Nyhedsbrev #11

1. Husk at stemme på Danmarks bedste bryggeri i 2012
– efter din mening.

Medlemmer af Danske Ølentusiaster har frem til d. 30. april klokken 24:00 mulighed for, (bag login på ale.dk - hav dit medlemskort klar) at stemme på Årets danske Bryggeri 2012. Du skal stemme på det bryggeri som, du mener, har gjort det mest positive indtryk på den danske øl-scene i 2012. Det er muligt at stemme på de 130 danske bryggerier der var aktive i 2012. Resultatet vil blive offentliggjort fra Scenen på Ølfestivalen fredag den d. 24. maj klokken 16:30. Se mere http://www.ale.dk/index.php?id=11774

.2.
Skumjægeren har igen hjembragt udenlandsk humledrik til de danske himmelstrøg og kyster – denne gang rejste han langt. Hvad mon hans vikingetogt har hjembragt til den lokale boplads?? - Og Midgård, vil korngudinden Ceres og kærlighedsgudinden Freja stille sig tilfreds med det hjembragte.

Nedenståeende Ølsmagning med Torben på YNWA i AL Passagen – tilmelding direkte til Mr. Mathews eller på pubben.

d. 2.5., 15.5., 16.5. samt d. 23.5.: KALIFORNISK ØLSMAGNING VED TORBEN MATHEWS: PRIS KR.315,- INKL. TO RETTER MAD.
USA og ikke mindst Kalifornien har uden tvivl udgjort avantgarden i den efterhånden verdensomspændende ølrevolution. Nye stilarter, nye humlesorter, nye ingredienser, nye teknikker - you name it, og hatten må af til dette tidligere intetsigende pilsnerparadis!

Øljægeren Mathews har denne gang været på langfart og vanen tro fundet lidet kendte bryggerier og produkter i det store land, som han ynder at være så hård ved! Kom forbi denne aften og høre og smage, om han er blevet mildere stemt, og hvad han har fået opstøvet og oplevet!

N.B. Højere rejse- og transportomkostninger har afstedkommet, at prisen på dette arrangement er kr.20 dyrere end normalt. Jyder kan dog beroliges med, at prisen vil vende tilbage til sit normale leje til efteråret!
Vanen tro starter forestillingerne kl.18.00 og varer til ca. kl.21.30. Prisen er kr.315 for to retter mad, foredrag, løgnehistorier og ølsmagsprøver. 

Tilmelding til Torben på "torben.mathews@tdcadsl.dk." Og husk så ikke at vente for længe, da der normalt relativt hurtigt bliver udsolgt, og medfølelse og eftergivenhed over for "efternølere" er et ukendt begreb i denne sammenhæng!

CALIFORNIA, HERE WE COME!

Glædelig forår og højt skum
Claus Mortensen – tlf.: 4045 9028
Dnske Ølentusiaster – Kolding