Nyhedsbrev 08 2009

Kære medlem af Koldings afdeling af Danske Ølentusiaster.

1. Øl- og Ostesmagning samt Quiz på Republikken på torsdag kl. 19.00

 
Torsdag 30. april
arrangerer vi i forbindelse med forårets sidste udgave af Øl, quiz og rockmusik på Republikken i Munkegade en øl-og ostesmagning. Benny Dall fra Republikken vil diske op med en række spændende oste, som vi drikker lidt øl til. Det koster kun kr. 85,- pr. person.


Man må gerne have ledsager med. Det er ikke nødvendigt med tilmelding til hverken øl- og ostesmagningen, som begynder klokken 19.00, eller efterfølgende quiz.  Selve quizzen begynder klokken 20.15 og er som altid gratis.

Ostemenuen består af: Dadler med rørt Roquefort, ovnristet brød og camembert med pynt af syltede agurker og karse, ovnbagt tomat med fyld af flødeost/cheddar og en lækker skæreost. Dertil serveres fire forskellige slags ølsmagsprøve i små glas.

Ønsker man sig et større måltid inden, så mød op i god tid køkkenet er åben.


2. Sommertid & Hvedeøl

Fredag d. 29. maj – kl. 19.00
arrangere vi ”Paulanermunke og Hvedeøl” på Sct. Jørgens Gård i Hospitalsgade v/ Slotssøbadet.

Her vil ”Årets Forskerspirre” Stinna Christensen fra København fortælle om Munkenes klosterliv og ølbrygning – Hun vandt i 2005 prisen som "Årets Forskerspire" med sin synopse om tysk klosterliv og ølbrygning.  Og Indslevs tyske brygmester Stefan Peter Stadler vil holde ølsmagning. Han fører os videre i den tyske brygtradition, hvor især hvedeøllet er hans varemærke. Han har 30 års erfaring med hvedeøl og kan kunsten at brygge øl for sanserne.


Stefan er uddannet brygmester i Bayern og har pl.a. arbejdet på Paulanerbryggeriet opg Hofbrauhaus. Så er CV´et ligesom skrevet!

Til dette spændende arrangement der afholdes i de gamle lokaler på Sct. Jørgens Gård vil der også være et lækkert Pølse- og ostebord.

Meld dig allerede til nu – pris m.m. følger snarest. (send en mail til undertegnede)

3. Københavnske Øldage
...er Danske Ølentusiasters 14. Ølfestival - og den 7. i Valby Hallen.

Ølfestivalen afholdes fra fredag den 15. til søndag den 17. maj 2009.

Der vil, som altid, være uanede mængder af smagsprøver på hundredvis af spændende øl fra snesevis af danske bryggerier, suppleret med en meget bred vifte af hvad resten af verden kan byde på.

Billetprisen er 200,- kr. inklusiv den omfattende Festivalguide, det originale smageglas og hele 10 poletter, som kan byttes til smagsprøver på det gode øl. Billetter kan købes via Billetnet eller ved indgangen.

Læs mere på vor hjemmeside der er link fra forsiden.

HØJT SKUM.

Med venlig hilsen
DANSKE ØLENTUSIASTER
Claus Mortensen
Lokalformand - Kolding
Regionsnæstformand - Sydøstjylland
Tlf.: 40 45 90 28
claus.mortensen(at)remove-this.ale.dk - www.ale.dk