Nyhedsbrev 03 2009

Hej til alle medlemmer i Koldingafdelingen.
Fredagens arrangement med vor Landsformand Anne-Mette er veloverstået.
Du kan en af de nærmeste dage se omtale af arrangementet på vor hjemmeside.


Så skulle det sidste julebryg gerne være sat til livs og dagene bliver langsomt længere… Der er kun godt en vintermåned tilbage og forude ligger 11 nye måneder med spændende nyt bryg og et herligt forår venter lige om hjørnet.


X i kalenderen: lørdag d. 28. marts er der landsgeneralforsamling i Odense og her vil Årets bryggeri og Årets ølnyhed bl.a. blive afsløret.

indhold:
1. Årets Lokalafdeling Kolding afholder gratis arrangement for dig.
2. De 10 finaleøl til Årets Ølnyhed er fundet og du skal tilmelde dig nu.
3. Ølsmagning på Kolding Bryghus nu på lørdag.


1. Udflugt – Haderslev.
Gratis tur til Bryggeriet S. C. Fuglsang – Bryggerivej 2 – 6100 Haderslev.
onsdag d. 11. marts. 2009 – kl. 18.30

I anledning af at vi blev kåret til ”Årets Lokalafdeling” inviterer din lokalafdeling Kolding dig på en GRATIS bustur med bryggeribesøg.


På bryggeriet er der en lille filmforevisning om Fuglsang, rundvisning på bryggeriet og malteriet samt ølsmagning og et landgangsbrød i deres hyggelige ølstue.

Men du vil også få lejlighed til at hilse på Fuglsangs nye brygmester.
Der vil være en øl pr. mand i bussen.


Vi ankommer senest kl. 19.30 på Fuglsang – afgang fra Haderslev kl. 22.00 Turen bliver lavet i samarbejde med Livas personale og den er som sagt gratis – men der er kun plads til 48 personer i bussen – derfor er det efter ”først til mølle princippet”

Så her er ikke tid til at filosofere, eller spørge den bedre halvdel først – bestil nu. Men husk enhver tilmelding er bindende! Du vil blive dømt ”bad feeling” for du tager jo plads op for en anden, hvis du ikke dukker op. 


Vi samler op 2 steder i Kolding og 1 sted i Christiansfeld:
Liva nord – Galgebjergvej på P-pladsen afgang kl. 18.30 præcis – kom 5 min. før.
Liva syd – Domhusgade på P-pladsen afgang kl. 18.40 præcis – kom 5 min. før.

Samt i Christiansfeld ude ved hovedlandevejen på busholdepladsen ved rundkørslen. Afgang kl. 18.55 præcis – kom 5 min. før
– bussen venter ikke!

Tilmelding: Send en mail til undertegnede eller ring 40 45 90 28 oplys fulde navn, antal, adresse, telefonnummer og medlemsnummer.
Kun for medlemmer! Evt. gæster der ikke er medlem skal indmeldes samme dag.
Vi tager tilmeldinger i rækkefølge og du modtager en bekræftelse om du er blandt de første 48 heldige. Sidste chance er d. 1. marts og indtil da, så længe plads haves. 


2. NU kan du se de 10 Finaleøl på www.ale.dk som kæmper om ”Årets Ølnyhed 2008”

Husk vi har Finalesmagning …
Finalesmagning lørdag d. 14. februar kl. 15.00 – ca. 18 i selskabslokalet ved YNWA – AL Passagen.
Smag de 10 øl med flest stemmer og nyd en gang tapas.

Kom og smag de 10 finale øl der er med i opløbet om "Årets Ølnyhed 2008" De er netop listet op på ale.dk ´s forside..

Vi laver et lille uformeldt medlemsmøde denne dag, hvor du får mulighed for at smage de 10 øl, i det omfang de kan skaffes til veje. Der bliver ikke noget forkromet foredrag, vi smager blot på de 10 øl nyheder og hygger os. Vi laver vor egen lille afstemning på dagen.
Der serveres Tapas, så der er noget at stå imod med tilberedt af Torben Mathews.


Tilmelding er bindende!! – Det bliver sikkert svært at skaffe alle 10 øl, men vi prøver og derfor skal vi være sikker på at du møder op!!
- og dette kan måske være din eneste mulighed for at smagen nogle af dem… DET ER VIGTIG AT DU TILMELDER DIG NU! DA VI STRAKS SKAL IGANG MED AT SKAFFE ØLLET. Vi skal derfor vide hvor mange der kommer.


Sidste tilmelding er fredag d. 6. februar.
Meld dig til NU– send en mail til undertegnede og indsæt for både øl og mad kr. 175,- på konto nr.: 0759 – 322 3437 205 pr. netbank eller direkte i Middelfart Sparekasse.


Bemærk der er kun et begrænset antal pladser i lokalet. 
Kun for medlemmer! (Hvis du medbringer en gæst, skal vedkomne indmeldes samme dag!)


>>> Husk at stemme på din favorit øl blandt de 10 finale øl på
>>> www.ale.dk inden d. 1. marts. 2009
 

3. Kolding Bryglaug
AL Passagen holder åbent hus lørdag d. 7. feb. kl. 16.00 – 18.00 – ingen tilmelding.
Den 7. februar kl. 16.00 lancerer de deres tre ”Imperial Stouts” i bryglokalet ved YNWA. Der er tale om ét fad af hver! Alle omkring 9,5 %. Den første er lagret med Kenya kaffe, den anden med hyldebærsaft og den sidste med hyldeblomstsaft. Og der er kun ét fad af hver!


Der skulle også være mulighed for, at smage fra det sidste fad Golden Amarillo, vores Yggdrasil mjød og det bryg der er aktuelt på pubben fra fad den dag. (nok enten ”Scottish Duck” eller ”Det er godt nok koldt!” (Old Ale).


Stoutsene blev brygget under TV Syds besøg, deraf navnet.
Og som de siger: ”Vi håber da, at de vil besøge os den 7. også”  :o)


Priser for øllet på dagen: 3 x 10 cl. for 30 kroner, eller 3 x 20 cl. for 60 kroner.


Grib muligheden for at smage ovenstående helt unikke øl !
og så kan du jo få 10% rabat, som medlem, på fadøl på pubben bagefter.


Husk bilkørsel og ølsmagning hører ikke sammen medmindre du har chauffør på.


HØJT SKUM.
& forsat god og nervepirrende Finanskrise.

Med venlig hilsen
DANSKE ØLENTUSIASTER
Claus Mortensen
Lokalformand - Kolding - Nok den bedste ølby i landet.


Regionsnæstformand - Sydøstjylland
Tlf.: 40 45 90 28
claus.mortensen(at)remove-this.ale.dk - www.ale.dk