængder af tekst, bringer vi her et lille overblik over indholdet, så kan man selv sortere efter behag. 

1. Landsformandskvinden Anne-Mette besøger Kolding.
2. Se TV Syd – Regionalt Øl-samarbejde – ”Ølturen”.
3. FOF Ølsmagning m/ Torben Mathews.
4. Ølmesse i Parkhallen v/ Kolding Vinhandel.       
5. Quiz datoer vinter / forår 2009.
6. Mere bla. bla.
 
1.
Anne-Mette Meyer Pedersen besøger Kolding.
Fredag d. 30. januar kl. 19.00 besøger landsformand Anne-Mette vor afdeling og holder en ølsmagning ”Formandens Favorit øl” Ud over at vi skal smage en række af Anne-Mettes favoritøl, vil hun fortælle om sit arbejde i en forening der er domineret af ølnydende mænd. Hvor er Danske Ølentusiaster på vej hen? Hvorfor har vi ikke flere kvindelige medlemmer? Er der stadig en kamp at kæmpe for det gode øl? Drikker Anne-Mette andet end øl? Kom og få svar på disse og DINE spørgsmål og hils på vor landsformand fra Glostrup.

Det hele foregår i AL Passagen selskabslokalet v/ YNWA og vi har lokket den øldrikkende engelske kok T. Mathews til at lave lidt fast føde først.
Forret: Kartoffel- og porresuppe m/ Hvedeøl. Hovedret: Kalve culottesteg m/ Trappistøl og dagens tilbehør. Ja og desserten bliver så Formandens flydende favoritter.

Gå ikke glip af Årets første arrangement i 2009 ! – det er ikke hvert år vi har en kvindelig foredragsholder til vor smagninger.
Prisen er som vanlig holdt helt i bund kr. 225,- for både mad og ølsmagning.
Du kan som tidligere sætte beløbet ind på konto nr.: 0759 – 3223 437 205 eller direkte i Middelfart Sparekasse. Mærk venligst med arrangementdato: 30.1.09, navn og medlemsnr. ellers kan vi ikke se at det er dig der har betalt. + smid en mail til undertegnede med din tilmelding.
Sidste tilmelding er fredag d. 23. januar 2009 – husk vi kan kun være 30 pers. i lokalet.
Og de første billetter er solgt!!

2.
Regionalt øl-samarbejde.  (tekst fra TV-Syds hjemmeside) “De fleste hader smagen af øl - i begyndelsen. Det er imidlertid lykkedes mange at overvinde den”. Winston Churchill.

TV2 Nord, TV Midtvest, TV2 Fyn og TV SYD er gået sammen om ny serie om jyske og fynske mikrobryggerier.

En af landets førende ølkendere, pubejer Torben Matthews, Kolding, er guide på serien “Ølturen”.

Det er ikke mange år siden, at udvalget af øl stort set var begrænset til nogle få mærker – af pilsnertypen - som det kunne være svært at smage forskel på.

Sådan er det ikke mere.

I snit så er der åbnet et nyt bryggeri her i landet hver måned de sidste 10 år.

Langt de fleste er kommet til siden 2004, så det er noget af en revolution, der er gang i. 

Den revolution har Torben Matthews sparket godt til. Han har i mange år utrætteligt forsøgt at få os danskere til at prøve at åbne smagsløgene for andet end den traditionelle pilsner.

Gennem talrige ølsmagninger og foredrag landet rundt har han udøvet et stykke benhårdt missionærarbejde i pilsnerparadiset, som han selv udtrykker det. To bøger om mad og øl er det også blevet til.

Det omsiggribende øl-snobberi vil han til gengæld ikke have nogen andel i.

Han siger:
- Jeg har tit undret mig over en forbløffende mangel på kvalificeret, men ikke mindst afslappet og først og fremmest humoristisk dækning i medierne af denne drik, der med tiden har givet mig så mange store oplevelser.
Vi er, lige præcist som det skete med vinen, desværre nok en gang på vej til at kamme over i rendyrket snobberi i stedet for at oplyse om, at her drejer det sig om en væsentlig del af den danske/nordeuropæiske kulturarv, der i årtusinder har holdt vore forfædre ikke alene i godt humør men så sandelig også i live.

Torben Mathews drager i ni programmer rundt i Jylland og på Fyn sammen med TV SYD’s Henny Husum – på jagt efter det gode øl og den gode historie.

De besøger Håndbryggeren på Gjøl, Nibe Bryghus, Duelund Bryglade ved Kjellerup, Mylius Erichsens Bryghus i Ringkøbing, Bøgedal ved Vejle, Sdr. Bjert Kro ved Kolding, Midtfyns Bryghus i Brobyværk og Rise Bryggeri på Ærø.
Serien sendes i TV SYDs formiddags-TV mandage klokken 11.00. - fra mandag d. 13. januar 2009

Optagsudsendelsen blev sendt i går mandag kl. 11.00 – se den her:
http://www.tvsyd.dk/formiddags-tv-204

3.
Ølsmagning / foredrag med Torben Mathews v/ FOF – Kolding.
(tekst fra FOF bladet)
på YNWA i selve pubben – AL Passagen.
torsdage d. 23.4.09 – 30.4.09 og 14.5.09 – kl. 18.00 – 21.00 Så er det Skotland!
Det er efterhånden 8 år siden, Torben senest var i Skotland på jagt efter spændende bryg. Siden er der sket meget, og der er kommet en del nye bryggerier til. Lad os se, hvad de kan præstere, og om deres bryg falder i danske ganers smag. Ét er sikkert – kedeligt bliver det ikke!
P.S. møder man op i kilt giver foredragsholderen ”a wee dram!”  

Billetter koster kr. 285,- incl. mad.
Købes direkte ved FOF – Kolding – tlf.: 7552 6300 – www.kolding.fof.dk åben man – torsdag kl. 10 – 15 – onsdag dog til kl. 17 – fredag kun til kl. 13 Husk der bliver ofte tidligt udsolgt !!

4.
Ølmesse i Parkhallen – Fynsvej 49. (ved siden af Parkskolen) v/ Kolding Vinhandel - Låsbybanke Fredag d. 27. februar kl. 18.30 – 22.00.
JO - IGEN i år afholder Kolding Vinhandel v/ Kresten Vestergaard Frandsen den populære Ølmesse i Parkhallen, med ølsmagsprøver ad libitum og et let