Nyhedsbrev 22 2010

Skriver lige i sommervarmen med en afskedsreception.


1.En ølpusher siger farvel…
skrev ØLentusiasteN og nu sker det Erling stopper i Havnens Vin & Tobak – Havnegade 37 - 7100 Vejle. Tlf.: 7582 4096


Erling har stået for at opbygge en unik ølafdeling i butikken gennem de sidste 15 år og har en stor kærlighed til øllet, samt så en sport i at være først med de nye spændende øl. Kom og oplev butikkens ølafdeling og hils på Erling. 


Havnens Vin & Tobak har sendt følgende indbydelse:
Da Erling Juhl går på efterløn holder vi en lille afskedsreception.
Fredag d. 30. juli. 2010
Fra kl. 14 - 18
Der vil være lidt spiseligt, og lidt til ganen fra Vejle Bryghus.


Erling har givet udtryk for at han gerne ser medlemmer fra Kolding dukke op og alle er velkomne, gamle som nye kunder og medlemmer som ikke medlemmer.
Der kan evt. ringes sammen om samkørsel til Vejle.


2. Ølsmagning og Torben Mathews.
Med faste indslag.
Lørdag d. 4. september kl. 11.00 – ca. 12.30 Byens store Ølsmagning på Øllets Dag under festteltets dug i Staldgården er i år med vor lokale Mr. Mathews himself.


Nok en gang har Torben Mathews kastet snøren ud i øllets bundløse brønd af spændende dråber og fået lidet kendte bryg med hjem på krogen. Siden er disse blevet matchet med hver sin godbid og grundigt kvalitetskontrolleret gentagne gange af ophavsmanden!
 

Hør mere om kunsten i at parre mad og øl og smag på resultatet af ovenstående anstrengelser: fem udsøgte bryg ledsaget af hver sin lille bid fast fortæring samt af de obligatoriske anekdoter og dårlige vittigheder fra Torbens uudtømmelige forråd. Maven vil ingen lunde blive mættet, sanserne derimod med garanti!


I teltet i Staldgården ved Koldinghus


Pris kr. 150,- billetterne kan købes på www.koldingbilletten.dk  + gebyr.
Ingen billetsalg ved indgangen.


Billetter er sat til salg nu og kan også købes på pubben:
You´ll Never Walk Alone og på Kolding Turistkontor - Visitkolding Arrangeret af City Kolding og Danske Ølentusiaster – Kolding


Haløjsa så kommer der lige en bonusnyhed, som jeg modtog i dag, dagen efter jeg havde sendt min nyhedsmail ud i går, men den skal lige med, som en ekstra sommeraktivitet her i ferietiden - veterantogkørsel med Kolding Lokomotiv Klub.


Tag til Vejle, Jelling og smag Jelling Bryghus øl og Troldhede Mikrobryggeris øl i en rigtig Troldhede togvogn. Vi har modtaget følgende:


I lighed med sidste år er der mulighed for ølsmagning i veterantoget mens det kører fra Vejle op gennem Grejsdalen til Jelling.


I år foregår arrangementet tirsdag den 3. august. 2010 Bryggerierne i år er Troldhede Mikro, smagningen foregår bl.a. i den vogn der er afbilledet på deres ettiket, og Jelling Bryghus, hvis bryggeri man kan se når toget ankommer til Jelling. 
Læs mere om arrangementet på www.klk.dk  hvorfra der også kan købes billet.


Afgang Vejle: kl. 18.50  - ankomst Vejle kl. 21.10


Pris for togtur og ølsmagning kr. 180,- i forsalg.
 


Højt skum & God tur

Claus Mortensen
Lokalformand
Danske Ølentusiaster - Kolding
Tlf.: 4045 9028
www.ale.dk