Nyhedsbrev 2, 2014

Nr. 2. Nyhedsmail i 2014.

Hej alle

Det bekendtgøres hermed at Kolding Ølmesse 2014 v/ Kolding Vinhandel melder alt udsolgt!

Til de heldige: Vi ses i Parkhallen fredag d. 28. februar kl. 18.30

1.

Så er 2014 i fuld gang og husk vi skal stemme på Årets Danske Ølnyhed 2013

– det kan du gøre inde på ale.dk – Første runde.

Det skal være inden, eller senest fredag d. 31. januar. Herefter gå vi over til anden runde i februar måned og stemmer blandt de ti finalister, der kommer med i finaleopløbet frem til d. 28. februar. Se pkt. 3. om vor finalesmagning i Kolding.

Stem her NU: (senest d. 31. januar)

www.ale.dk/index.php

2.

Ølmanden nr. 2. i 2014 – 5. afsnit der blev sendt i fredags og lørdags på TV Kolding handler denne gang om Porter og Stout, men der lægges ud med en enkelt stærk Pilsner.

Se den her:

www.youtube.com/watch

3.

Finalesmagning om ”Årets Danske Ølnyhed 2013”

Sdr. Havnegade 8 – Solgården – Festlokalet i kælderen. Fredag d. 21. februar kl. 19.30

Du kan nå at spise hjemmefra. Vi smager de 10 finaleøl. Hvis altså vi kan skaffe dem alle 10. Der vil være en kort gennemgang af øllene, og så smager vi dem undervejs med lidt snacks til. Det vil på aftenen være muligt, at afgive sin stemme direkte over nettet til landsafstemningen. Men vi kårer også vinderen i Kolding denne aften, og trækker en vinder blandt de afgivne stemmer. Arrangementet er kun for medlemmer!

Vi stemmer som sidste år på to øl – en under og en over 6% alc.

Pris kr. 150,-

Tilmelding nu, ved at sende en mail – svar på denne mail med navn, antal, medlemsnr. og arrangementsDato. Indbetal derefter snarest og senest søndag d. 16. februar 2014 - beløbet kr. 150,- pr. tilmeldte.

Vi plejer at skaffe alle finaleøl. Men kikser det. Vil der blive suppleret med anden øl under smagningen. Kom og vær med til at stemme på og smage de spændende ølnyheder.

På landsplan kåres Årets Danske Ølnyhed 2013 på vor generalforsamling i Odense lørdag d. 22. marts - Hvor du også er velkommen. Her kan du møde vinderen, og sikkert smage øllen igen.

4.

Vi minder om at der er følgende i YNWA-Beershop:

Der laves en SUPER Amerikansk ØL smagning lørdag d. 1. Feb. fra kl. 15.00 i Solgaardens Festlokale. Sdr. Havnegade.

Dette er en opvarmnings smagning til SUPER BOwl Finalen om søndagen.

Der vil blive smagt på 10 forsk. unikke Amerikanske øl af meget stor kvalitet og sjældenhed.

Prisen for denne SUPER smagning bliver kr. 175,- pr. person incl. lidt godt at spise til.

Tøv ikke med at tilmelde sig til denne smagning, idet der er begrænset plads, max. 20 pers.

Tilmelding direkte til YNWA Beershop. Kongebrogade, i kældershoppen.

Eller ring til Henrik Feldthaus: 2576 6299

YNWA-Beershop og Solgården ligger på hjørnet af Kongebrogade og Sdr. Havnegade

5.

Trolden Bryghus:

Har også lørdag d. 1. februar kl. 14.-16. Åbent hus / Ølstue hvor alle er velkommen til at kigge forbi til hygge, øltilbud og drikke en fadøl. Kom og få en snak med Brygmester Michael Svendsen.

6.

ØL-TEMAUGER PÅ YNWA-Pub / Den Engelske:

UGE 2-5: ISLAND (d. 6. Jan. - 2. feb.)

UGE: 6-8: ØSTRIG (d. 3. - 23. feb.)

UGE 9-11: ENGLAND

UGE 12-14: NORGE

UGE 15-17: USA

7.

Glem så ikke:

YNWA - Den Engelske Pub – AL Passagen 2

onsdag D. 5.2.14 kl. 18.00 ”MØD DIT BRYGGERI”:

EN AFTEN I SELSKAB MED ET DANSK MIKROBRYGGERI.

DENNE GANG NYSTARTET MUNKEBO BRYGGERI!. Besøg fra Fyns land.

Vi lægger ud kl.18.00 med to retter mad, hvorefter der vil blive fortalt om bryggeriet, mens vi smager på øllet ca. fra kl. 19.

Arrangements Pris kr.195,- Tilmelding på "torben.mathews@tdcadsl.dk" direkte, eller på pubben.

8.

2014. - 20 års jubilæum på Torbens Mathews etniske ølsmagninger.

Dette forår Ungarsk Ølsmagninger d. 8., 14., 21. og 22. maj 2014 – kl. 18.00

Pris kr.315,- for smagning inkl. spisning af to retter.

Tilmelding direkte til Torben Mathews eller på pubben YNWA

– AL Passagen i Kolding.

Mr. Mathews tel.: 2811 8845 - Se også www.denengelskepub.dk

9.

NYT! UFORMEL PUB BESØG – Fredagshyggge på Republikken

Første gang fredag d. 7. februar kl. 19.30 indbyder vi alle medlemmer der har lyst til pubbesøg på Republikken Munkegade 9. Kolding.

Vi drikker bare et par øl sammen, for egen regning og valg, og hyggesnakker. Der er ikke noget program for aftenen eller noget sluttidspunkt. Du kommer og går som du har lyst. Tag naboen og kæresten med – det er også for ikke medlemmer. Der vil være et tilbud på øl denne aften på Republikken til dig.

Vi vil styrke det sociale mellem medlemmerne og folk der er nysgerrige på, at høre noget om foreningen er velkomne. Hovedparten af lokalbestyrelsen vil prøve at være tilstede.

Første fredag i måneden. Ses vi?

Højt skum

Claus Mortensen – tlf.: 4045 9028

Danske Ølentusiaster

Lokalformand – Kolding

Landsbestyrelsesmedlem

www.ale.dk - claus.mortensen@ale.dk