Nyhedsbrev #14

Så er Regionsmøde i Nyborg og landsbestyrelsesmøde i Odense vel overstået i weekenden 8. og 9. juni - for det gode øls sag.

- Lidt sommer aktiviteter.
Vi ønsker dig en rigtig god sommer med herlige kode øl.
Husk Øllets Dag i Kolding lørdag d. 7.9.2013
- 7-9-13 - Øllet er Hovedretten !!

LILLE ØLLETS DAG Fredericia / Kolding

Juni: Lørdag d. 15.06.2013: afholdes Lille øllets Dag. Håndbryggere giver smagsprøver. Tid: fra kl. 10.00 - ? (ca. sidst på eftermiddagen)
Sted: hos Tex, Kampmannsvej 20 B, 7000 Fredericia.

Der er ingen tilmelding. Maden koster 50,00 kr.

Vi vil henlede opmærksomheden på Lille Øllets Dag som i år finder sted lørdag den 15.juni 2013 som sædvanlig hos Tex. Det er et rigtigt hyggeligt arrangement hvor man kan smage de lokale håndbryggeres produkter, høre levende musik og nyde Sørens gode mad. I år vil også folk fra Kolding deltage.
Håndbryggere kan stadig nå at tilmelde sig hos Tex. Men det haster!
Man kan evt. tage toget til Fredericia.

Lars Texel Schmidt (Tex)
Kampmannsvej 20B – I Haven
7000 Fredericia
Tlf.: 30652060 

BRYGGERIERNES DAG:

Husk der er også Bryggeriernes Dag lørdag d. 15. juni Læs mere her:
http://www.bryggeriernesdag.dk/
Nærmeste bryggeri er Indslev på Fyn der har åbent hus.

Ølsmagning og sejltur.  Aflyst / udsat

Den planlagte sejltur med Frem sejlskib lørdag d. 29. juni må vi desværre udsætte på ubestemt tid p.g.a. afbud. Der arbejdes med at finde en ny dato. Nærmere om dato, tilmelding og pris m.v. tilgår, så snart vi har et svar i hus.

DØE SOMMERTRÆF i KOLDING

Sommertræf.
Lørdag den 6. juli fra kl. 13:30 - ?? er der DØE Sommertræf i AL Passagen v/YNWA. For alle ølentusiaster i Kolding og HELE Danmark!! Alle er velkomne til denne herlige tradition!

Kom og drik en liflig øl med andre ølentusiaster fra nær og fjern, Dagen er uformel og afslappet. Vi drikker sommeren ind i AL Passagen med live musik, spændende nye og gammelkendte specialøl fra YNWA.

Vi indtager selskabslokalet og de udendørs borde her ud fra. Torben byder velkommen med et par spændende øl og ellers er dagens program styret af din egen fantasi og dit gode humør.
Der vil være mulighed for at købe lidt mad også. Skulle vejret drille, så er Passagen ud for YNWA oversået med nye store parasoller.

Det er gratis at deltage, mod at du selv betaler for den øl og mad du indtager. Der kræves ikke tilmelding, Men kommer du udenbys fra, eller kommer I en større flok, så smid lige en linje med antal.
Vi håber hele lokalbestyrelsen kan møde op. – og byder alle velkommen.

TOUR DE BIÈRE – DANMARK RUNDT PÅ CYKEL – 700 KM – 25 BRYGGERIER PÅ EN UGE.

Årets Tour de Bière 2013 har startskud lørdag d. 29.6.13 i Hobro ved One Pint, også i år er der deltagelse fra Kolding.
Bl.a. af sidste års samlede vinder af den Gule føretrøje Jens Madsen – Kolding der vil forsvare trøjen.
I år går turen også over Sverige. Din lokalformand, der kørte med de tre første år, har valgt ikke at deltage i år p.g.a. arbejde. Der sluttes af i København d. 7. juli.
  Er du i området er du velkommen som tilskuer.

Vi ønsker hele feltet rigtig god tur.

Se mere og følg Touren her: http://tour.ale.dk/index.php?id=7749

Husk vi er på Facebook: Danske Ølentusiaster - Kolding

Højt skum
Claus Mortensen – tlf.: 4045 9028
Danske Ølentusiaster – Kolding
www.kolding.ale.dk
claus.mortensen@ale.dk