Nyhedsbrev 09 2010

Kære medlem!

Fredag d. 5. marts - Det er sidste chance hvis du vil tilmeldes bussen til vor generalforsamling i Odense d. 20. marts.

Indhold:
1. Sushi og Øl.
2. Københavnske Øldage.
3. Sæt kryds i kalenderen og afvent mere info.

1.
I fiskens tegn: Sushi, øl og sake
Republikken – Munkegade d. 17. marts kl. 18.30
 
Vi giver dig en enestående chance for art blive indført i sushiens verden. Den nye ejer af Republikken, Jesper Hansen, gør også i den branche, og han var straks med på ideen, da vi foreslog ham en aften i de japanske fisks tegn. Så vi kan onsdag 17. marts klokken 18.30  på Republikken smage mange forskellige slags sushi, så lad være med at at spise aftensmad hjemme.

Mark Kolster (fra Bar´Sushi på Låsbybanke) vil indføre os i sushiens verden og fortælle hvilke slags øl, han mener, vi skal drikke til. Og så slutter vi vist af med en sake.  Hvis du vil være med, skal du tilmelde dig på mail til mig senest mandagen før, altså d. 15. marts. Ledsagere er velkomne, og arrangementet er for både Kolding Journalistklub og Danske Ølentusiaster og andre interesserede.

Kuvertprisen, er kr. 199,-  pr. person.

Beløbet kan indbetales på kontonr.: 0759 – 322 3437 205 i Middelfart Sparekasse – Koldingafd.
Send en mail med antal, dit navn, medlemsnr. og arrangementsdato: 17.3.01 Mærk også indbetalingen med dette. Det er bindende.

2.
Københavnske Øldage.
Har du aldrig oplevet en af de store ølfestivaler i København / Valby?
Så er det på tide nu - snyd ikke dig selv for en stor oplevelse.

Ledelsen af årets ølfestival har været i dialog med udstillere og andre om nye tiltag der gerne skulle gøre festivalen den bedst mulige for bryggerier og ølnydere, som vi gerne vil have det i 2010.

Efter European Beer Festival var det lidt et antklimaks at være tilbage i Valbyhallen i 2009. Heldigvis kan vi i år være på TAP1, som er en ny koncert- og messehal indrettet i et af Carlsbergs gamle tappehaller. Ikke præcis samme sted som EBF var, men tæt på. Adressen er:
Ny Carlsbergvej 91.  1760 København V. (indgang fra Ny Carlsbergvej)

Åbningstiderne bliver torsdag til lørdag, og som det kan læses i ØLentusiasteN vil der være studierabat i indgangen om torsdagen. 
Torsdag den 6. maj 2010
kl. 16:00 - 23:00
Fredag den 7. maj 2010
kl. 16:00 - 23:00
Lørdag den 8. maj 2010
kl. 12:00 - 23:00

Billetsalget er i gang, og frem til 27. april gives der rabat for medlemmer af Danske Ølentusiaster. Men overvej også at deltage som frivillig. Det er de frivillige der får festivalen til at fungere, og det belønnes med gratis adgang til hele festivalen, ekstra poletter, bespisning og en gave som tak for hjælpen. Se mere på: www.ale.dk

Det er nemt at tage toget til Hovebanegården i København.
Vore festivaller er for alle.

3.
Sæt allerede nu kryds i kalenderen:
Lørdag d. 3. juli er der Sommertræf i Kolding i AL Passagen ved YNWA – kl. 14.00 - ??
I år vil der inden Sommertræf blive kørt Prolog i Danske Ølentusiasters første  ”Tour de Biere” = Danmark rundt på cykel –  20 bryggerier på 10 dage.
Lørdag vil der kun blive kørt rundt i det centrale Kolding inden cykelholdet tilslutter sig Sommertræffet. Søndag vil holdet nå de sidste bryggerier i området, inden man kører mod næste by.
Har du lyst, at køre med på hele turen, eller måske bare første del i Koldingområdet, så kontakt vor holdkaptajn og redaktør Ole Madsen på
tlf.: 4021 5728 og hør nærmere.
Men vi håber også, at selv om du måske ikke køre med, at du så, som medlem, vil bakke op om arrangementet og komme og heppe på holdet i Kolding både lørdag og søndag samt deltage i Sommertræffet. Cykelpologen starter lørdag mellem kl. 11.00 og 12.00 – mere info følger.

Husk også:
Lørdag d. 13. marts - Åbent hus hos Troldhede Mikrobryggeri – 5 års jubilæum. Kl. 12.00 Torsdag d. 25. marts – Quiz på Republikken.
Fredag d. 9 april - Ølsmagning med vor Festivalchef Marttin S. Nielsen på YNWA.
I juni måned vil der være en lille lokal øludflugt med Troldhede Mikrobryggeri ad Troldhedestien på cykel.


Højt skum
Danske Ølentusiaster
Kolding – Øllets By
Claus Mortensen – 4045 9028
Lokalformand