Nyhedsbrev #1

Hej Alle

Rigtig godt nytår.
Det er nu du skal gå ind på www.ale.dk og se vi bringer fokus på de enkelte lokalafdelinger – en ny hver eneste uge. Få gode ideer, og se om der kan være arrangementer du måske har lyst til, at deltage i, andre steder i landet – husk du kan melde dig til arrangementer i alle lokalafdelinger, uanset hvor du selv høre til.  
Der er lagt ud med Amager og lige nu er Ballerup på.

NYT FRA YOU´LL WALK ALONE – AL PASSAGEN.

ØL- OG MAD: TORSDAGE MED ASIATISK MAD OG SMAGNING AF SPLINTERNYE FAD- OG FLASKEØL! - Lige noget for en ølentusiasts.
Starter allerede i januar i år. kl. 18.00 - d. 19.1.12

Vi fortsætter succesen fra år 2010 med yderst uformelle torsdag aftener, hvor man har mulighed for at indtage et måltid asiatisk mad, samt høre om og smage på to af pubbens ølnyheder - hvoraf flere aldrig har været i landet før! - alt sammen for den beskedne sum af kr.125,- !!! Vi har i alt planlagt følgende otte aftener:
d. 19.1., 2.2., 9.2., 23.2., 1.3., 8.3., 15.3., 22.3.
Og der er bestemt plads til alle, også ikke specielt ølinteresserede, der blot vil nyde lidt lækker mad og et par gode timer!

NR. 1. PÅ RATE BEER -  Good King Henry Special Reserve 2008

 Vi lægger hårdt ud torsdag den 19. januar kl. 18. med Good King Henry Special Reserve 2008, intet mindre end øllen der ligger nr.1. på Rate Beer-listen (ølnørdernes mekka) over samtlige øl i England!!! Hertil kommer så From Via To 2010 Barrel Aged, en fadøl fra Mikkeller i København.
Programmet for de øvrige smagninger kommer hen ad vejen, idet der hele tiden dumper nyheder ind på lageret.
Tilmelding er absolut nødvendig til Torben på:  "torben.mathews@tdcadsl.dk"

Samlet pris kr. 125,-  for et måltid asiatisk mad og 2 stk. half pint øl incl. kort fortælling om øllet.


EN AFTEN I SELSKAB MED INDSLEV BRYGGERI
Som led i forårets mad- og øltorsdage har vi lokket Indslev Bryggeri på afveje - nemlig til Kolding!
Torsdag d. 8. marts 2012 kl. 18.00
Så hvorfor ikke bruge en aften på at høre lidt om et af de bedste bryghuse i landet, samtidig med at du smager på nogle af deres dråber (med en spændende nyhed iblandt!) og får dig et måltid asiatisk mad – alt sammen til en vinterpris på kr.125,- .
Tilmelding (nødvendig) til Torben på torben.mathews@tdcadsl.dk
Indslev der ligger uden for Middelfart på Fyn præsenteres på YNWA i AL Passagen.

KOLDING ØLMESSE
Fredag d. 24. februar kl. 18.30 – 22.00
Kolding Ølmesse igen i år kan du komme i Parkhallen på Fynsvej og smage spændende øl ad libitum, samt et lækkert pølsebord. Kolding Vinhandel på Låsbybanke skyder som tidligere år
ølfesten i gang sidste fredag i februar. Billetter købes hos Kolding Vinhandel direkte og husk køb i god tid og det skal være i forsalg der er ingen biletter ved indgangen.
Som tidligere år vil Kolding afdeling af Danske Ølentusiaster være tilstede i hallen med god ølinformation om vor forening..
Kom og mød ølentusiaster fra vore nabobyer – arrangementet er åben for alle også ikke medlemmer.

Pris kr. 200,-  alt incl.
Billetter kun direkte hos Kolding Vinhandel – Låsbybanke 12 – tlf.: 7553 5828
www.koldingvinhandel.dk

STORMØDE
Vi kan oplyse at Danske Ølentusiaster s stormøde i år afholdes i Kolding på Sct. Jørgens Gård i Hospitalsgade lørdag d. 4. februar – hele dagen. Dette er kun for tillidsfolk.
 
Højt skum
Claus Mortensen – 4045 9028
DANSKE ØLENTUSIASTER
Lokalformand Kolding
Landsbestyrelsesmedlem
www.ale.dk   -  www.kolding.ale.dk