Nyhedsbrev 02 2010

Forbrugerpolitisk øldebatmøde.

Se her er lige noget alle skal have en chance for at deltage i.

Så er der et spændende arrangement på trapperne i Sønderborg.
Kom og vær med i debatten, mød vor fødevareminister m. fl., se Bryggeriet i Sønderborg, få noget godt mad, øl og en herlig aften.

Vi kan følges i toget sammen til Sønderborg - lad høre fra dig snarest.
Så kan vi købe en billig gruppebillet f.eks. Men du skal selv tilmelde dig arrangementet direkte til Sønderborg - se nedenfor.
 
FØDEVAREMINISTEREN GÆSTER DØE, SØNDERBORG 5. FEBRUAR ====================================================

Den 4. februar fylder lokalafdelingen 7 år. Vi har siden lokalafdelingens start sat en ære i at gennemføre et fødselsdagsarrangement, der sætter nye standarder. Det har vi også gjort denne gang.

Vores fødselsdagsarrangment gennemføres i år
   fredag d. 5. februar fra kl 18.00
   på Brøggeriet i Sønderborg

Arrangement bliver helt noget usædvanligt, nemlig en kombination af en politisk debat og en ølsmagning.

Deltagerne er:
- Fødevareminister Eva Kjer-Hansen, Venstre
- Forbrugerpolitisk ordfører Benny Engelbrecht, Socialdemokraterne
- Bo L. Jensen, landsnæstformand i Danske Ølentusiaster
- Poul Højlund, mikrobrygger fra Duelund Bryghus

Debatten og ølsmagningen starter kl. 19. Temaet for debatten er "Øllets fremtid i Danmark". Der bliver mulighed for at stille spørgsmål til paneldeltagerne. Ordstyrer bliver Torben Steenberg, der er DØEs repræsentant i Forbrugerrådet. Undervejs vil hver af de fire paneldeltagere præsentere to øl, som vi skal smage.

Kl 18 starter vi med en middag, hvor menuen er Svinekæber tilberedt med øl.

Prisen for deltagelse i arrangementet er 195 kr pr person. Beløbet dækker middagen, paneldebat og ølsmagningen i forbindelse hermed.

Tilmeld dig snarest muligt - vi forventer, at der bliver rift om billetterne - senest mandag d. 1. februar til leif.petersen(at)remove-this.ale.dk eller på 61 69 59 68.

Billetter kan også købes på Brøggeriet fra mandag d. 18. januar i Sønderborg.


>Skal vi følges sammen i toget? - send en mail eller ring til din
>lokalformand

Højt skum
Danske Ølentusiaster - Kolding
Claus Mortensen  - tlf.: 4045 9028
Lokalformand
www.ale.dk