Nyhedsbrev 26 2011

Hej
Læs om Årets store cykelløb Tour de Bière, Quiz og Årsmøde.


ÅRSMØDE
Lørdag d. 22. okt. kl. 13. på Sct. Jørgens Gaard i Hospitalsgade 16.
Kl. 13.00 Lokal generalforsamling – ønsker du at stille op til bestyrelsen er du velkommen. Vi er vært ved en øl og kaffe. Gratis
kl. 14.15 Pause.
kl. 14.30. Ølsmagning med Beerhere – Christian Skovdal Andersen.
Pris kr. 150,-
kl. 17.00 ca. Spisning – menuer står på Stroganoff med kartoffelmos
Pris kr. 115,-
kl. 18.00 ca. Pubcrawl i Låsbygade.
Deltag i det omfang du har lyst. Ølsmagning og spisning kræver tilmelding.


ØL, QUIZ & DANSK MUSIK
Republikken – Munkegade 9 – 6000 Kolding – kl. 20.00 i baglokalet.
Masser af dansksproget rockmusik vil hjemsøge dine øregange, når der torsdag d. 27. oktober klokken 20.00 inviteres til øl, quiz og rockmusik på Republikken i Munkegade. Det er ”Spil dansk-dag”, og der spilles derfor udelukkende dansk musik på en aften, der også byder på 30 spørgsmål om øl, republikker, rockmusik, svin og DDR. Der vil være en gratis ølsmagning undervejs. Det er som sædvanligt gratis at være med, og alle kan deltage i dysten om sjove og fine præmier. Quizzen,  arrangeres på dansk, i et vanligt tæt samarbejde med Kolding Journalistklub.
Let´s drink a beer, lose the problems, have music and fun. Your all welcome.
- os der spiser først mødes lidt over kl. 18.00

ØLSMAGNING FOR SPORTSFOLK.
TOUR DE BIÈRE SMAGNING 2011.
Solgården – Sdr. Havnegade 8. - selskabslokalet i kælderen – fredag d. 4. november kl. 19.00
Kom og oplev de lokale cykelhelte fra Kolding – mød holdkaptajn og Teamejer Ole Madsen fra Horsens. I årets Tour de Bière – ”Danmark rundt på cykel – 650 km og 25 Bryggeribesøg” var Kolding repræsenteret med Jens Madsen & Espen Nørgaard Krog-Jensen på Tandem og Vagn T. Poulsen der kørte følgebil nr. 1. To sidst nævnte fra vor bestyrelse samt lokalformand  Claus Mortensen på cykel – de udgjorde Team Kolding, ja alle fire gennemførte Touren.
Kom og hør deres egne beretninger om det store cykelløb der startede i Danmarks vugge – Jelling og sluttede i de morderne bryggeriers vugge Carlsberg / Jacobsen i Valby v/ Kbh.

Der vil blive fortalt om pedaltrappen på endeløse landeveje, med tørlagt tunge hængende efter cyklen på den ru asfalt. Vilde ridt i de Fynske Alper. Naturskønne oplevelser set gennem sved-indsmurte og duggede solbriller og ømme baller i regnvåde cykelshorts.
Hør om turens strabadser,  uheldige punkteringer, farefulde og dramatiske styrt. Samt ikke mindst de romantiske smukke bryggeribygninger der altid dukkede op i horisonten når lårene var mest ømme og tørsten størst. På disse gæstfrie bryggerier var langningen og øldrikning en
helt speciel oplevelse af de store, sammen med de smukke kyssepiger.  

Du vil få mulighed for smage en lang række udvalgte øl fra touren, samt se billedshow og enkelte videoklip fra Årets Tour de Bière. ca. 9 slags øl er med i foredraget.
Der ud over vil der være et lille let pølsebord og snacks.
Der skrives også autografer på både cykeltøj, ølflasker og kvindelår.

Pris i alt: kr. 110,-  

Tilmelding nødvendig på mail: claus.mortensen@ale.dk / 4045 9028
og indsættelse af prisen kr. 110,- på vor konto nr.: 0759 – 322 3437 205 - senest d. 1. nov. 2011
Begge steder skal du oplyse fulde navn, medlemsnr. antal pers. og arrangementsdato d. 4. nov. 11

Vi glæder os til at se dig uanset om du er sportsfreak eller ej.

Følg også med i hvad der ser i øvrigt i region Sydøstjylland:
www.horsens.ale.dk
www.vejle.ale.dk
www.fredericia.ale.dk

Højt cykelstyr
Claus Mortensen – tlf.: 4045 9028
DANSKE ØLETUSIASTER
Lokalformand – Kolding
Regionsnæstformand – Sydøstjylland
Landsbestyrelsesmedlem
www.kolding.ale.dk