Nyhedsbrev 27 2010

Lidt om Øllets Dag og kommende arrangementer

Tusind tak for en forrygende Øllets Dag skal lyde til alle gæster i byen, City Kolding, frivillige fra Danske Ølentusiaster og til bryggerierne. Tak til Carlsberg / Jacobsens hestevogn og veteranbilen fra Skovlyst samt cykeltaxa.

Vejret var med os, der var mange mennesker i byen og dagen gik rigtig godt.

Der blev udskænket 6.000 ølsmagsprøver via poletsystemet dertil kommer øvrige smagsprøver. Vi solgte over 1.200 smageglas. Oktoberfestteltet var udsolgt både fredag og lørdag aften.

Top 10 listen
Følgende 10 bryggerier uddelte flest smagsprøver:
Bemærk at 3 af de lokale er med i top 4.

1. Refsvindinge  665 stk.
2. Kolding Bryglaug 586 stk.
3. Bjert Bryg  555 stk.
4. Troldhede Mikrobryg 550 stk.
5. Warwik  472 stk.
6. Ebeltoft Gårdbryggeri 457 stk.
7. Indslev  431 stk.
8. Fuglsang  344 stk
9. Kvajj  339 stk.
10. Skovlyst  320 stk.

Øvrige bryggerier var:
Midtfyn, Hornbeer, Randers Bryghus, Kragelund, Agtrup Bryghus, Vejle Bryghus, Braunstein og Nørrebro Bryghus.
Desværre havde vi et afbud fra Grauballe Bryghus p.g.a. sydom.

Tillykke til Refsvindinge med første pladsen.
Det skal retfærdigvis siges, at det ikke kun er øllets popularitet men også placeringen i byen der kan være afgørende.

Årets Kolding Øl 2010 – Sorte Odin
Et stort tillykke skal lyde til: ”Årets Kolding Øl 2010” der blev vundet af Bjert Bryg der brygges på Sdr. Bjert Kro – Gl. Bjert 16 – 6091 Bjert.
Diplomet blev modtaget af deres brygger Torsten Reffstrup også kaldet ”Brygmand” på Akseltorv. Den vindende øl hedder Sorte Odin som kan købes og nydes på kroen, men vi håber den også kommer i handlen flere steder.
Det er jo den helt rigtige øl til den tilstødende årstid - en let drikkelig stout.

Det er 3 gang Bjert Bryg vinder.
Bjert Bryg vandt med 163 stemmer. Nr. 2 blev Troldhede med 87 stemmer og nr. 3. Kolding Bryglaug med 71 stemmer.

Sorte Odin
er som taget ud af den nordiske mytologi, fyldig, saftig, fuld af overraskelser og råstyrke. For nogle kandiderer  SORTE ODIN  til en gudedrik. Opkaldt efter Odin på kroen. Smagen dannes af balancen mellem ekstrakten af de to slags malt, humlen og de kraftigt smagende bær. Et så kraftfuldt udgangspunkt kræver lang lagring for at opnå harmoni. SORTE ODIN lagres efter gæringen først 1 måned på fad, og derpå minimum 4 måneder på flaske. Den lange lagring og eftergæring på flaske forener smagen af bær, de to slags malt og humlen til en forfinet og lang smagsoplevelse. Råstyrken kommer af den høje indbrygning, som giver en øl med knap 7,5 vol % alkohol. upasteuriseret og ufiltreret.


SORTE ODIN  er undergæret og eftergæret på flaske og skænkes fra 6 måneder efter brygning.

Nyd SORTE ODIN til lagrede oste eller kraftige vinterretter, eller nyd den blot i sin egen ret som en intens smagsoplevelse.
SORTE ODIN er brygget og gæret på Sdr. Bjert Kro, der er den eneste danske kro med egen produktion af øl.
http://www.sdrbjertkro.dk/243-143-237-sorte_odin.htm

Årets Rejse med Happydays.nu
Til en værdi af kr. 5.000,- blev vundet af Bo Djærf fra Egtved. Et stort tillykke og rigtig god tur ønskes af Danske Ølentusiaster.
Husk du kan også købe rejser med rabat på www.happydays.nu ved at lokke ind med koden ”ØL” se bl.a. annonce i seneste nummer af Budstikken.

Auktionen i AL Passagen med ølstrejf
Indbragte over kr. 8.000,- til Natteravnene i Kolding.
Den heldige køber af et års medlemskab, skænket af DØE blev Claus Bundgaard Petersen fra Lunderskov – Tak for det højeste bud.

Der vil om kort tid være stemningsfoto på vor hjemmeside ale.dk/kolding fra Øllets dag.

Lørdag d. 3. september 2011
Kan du igen gøre dig klar til at fejre Øllets Dag næste år, for vi ses vel igen.


Humlesmagning & Beatles musik.
Næste arrangement bliver De 10 humleøl fra Mikkellers Single Hops lørdag d. 25. sept. Arrangementet er flyttet frem til kl. 12.45 (ikke kl. 14.00) hvor vi mødes i AL Passagen. Derefter går vi samlet om i Borchs Gaard 2 min.s gang og høre Repeatles fra taget af Munk Bog & Ide kl. 13.00 og får en fadøl for egen regning – koncerten er gratis og arrangeres af bl.a City Kolding. Vi samles så straks efter koncerten igen i lokalet i AL Passagen ved siden af YNWA til ølsmagning og små smagsprøver af Torbens madlækkerier – en lille fingermad til hver øl – det er ikke et helt måltid, men små hapsere.

Pris: kr. 150,-  incl. madhapsere og ølsmagsprøver.
Bestil nu – kun få pladser tilbage, da vi har modtaget flere forudbestillinger – send en mail til undertegnede med antal pladser, navn, medlemsnr. og arrangement dato.
Det samme skriver du som følgetekst til indbetalingen til Middelfart Sparekasse Reg. Nr.: 0759  Konto nr.:  3223437205 Senest d. 20. sept.

Beatles – har 50 års jubilæum
I den anledning opføres der en kopi af Beatles sidste berømte koncert, som blev afholdt på taget af Apple-bygningen i Savile Row i London og samtidig fejres, at det er 40 år siden de udgav deres sidste plade. Nu spilles koncerten igen i Kolding i Borchs Gaard på taget af Munks Bog & Ide 41 år og 8 måneder senere af Danmarks bedste, ældste og mest erfarne Beatles kopiband, Repeatles – der går efter at spille så tæt på orginalmusikken som muligt, mere end overhovedet at ligne Beatles i kropssprog og udseende. Du skal altså opleve play-a-like og ikke look-a-like koncert, der er arrangeret af Koldinghus Museum og City Kolding. Dengang blev koncerten afbrudt af politiet, men vi er blevet lovet lidt mere musik end de 20 min. de spillede dengang… Fra fredag d. 10. sept. 2010 og frem til d. 27. februar 2011 kan du se en kæmpe udstilling på Koldinghus om The Beatles. Bemærk Kolding vil ose af Beatles de kommende måneder. www.koldinghus.dk  The Beatles Forever… Læs om Repeatles på: www.repeatles.dk  Let it be… in Kolding.
Koncerten slutter ca. lidt før kl. 14.30

ØL & Quiz – efterår.
Næste og første i denne sæson af Øl, Quiz & Musik er på Republikken torsdag d. 30. sept. kl. 20.00 – Der skal bestilles bord hvis du vil spise inden quizzen og der skal spises i baglokalet hvor vi også quizzer da forlokalet er booket denne aften. Kom i god tid.

Kommende ting: fredag d. 15. okt. Whisky- & Ølsmagning kl. 19.00.
Lørdag d. 16. okt. Årsmøde kl. 14.00 – begge dele bliver på republikken.

Højt skum
Danske Ølentusiaster
Claus Mortensen – 4045 9028
Lokalformand – Kolding
www.ale.dkclaus.mortensen(at)remove-this.ale.dk