Nyhedsbrev 15 2010

Hej kære medlem af Danske Ølentusiaster
Husk det er nu d. 6. – 8. maj der er ølfestival i København.
www.ale.dk


Danmarks Befrielse – 65 år. - 5. maj 2010
Tirsdag d. 4. maj kl. 15.00 får YNWA i AL Passagen besøg af nogle gæve gamle engelske soldater på over 80 år, der var med til at befri Kolding for 65 år siden i 1945. De har besøgt Kolding i mange år på disse dage, og vil nyde en stille øl på Den Engelske Pub også i år.

Kik forbi, nyd en øl og hils på vore befriere fra dengang.


1. Så besøger vi Carlsberg / Tuborg – udflugt til Fredericia.
Torsdag d. 20. maj kl. 19.00 er der arrangeret en rundvisning på Carlsberg, Vestre Ringvej 111. Vi mødes - forhåbentlig mange (besøg i samarbejde mellem Fredericia og Kolding) kl. 19.00 ved hovedindgangen. Efter en rundvisning hvor vi besér bryggeriet, tappehaller og hører om logistikfunktioner, afsluttes der med smagsprøver og en sandwich. Vi bliver smidt ud ca. kl. 22.30.

Prisen er kr. 75,- pr. deltager.
+ togturen til Fredericia – kr. 38,- og bus mellem banegård og bryggeriet.

Tilmelding – læs her:
Ved indbetaling af beløb kr. 75,- senest onsdag d. 12. maj på
Reg.nr. 0757 Konto nr. 3224132173
Alle navne skal opgives, idet der udleveres gæstekort. Uden gæstekort - ingen adgang. Læg en mail til Fredericiaafd til: Tex texelprivat(at)gmail.com
- Tlf.: 3065 2060 -

Se mere her: http://www.carlsbergdanmark.dk/Pages/Default.aspx

Det er naturligvis tilladt selv at sørge for transport. Men ønsker du at tage
toget sammen med os andre, da send en mail til undertegnede, så mødes vi på banegården. Vi tager toget fra Kolding kl. 17.40 – mød op kl. 17.30 – ank.  Fredericia kl. 17.52 – Bus linje nr. 6. køre kl. 18.12 fra banegården til bryggeriet.


2. Cykeludflugt på Troldhedestien
Lørdag d. 5 juni 2010 – kl. 13.00 – 17.15 ca. Grundlovsdag.
Privatbanen Troldhede-Kolding-Vejen Jernbane blev anlagt i årene 1913-1917. Banen blev nedlagt igen i 1968. Men siden er den gamle banestrækning lavet til gang,- ride- og cykelsti.

Vi følger banen og gør passende holdt undervejs, hvor der er noget spændende/historisk at se på. En tur på Troldhedestien, betyder selvfølgelig forfriskninger undervejs – ja smagsprøver fra Troldhede Mikrobryggeri.

Michael Svendsen indehaver af Troldhede Mikrobryggeri vil fortælle om øllet undervejs. Journalist, tog- og ølentusiast og medlem af KLK – Kolding Lokomotiv Klub – Martin Wilde vil fortælle om Troldhedebanen og dens historie ved de indlagte pitstop.

Læs mere om Privatbanen Troldhede-Kolding-Vejen Jernbane og se foto af det gamle tog her: http://www.kolding.dk/leksikon/info.asp?id=293

Pump cyklen og mød op hos Troldhede Mikrobryggeri Olaf Ryes Gade 7 M
i baggården, hvor vi først ser, og får en hurtig historie om bryggeriet herefter cykler vi til Kolding banegård, hvor banen kørte fra. Vi cykler ca. 12 km af naturstien til Ferup hvor vi vender om. Lige før gør vi holdt ved Dybvadsbro, hvor der også er en landskabsudstilling vi skal se – her vil vi indtage en let frokost: sandwish og en øl.

Efter de ca. 25 kms cykeltur vil det være muligt, at afslutte dagen på YNWA
i AL Pasagen der også føre Troldhede øl. Her er øllet dog ikke med i prisen.

Tilmelding: Send en mail til undertegnede med navne og antal personer.
Pris: kr. 150,- incl. foredrag, øllet på turen og sandwish.

Indsættes på konto: Konto Nr.: 0759 – 3223437205 i Middelfart Sparekasse.
opgiv fulde navn, medlemsnr. og arrangementsdato.

Læs også om turen på side 74 i det nye ØlentusiasteN.
Brug evt. turen som en lille opvarmning til Tour de Bière d. 3. juli.

Link Troldhede: http://www.troldhedemikro.dk/?sID=2

Link KLK - veterantogklub her: www.klk.dk

3. Kære medlem.
Vi har fået et samarbejde igang med et rejsebureau der giver særlige medlemspriser til alle vore medlemmer.

Nederst i denne mail er der en annonce med overnatning i København når du skal til den kommende Ølfestival. Klik på billedet og du kommer videre til "vores" side med priser der er reguleret kraftigt ned specielt til os.

På hjemmesiden kan du også læse mere om tilbud på "kør-selv-ferier" til gode ølbyer i bl.a. Tyskland og Tjekkiet.

Alt dette kan du læse mere om i seneste nummer af ØlentusiasteN.

Håber du vil tage godt imod vores nye samarbejde.

Højt skum

http://www.happydays.nu/templates/travel/products/travelcode.php?textfield=%F8l

noname


Klik på billedet for at komme videre

Højt skum
Danske Ølentusiaster
Claus Mortensen – 4045 9028
Lokalformand – Kolding
Regionsnæstformand – Sydøstjylland