Nyhedsbrev #3

Hej du kære Ølentusiast.
Velkommen til nyhedsbrev nummer tre.
Vi er glade for at skrive til dig og fortælle lidt om hvad der sker udi øllets verden i dit lokalområde.
Læs her om følgende:
 
1. Øl, Quiz & Rockmusik med Barack Obama - præsident af verdens mægtigste republik.
2. Reminder Kolding Ølmesse.
3. Finalesmagning - År 2011´ves bedste øl.
4. Sing-Song aften med Mathews Senior.
5. En aften med Indselv Bryggeri
6. Landsgeneralforsamling i Odense
7. Udflugt - Skærtorsdagstur med de andre.


1. ØL - QUIZ - ROCKMUSIK
 
d. 23. februar på Republikken.
Du inviteres sammen med resten af byen, hvis den da ellers kan være der, til årets første udgave af ØL, Quiz og rockmusiktorsdag d. 23. februar 2012 klokken 20.00 på Republikken i Munkegade. Quizzen består som altid af 30 spørgsmål om øl, republikker, svin, DDR og rockmusik, hvor temaet denne gang er USA´s præsident Barack Obamas yndlingssange – og de rocker...
Det er som altid tilladt at tage alle med, du kender, det er som altid gratis at være med, der vil som altid være finurlige præmier at vinde, og der vil som altid være en ølsmagning undervejs. Som altid håber vi at se mange Ølentusiastmedlemmerne, som altid arrangeres quizzen i et tæt samarbejde med den lokale Kolding Journalistklub, og som altid regner vi med endnu en hyggelig aften i kollegaers, ølglade folk og lidelsesfælders nærvær.

 
2. KOLDING ØLMESSE
Fredag d. 24. februar kl. 18.30 i Parkhallen - Mød Danske Ølentusiaster & Kolding Vinhandel.
(udsolgt)
 
3. FINALESMAGNING
Så er det op over hvis du skal meldes til:

FINALESMAGNINGEN.
Onsdag d. 29. feb. kl. 18.30 i Selskabslokalet Sdr. Havnegade i Solgården.
Det er nu du kan stemme på Finaleølene - inden d. 1. marts 2012
”Årets Danske Ølnyhed 2011”
En øl under 6% alc. og en øl over 6% alc. Som jo er det nye i år. *Se ind på www.ale.dk eller klik her: www.ale.dk/index.php; - og du kan vinde noget....

Onsdag d. 29. februar afholder din lokalafdeling Kolding Finalesmagning i Solgårdens Festsal Sdr. Havnegade 8 – Kælderen. Hvor du kan smage alle øllene – Alle 10 øl er i hus.
Her vil vi starte med et godt lille måltid inden smagningen en lækker gryderet, og derefter er der øl, chips og hygge.
Det er sidste dag hvor man kan stemme – Så vi tager pc med, så man kan stemme direkte til smagningen og så kårer vi naturligvis de øl vi synes bedst om i Kolding. Afstemningen er kun for medlemmer. Årets Bryggeri 2011 kåres i år først til maj på vor generalforsamling i Odense.

Meld dig til ved at sende en bindende tilmeldingsmail til undertegnede pr. mail og indbetal kr. 150,- på vor konto i Middelfart Sparekasse – Kolding – på konto nr.: 0759 – 3223 4372 05
>> Sidste tilmelding og betaling er d. 24. februar. 2011.
Vær venlig at skrive: Navn, medlemsnr. og arrangement dato – 29.2.12. ved indbetaling. Ellers kan vi ikke styre tilmeldingerne.
Du skal venligst både sende en tilmeldingsmail og indbetale pengene, med mindre andet er aftalt.


4. SING-SONG AFTEN MED DEREK MATHEWS OG SVEND-ERIK

Torsdag d. 1. marts 2012 - Kl. 19.30 - 21.30 ca. På You´ll Never Walk Alone i AL Passagen.
Men start evt. med en gang Asiatisk mad først fra kl. 18.00 - Pris kr. 110,-  

Bare rolig! Det er kun Derek der skal synge, godt hjulpet af Svend Erik Larsen, kendt fra såvel Folk Friends som Shamrock.
Gratis entré - Men husk at tage sangstemmen med!
Vi har teksterne, så du skal bare skråle med!
Vel mødt til en hyggelig aften og et glas godt øl.
 

5. EN AFTEN MED INDSLEV.

Torsdag d. 8. marts kl. 18.00 På You´ll Never Walk Alone i AL Passagen 2
Som led i forårets mad- og øltorsdage har vi lokket Indslev Bryggeri på afveje - nemlig til Kolding!

Så hvorfor ikke bruge en aften på at høre lidt om et af de bedste bryghuse i landet, samtidig med at du smager på nogle af deres dråber (med en spændende nyhed iblandt!) og får dig et måltid asiatisk mad
- altsammen til en vinterpris på kr. 125,-

Tilmelding (nødvendig) til Torben på torben.mathews@tdcadsl.dk  


6. LANDSGENERALFORSAMLING i DØE
Så er vi fremme ved Landsgeneralforsamlingen, der finder sted lørdag d. 24. marts
2012 i Odense. Dalum Landbrugsskole.
Vi har planlagt at tage med toget til Odense. - Ellers forespørg regionen om der bliver en bustur
regionsformand: - kjeld.jensen@ale.dk

Dagens program:
11:00-12:45 Den fynske Ølsmagning
13:00-18:00 Generalforsamling
18:15-21:00 Spisning & Ølsmagning efterfølgende.

Vi forventer, at vi når det sidste tog hjem.
Husk at du selv skal tilmelde dig - også evt. sandwish, aftensmad og ølsmagning.

Tilmelding og det fulde program finder du på:
www.ale.dk/index.php Odense.

7. SKÆRTORSDAGSTUR
 Turen går til Flensborg i år med Åbenrå som vært og arrangøre.
Torsdag d. 5. april 2012

Der er tradition for at lokalafdelingerne i Sønderborg, Haderslev, Kolding
og Aabenraa skærtorsdag på skift arrangerer en tur i påsken.
I år er afdelingerne fra Esbjerg og Fredericia også inviteret til at deltage i løjerne.

Først lidt om hvad vi skal!
Skærtorsdagsturen går i år til Flensborg. Vi starter kl. 14.00 på
Flensburger Brauerei med en rundvisning, der efter sigende skulle være
blandt de mest proffessionelt udførte af slagsen.
Efter rundvisningen vil der blive budt på lidt mundgodt, der kan
nedsvælges sammen med prøver af bryggeriets produkter. Denne del af turen
forventes at vare ca. 3 timer.
 
Efter rundvisningen på Flensburger Brauerei kører bussen os ned til
Hansens Brauhaus, der ligger smukt placeret overfor Træskibsmuseet ved
Flensborgs havnefront. Forventet ankomst ca. kl. 17.30
Her vi skal have noget godt at spise og øl kan købes i metermål.
Menuen, der serveres kl. 18.00 vil være:
Spiessbraten mit Schwartzbiersauce, Bratkartoffel und sahniger Krautsalat.
Efter middagen går turen så atter hjemad.
 
Men hvordan kom vi egentlig derned? Jo - der var fælles buskørsel fra
Kolding med opsamling i Haderslev, Aabenraa og Kruså med planer om
dropzoner i omvendt rækkefølge på hjemturen.
 
Hvad koster det for hvem og hvorfor? Prisen for bustransport, rundvisning og
menu er kr. 325,- pr. person. Dog betaler medlemmer fra Esbjerg, Fredericia
og Sønderborg kr. 50,- mindre, idet de har bus-/togudgifter ved siden af.
 
Hvordan med tilmelding og betaling?
Tilmelding til Aabenraa afd. til Helge - helge.beierholm@ale.dk
Tilmelding sker ved indbetaling af
beløbet på kontonummer 7930-1188102 med oplysning om navn, medlemsnummer
og lokalafdeling.
Hver afdeling er sikret plads til 6 personer. Tilmelding efter sidst til
mølle senest søndag d. 11. marts 2012.
 
Fælles bus tider:
>>>> afg. kl. 11.30 Kolding Busstation - Rutebilstationen i Mazantigade.
afg. kl. 12.15 Haderslev v/ McDonalds
afg. kl. 13.00 Aabenraa Busstation/Gasværksvej
afg. kl. 13.30 Kruså Busstation
 
Tilsluttende forbindelser
afg. 11.00 - ank. 11.14 Fredericia - Kolding
afg. 10.42 - ank. 11.23 Esbjerg - Kolding
afg. 12.20 - ank. 12.59 Sønderborg - Aabenraa
 
Mød op min. 5 min. før afgang - vi venter heller ikke på dig!
 
 
Højt skum
Claus Mortensen
DANSKE ØLENTUSIASTER
Lokalformand - Kolding
Landsbestyrelsesmedlem
Tlf.: 4045 9028