Nyhedsbrev 14 2009

SOMMERTRÆF
 
FOR DANSKE ØLENTUSIASTER

LØRDAG D. 4. JULI KL. 14.00 - ??


Hej til alle
Vi håber at se mange af Jer til Sommertræf i Kolding ved ”Den Engelske Pub”.
Når arrangementet slutter er det tid for nogen til sommerferie – hav en rigtig God ferie.


Hermed:
1. Frivillige.
2. Sommertræf
3. Øludflugt til august.


1. Meld dig som Frivillig.
Vi skal bruge din hjælp, som frivillig til Øllets Dag i Kolding – lørdag d. 5. september 2009.


I City Kolding kl. 10 – 16. skal der bemandes ca. 7 stande.
Vi laver en vagtplan der indebære, at du har nogle fritimer ind i mellem, så du også kan se hvad der foregår i byen.
Vi er vært ved en god sandwich og sodavand til frokost, ligesom der vil være en lækker middag om aftenen til alle frivillige incl. Øl + en DØE T-shirt der skal bæres på dagen. Samt et par gode øl til at tage med hjem, masser af ølsmagsprøver og en rigtig god oplevelse med masser af ølsnak.
Meld dig som frivillig NU – send en mail til undertegnede eller ring på
tlf.: 4045 9028 – senest d. 1. august.


Vi stiller ingen krav bare sober og venlig opførsel, og kan du kun noget af dagen er du også velkommen.
Der vil for alle frivillige blive holdt et info. møde sidst i august.
   

2.  Sommertræf
RegionsSommertræf
lørdag d. 4. juli – kl. 14.00 - ? i selskabslokalet ved Y.N.W.A. i ALe Passagen.
Intet program – ingen tilmelding - meget øl. Men der er mødepligt!  ;-)


Velkommen til alle Ølentusiaster.
Så indkalder vi igen til Sommertræf i Kolding lørdag d. 4. juli kl. 14.00 i AL Passagen på YNWA i selskabslokalet og naturligvis under åben himmel i gården hvis vejret tillader. Det er gratis at deltage, ud over det mad og drikke du selv køber.


Traditionen tro er der ikke noget officielt program, men vi råhygger med ølvenner fra både Kolding, regionen og hele landet.

Kort efter ankomst vil der være en velkomst og orientering af. bl.a Torben Mathews: Hvad er der af spændende nyheder på You´ll Never Walk Alone?


>>> Herefter er ordret frit, så alle er velkommen med et indlæg…
ellers drikker man bare sin ynglingsøl.


Der vil være mulighed for køb af grillpølser m.m. og Kolding Bryglaug der holder til i området vil frigive en helt ny øl på dagen og er vært ved en smagsprøve. Hør stemningsfuld live musik i Passagen om eftermiddagen og på pubben om aftenen.


Det vil også være muligt at høre om foreningen og tilmelde nye medlemmer, så tag endelig gæster og venner med – det er gratis.


Smid gerne en mail eller ring hvis du kommer (så vi ved ca. hvor mange vi bliver)
- men tilmelding er ikke noget krav.


Arrangementet varer så længe du orker – pubben er åben til kl. 03.00 men nogen (de gamle) går hjem omkring kl. 18.00


Alle ønskes en rigtig god sommer herfra.

3. Skal du med på vor store øludflugt tilrettelagt af Sønderborg d. 21 – 22 august 2009?
Til Thisted, Bøgedal, Håndgjown og Mylius-Erichsen – tilmelding direkte til Hans Peter i Sønderborg – se sidste nyhedsbrev.


Husk du kan allerede nu se det meste af efterårsprogrammet på vor hjemmeside under arrangementer både under Kolding og region Sydøstjylland – vi glæder os til at se dig til højt skum, spændende øl og råhygge.


Højt ølskum


Danske Ølentusiaster
Claus Mortensen – 4045 9028
Lokalformand – Kolding
Regionsnæstformand – Sydøstjylland