Nyhedsbrev 34 2010

Vi bringer her lidt informationer fra bl.a. Årsmødet og næste uges Quiz.

Nye medlemmer af lokalbestyrelse.

Danske Ølentusiaster lokalafdeling Kolding havde lørdag d. 16. okt.
Årsmøde på Republikken. På mødet trak lokalnæstformand Søren Hjortbøl og bestyrelsesmedlem Bent Frederiksen sig fra bestyrelsen.
Nyvalgte medlemmer blev Esben Nørgaard Krog-Jensen og Jens Boysen Holzmann. Den øvrige bestyrelse består af følgende genvalgte medlemmer
Vagn T. Poulsen, Lars Kring Jørgensen, Henrik Feldthaus og lokalformand
Claus Mortensen der også er medlem af landets hovedbestyrelse.
Der blev ikke valgt en lokalnæstformand på mødet.

Efter generalforsamlingen var der mad og en ølsmagning der handlede om
årest Tour de Bière cykeltur Danmark rundt, med 11 spændende øl fra nogle
af de besøgte bryggerier – Hans Peter Jepsen fortalte om turen.

Bestyrelsen vil forsat arbejde for fremme af det gode øls sag i Kolding.


Øl, Quiz & Musik

Kære medlem
Stil nu ind på de Danske stationer......
Torsdag 28. oktober spilles der i anledning af Spil Dansk-dagen masser af dansk musik på de danske radiostationer. Og det bliver da også dansk musik, der spilles, når vi samme dag klokken 20.00 inviterer til Øl, quiz og rockmusik på Republikken i Munkegade. Alle er som sædvanlig velkomne, og det er ganske gratis at deltage i quizzen, som lokalforeningen arrangerer sammen med Kolding Journalistklub. Der svares på spørgsmål om bl.a. øl, svin, DDR, republikker og altså dansk rockmusik. Til  gamle kendinge af quizzen kan vi oplyse, at den tidligere, ikke helt umorsomme lokalformand for ølentusiasterne i Kolding, Thorbjørn Høyer, gæsteoptræder som quizmaster, da undertegnede er optaget til anden side.

På foreningens vegne

Højt skum
Claus Mortensen
Danske Ølentusiaster
Kolding