Nyhedsbrev 18 2009

Hej til alle Ølentusiaster i Kolding.

Så er sommeren snart slut og i Kolding er Øliaden og Øllets Dag vel overstået – men glæd dig til en ny sæson med spændende øl til den tørre gane. Læs her om følgende:

1. Øllets Dag – Øliaden.
2. Øl – Quiz – Musik.
3. Lokal generalforsamling Kolding.
4. Den Regionale Ølpris.
5. Toget kører – Troldhede udbyder anparter.

1. Øllets Dag – Øliaden – Oktoberfest.
Først om fremmest vil jeg hermed gerne sige tusind tak til ALLE frivillige for Jeres hjælp på Øllets Dag – uden Jeres indsat var vi ikke nået i mål med en sjov og spændende øldag.

Har du som frivillig en kommentar, det være sig ris, ros eller gode ideer omkring arrangementet og afviklingen af dagen, så kom endelig ud af busken og ring til formanden på 4045 9028 eller send os en mail – bedst til: henrik.f(at)remove-this.stofanet.dk eller til næstformand Søren H. (da formandens mail er nede pt.)

BusinessKolding måtte desværre aflyse deres nye ”½ km. Øl” om fredagen på grund af vejret, som viste sig en ikke helt så behagelig side – regn, storm m.m. sænkede sig over byen. Vi håber på bedre vejr næste år i det hele taget. Men vor ølsmagning ”Opvarmning til Øllets Dag” hos Kolding Vinhandel på Låsbybanke fredag aften blev en succes med alt udsolgt, vi smagte spændende øl i rigelige mængder og efterfølgende inviterede BusinessKolding på gratis adgang til Oktoberfestteltet i Staldgården mod fremvisning af gyldigt medlemskort til Danske Ølentusiaster.
Flere caféer kørte også med temaaften med øl og mad fra bestemte lande.

På selve Øllets Dag, som vi afvikler i samarbejde med City Kolding havde vi også succes, på trods af vejret var der mange ølglade mennesker i byens gader – ligesom vor årlige store ølsmagning med Mik Schack i festteltet forløb godt med 110 deltagere. Du får her lidt flere facts om dagen.

Vinder af afstemningen om ”Årets Kolding Øl 2009” blev Troldhede Mikrobryg – et stort TILLYKKE skal lyde herfra. Øllets kan købes flere steder rundt i byens vinforretninger og øloaser.

Troldhede nr. 1. vandt med ”Kolding Mørk” og 132 stemmer, stærkt forfulgt af nr. 2. Kolding Bryglaug med ”Clara” og 123 stemmer nr. 3. blev Bjert Bryg med ”Klaverflytter” øl og 80 stemmer.

Vinder af rejsen med FDM travel til en værdi af kr. 5.000,- blev trukket på Akseltorv og vundet af familien Platenkamp – Et stort TILLYKKE herfra.

Her vil jeg gerne lige indskyde, at der flere steder har stået Kolding Bryghus i pressen – dette er en klassisk journalistfejl (disse højt begavede mennesker kan ikke holde styr på alt, ligesom tastefejl er meget udbredt i deres branche) – Kolding Bryghus er lukket her i løbet at sommeren, og der skulle have stået Kolding BRYGLAUG, som brygger i AL Passagen nu og fortrinsvis levere til YNWA.

Vi havde nok fået mange flere lokket af huse på Øllet Dag, hvis ikke naturen havde sat sig for, at bestemme over den hvor våd man kunne risikerer at blive på den udvendige side og toupéen kunne blæse i Slotssøen. Der blev faktisk solgt over 1.000 stk. ”tidløse” smageglas og ca. 5.000 stk. smagsprøver ud over de smagsprøver der var gratis ved byens vinforretninger.

Lige som den nye City Kolding øl kunne smages i en lang række af byens butikker og stadig kan købes hos bl.a. YNWA og Kolding Vinhandel.

Du får her topscorelisten over de mest udskænkede ølsmagsprøver fra de bryggerier der gæstede vor by på Øllets dag.

1. Indslev Bryggeri med 632. stk. smagsprøvepoletter.
2. Kolding Bryglaug – 595. stk.
3. Troldhede Mikrobryg – 591.
4. Bjert Bryg – 530.
5. Refsvindinge & Medicibeer – 500 stk.
6. Bryggeriet Skovlyst – 463.
7. Mylius Erichsen Bryghus – 397.
8. Varwik – 395.
9. Randers Bryghus – 325.
10. Fuglsang – 258.
11. Chimay – 198.
12. Agtrup Bryghus – 102.

Tak til bryggerierne. Vi takker også Skovlyst for deres indslag med veteran ølbilen der kørte i byens strøggader.


2. ØL – QUIZ – MUSIK
Vi starter en ny sæson med quiz på Republikken torsdag d. 24. sept. 2009 kl. 20.00 i baglokalet med 30 dumme spørgsmål, om alt mellem øl og jord og pause efter de første 15 spørgsmål. Kom og deltag på byens Chimay pub, hør om månedens øl – det er gratis, du har mulighed for at vinde små præmier, og der er en omgang øl til det vindende hold. Flere vælger at komme i god tid og spise først. Det hele et samarbejde mellem Republikken, Kolding Journalist Klub og Danske Ølentusiaster. Men alle er velkomne.

>>Viste du at Republikken er den pub i Danmark hvor der sælges mest Chimay fra fad.


3. Lokal DØE generalforsamling i Kolding.
Vi afholder denne gang vor årlige generalforsamling i ”forsamlingshuset” i AL Passagen ved YNWA / You´ll Never Walk Alone / Den Engelske Pub.
Lørdag d. 3. oktober 2009 kl. 14.00 - 18.00 ca.

Alle medlemmer kan deltage og har stemmeret – du bestemmer selv hvor meget af dagen du vil deltage – vi giver en øl under mødet. Men spisning og ølsmagning kræver tilmelding.

Dagens program og priser:
Kl. 14.00 Velkomst og selve generalforsamling med 1 øl. Gratis.
Kl. 15.15 Ølsmagning med René Henriksen. Kr. 100,- Kl. 17.00 Spisning ”Torbens Sorte Gryde” kr. 129,-

Altså hele pakken koster kr. 229,- (tiderne er ca. tider)

Dagsorden:
1. Valg af dirigent.
2. Årsberetning ved lokalformanden.
3. Valg af lokalformand.
4. Valg af Lokalnæstformand.
5. Valg at øvrig bestyrelse.
6. Eventuelt.

Ølsmagningen ved vor generalforsamling foretages af ølentusiast og RateBeer anmelder René Tollak Henriksen der også er med i Kolding Bryglaug. Temaet bliver ”Øl med Amerikansk Humle”
Spændende….

Den varme mad står vor lokale kok og landskendte ølguru Torben Mathews for, og det bliver en overraskelse ved navn ”Torbens Sorte Gryde” Hmm.. også

Undgå at gå i sort - Kom og sig og din mening om din lokalafdeling med efterfølgende socialt råhygge. Du kan også indsende emner til drøftelse på dagen senest 8 dage før mødet. Ellers er ordret frit under pkt. 6. Evt.


Tilmelding :
Send en mail til: henrik.f(at)remove-this.stofanet.dk (formandens mail er pt. nede) eller ring til formanden på 4045 9028. Deadline for tilmelding er senest 5 dage før arrangementet – mandag d. 28. sept., så vi kan købe øl og mad ind. + Indbetal beløbet på vor konto i:
Middelfart Sparekasse: 0759 – 3223437205 VIGTIG. Angiv venligst: NAVN, MEDLEMSNR.og ARRANGEMENTSDATO !!  Evt. betaling på selve dagen kræver særlig aftale.  


4. Regionsprisen.
Den Regionale Ølpris går i år til Bøgedal Bryglade ved Vejle – Herfra regionen Sydøstjylland og Kolding afdelingen skal der lyde et stort TILLYKKE med prisen, der blev overrakt på Øllets Dag ved Havnens Vin & Tobak i Vejle. Lokalt kan øllet fra Bøgedal bl.a. købes på YNWA og hos Kolding Vinhandel og Salling Vinforsyning.


5. Toget kører – hop på vognen med Troldhede.
Troldhede udbyder nu anparter. For første gang siden starten i foråret 2005 gør Troldhede Mikrobryggeri Aps. det nu muligt for interesserede Koldingborgere at tage del i deres lokale bryghus.

Troldhede udsteder kun 240 anparter á kr. 1.500,-  der hovedsageligt skal investeres i nyt tappeudstyr til bryggeriet og træfade til lagring af maltwhisky.

Med Årets Regionale Ølpris 2008 sidste år og Årets Kolding Øl 2009 i lørdags vil vi gerne placere Kolding endnu mere solidt på landkortet med en udvidelse af aktiviteterne i Olaf Ryes Gade, så de også inkluderer produktion af eksklusiv Single Malt Whisky.

Troldhede er i dag leverandør til en lang række øloaser og vinforretninger både lokalt og ude i landet.

Du kan gå ind på www.troldhedemikro.dk her kan du læse mere og opgive din e-mail adr. så kan der tilsendes dig et prospekt og en tegningsblanket for anparter.
Eller kontakt Michael Svendsen på tlf.: 2845 0755

Højt skum

Danske Ølentusiaster – Kolding
Claus Mortensen – 4045 9028

Lokalformand – Kolding
Regionsnæstformand – Sydøstjylland
www.ale.dk
claus.mortensen(at)remove-this.ale.dk  (pt. ude af drift)