Nyhedsbrev 21 2009

Hej til alle glade Ølentusiaster.

>Husk der er DØE udstilling på biblioteket nu og indtil d. 31. oktober 2009.

>>D. 22. -24. er der provins Ølfestival i Esbjerg – Musikhuset – Havnegade.

Ellers læs om:
1. Årsmøde i Fredericia.
2. Øl Quiz
3. Hallowen ølsmagning og mad.
4. Ølsmagning i Vonsild Brugs.
5. Julefrokost.
6. Andre arrangement datoer du skal huske.


1. Årsmøde i Fredericia.
Tirsdag d. 27. oktober. Kl. 19.00 – 22.00 Så fylder Fredericia 1 år og de holder generalforsamling. Vi siger herfra tillykke til Fredericiaafdelingen der tidligere var under Kolding. Har man lyst kan man tage toget og deltage i deres arrangement på Det Brunske Pakhus med Gundestrup Bryggeri og Mejeri fra Fyn.

Efter årsmødet vil Ditlev og Jørgen Hoff fra Gundestrup Mejeri & Bryghus (http://www.mejeri-bryg.dk/) fortælle om Øl og ost. Der er smagsprøver på begge. Dette arrangement er gratis for medlemmer af DØE Fredericia.. Af hensyn til Ditlev og Jørgen er bindende tilmelding nødvendig.. Man tilmelder sig ved at sende en mail til Tex i Fredericiaafd. (texelprivat(at)remove-this.gmail.com) senest d. 20/10 2009.
Melder man sig til, men ikke dukker op, opkræves man kr. 150,-.


2. ØL – QUIZ – MUSIK
Torsdag d. 29. oktober kl. 20.00 på Republikken i baglokalet ”Barikaden”
De 30 spørgsmål incl. en ølsmagsprøve, musik, god øl, hygge, månedens øl, præmier - alt i samarbejde med Kolding Journalistklub. Det er gratis og det er også for ikke medlemmer, så kik forbi.


3. Halloween øl og mad m.m.
Lørdag d. 31. oktober kl. 18.30 inviterer vi til Hallowen – Ølsmagning på Republikken i Munkegade i baglokalet på selveste Allerhelgens Aften.
Vi skåler for en uhyggelig aften…

Det skal være en uformel aften med hygge, lidt Hallowen øl og julebryg og og god mad. Det er tilladt at komme udklædt (ikke afklædt, det kan blive for uhyggeligt) men det er ikke noget krav og man behøver ikke ligne et græskarhoved for at deltage.

Menu v/ Benny Dall:
Følger når vi engang får respons fra ham… Pris følger også.

Vi slutter omkring kl. 22.00 ca. eller så længe vi nu orker - Republikken har åben til sent kl. 0.03

www.republikken.com 

Tilmelding:
Senest søndag d. 25. oktober. Send en mail til undertegnede, eller ring og indsæt kr. beløbet følger,- pr. person på vor konto: 0759 - 3223437205 i Middelfart Sparekasse f.eks. via netbank. 


4. Ølsmagning i Vonslid Brugs
Torsdag d. 5. november 2009 er der Ølsmagning i Super Brugsen Hjarupvej i Vonsild.
Billetter til kr. 59,- sælges fra nu på torsdag d. 15. oktober i selve butikken.

Arrangementet starter kl. 19.30 – kl. 22.00 Se også annonce i de lokale ugeavis medier / Budstikken.

Det vil være muligt at smage på en lang række øl ad libitum samt på godbider fra delikatessen.

Vil du sikre dig en billet, så er det fra torsdag du skal være fremme i skoene.

Danske Ølentusiaster bakker op om arrangementet og vil have en stand i butikken.

Vel mødt til Ølsmagning i Vonsild – arrangementet er for alle.

Tlf.: 7556 6033     
Link: http://www.superbrugsen.dk/includefiles/MODULER/CCMS/show_page.asp?iMappeID=385&sSideNavn=Find%20SuperBrugsen&aktion=info&butik_id=3046&kardexnr=3745

5. Julefrokost.
Lørdag d. 28. november 2009 kl. 13.00 – 17.30 Så er tiden inde hvor vi kan inviterer dig til Julefrokost i selskabslokalet ved YNWA i AL Passagen. www.denengelskepub.dk

Igen i år vil Torben Mathews fremtrylle og introducere en række spændende julebryg og lave en lækker flerrettersmenu til os, for en virkelig anstændig pris.
 
Der vil også blive trukket lod om nogle ølgaver i løbet af eftermiddagen.

Menu v/ Torben Mathews
Følger når vi engang får respons fra ham…

Pris kun kr. 295,- incl. øl & mad.

De friske forsætter aftenen på pubben der har åbent til sent...

Ho Hoo.. Vi skåler og ønsker alle en glædelig jul.

Tilmelding:
Senest søndag d. 24. november – du skal dog ikke vente for længe, da en del af pladserne allerede er solgt på forhåndstilmeldinger. Der er jo kun plads til 30 personer og det er et populært arrangement.
Send en mail til undertegnede, eller ring og indsæt kr. 295,- pr. person på vor konto 0759 - 3223437205 i Middelfart Sparekasse f.eks. via netbank. 


6. Sæt kryds i kalenderen.

Lørdag d. 7. november 2009 er det vor årlige Håndbrygsmagningskonkurrence Kl. 14.00 – 17.00 i Vinboden –Erritsø Bygade 57 - Erritsø i Fredericia. Tilmelding direkte til regionsformand Kjeld Jensen – Pris kr. 110,- betales på dagen. Incl. lidt let mad. kjeld.jensen(at)remove-this.ale.dk Kom, smag og stem på Best of Show.
www.vinboden.dk

Lørdag d. 14. november er der Regions Årsmøde kl. 14.00 – 16.00 i Det Bruunske Pakhus – Kirkestræde 3 i Fredericia. Alle medlemmer er velkomne.
Valg af Regionsformand og Regionsnæstformand. Præsentation af regionsbestyrelsen der vælges af de lokale bestyrelser.
Vi giver 1 øl og 1 stk. let brød, så tilmelding nødvendig til regionsformand Kjeld Jensen senest d. 7. november. kjeld.jensen(at)remove-this.ale.dk www.bruunskepakhus.dk 

Torsdag d. 26.11.09 er der ØL – QUIZ – MUSIK på Republikken kl. 20.00

Torsdag d. 17.12.09 er der JULE ØL – QUIZ – MUSIK på Republikken kl. 20.00

Højt skum
Claus Mortensen – 4045 9028
Danske Ølentusiaster
Kolding