Nyhedsbrev #32

Vær hilset i denne søde juletid.

Årets store julequiz

Kom til årets store julequiz på Republikken i Munkegade 9

torsdag d. 19. december klokken 20.00.

Efter lang quizpause er Quizzen tilbage på Republikken

ØL – QUIZ & JULEMUSIK

Den store julequiz vil i år igen fokusere på din indre julemand. Men regn også med, at der kommer spørgsmål om året, der snart er gået, og traditionen tro også om øl, republikker, herunder DDR, svin og julemusik.

Det er gratis at være med, man skal ikke tilmelde sig, og man kan tage alle de venner, bekendte osv. med, man har lyst til. Der vil være fine præmier undervejs i quizzen.

Alle er velkommen, kom i god tid hvis du vil spise først. Bestil evt. bord.

Vi håber at se nogle Ølentusiaster til lidt julehygge. Der er kun denne quiz i

denne omgang.

Arrangører: Medieklubben Kolding (tidl. Kolding Journalistklub)

og lokalafdelingen af Danske Ølentusiaster - Kolding.

YNWA BEERSHOP

Derfra har vi fået følgende:

Har åbent torsdag, 16.00 – 18.00 - fredag. 16.00 - 18.30 og

lørdag 10.30 - 14.30.

Vi giver 10% rabat på alle juleøl nu.

Dertil har vi en ny nytårsøl fra Skovlyst Bryggeriet.

En. Belgisk inspireret triple på 8% alc. Brygget i Frankrig.

Passer fint til kransekagen og at skåle i kl. 24.00

Pris kr. 48,- for en 75 cl. flaske.

KOLDING ØLMESSE

70 øl på et Klapbord i Kolding

– som Natholdet / TV2 beskrev begivenheden sidst hvor de bragte noget af TV Syds indslag fra den store ølbegivenhed i Parkhallen, der sidste år kunne fejre 10 års jubilæum.

FREDAG D. 28. FEBRUAR kl. 18.30 i Parkhallen.

Ja NU kan du købe billet direkte hos Kolding Vinhandel – Låsbybanke

– tlf.: 7553 5828

www.koldingvinhandel.dk

Se også her: www.koldingvinhandel.dk/events/kolding-olmesse

Kl. 18.30 – 22.00 Er der fri ølsmagning samt et let pølsebord midt under arrangementet.

Danske Ølentusiaster vil være til stede i hallen med en stand. Kom til en glad aften. Der vil også være mulighed for at gøre en god ølhandel, der efterfølgende kan afhentes i Kolding Vinhandel.

Pris kr. 225,- alt incl.

Altid sidste lørdag februar.

Arrangør: Kolding Vinhandel – her foregår billetsalget også på Låsbybanke.

Hos Kolding Vinhandel kan man også købe årets ØLJulekalender 2013

YNWA - Den Engelske Pub

D. 5.2.14 kl. 18.00 MØD DIT BRYGGERI:

EN AFTEN I SELSKAB MED ET DANSK MIKROBRYGGERI. DENNE GANG NYSTARTET MUNKEBO BRYGGERI!

En spændende aften i selskab med et af landets mest spændende bryggerier, der allerede har produceret en række rigtig gode øl.

Vi lægger ud kl.18.00 med to retter mad, hvorefter der vil blive fortalt om bryggeriet samtidig med, at vi smager på deres varer. Efterfølgende vil der være mulighed for at købe flasker med hjem til jyske/fynske priser.

Pris kr.195,- Tilmelding på "torben.mathews@tdcadsl.dk" direkte - og vent ikke for længe, for i næste uge bliver arrangementet slået op på pubben, og så går det normalt stærkt! Kun 50 billetter til salg, så alle kan se og høre - indtil øllet gør sit indtog, altså!

Den Engelske Pub YNWA - Kolding

- Her drikker vi også en julebryg d. 24. dec. til middag og ønsker God jul.

Alle ønskes en Rigtig Glædelig jul og et Godt Nytår.

Højt skum

Claus Mortensen – 4045 9028

Danske Ølentusiaster

Lokalformand

Kolding – www.kolding.ale.dk